Diabetes

Diabetes betegner en bred række af sygdomme, som alle kendetegnes ved, at kroppen har svært ved at opretholde et stabilt niveau af sukker i blodet. Sukker benyttes som brændstof af flere af vores organer, herunder særligt hjerne og muskler. Når vi spiser mad, nedbrydes kulhydraterne til sukker, og sukkeret ledes videre gennem blodet til resten af kroppen.

Det er vigtigt, at sukkerniveauet holdes inden for nogle faste rammer, og både for meget og for lidt sukker i blodet kan være farligt for os. Når vi har meget sukker i blodet, vil vores organer forsøge at optage det overskydende for at gemme det til senere brug. Har vi derimod for lidt sukker i blodet, vil det oplagrede sukker fra vores organer blive transporteret tilbage til blodet igen. Hvis sukkerniveauet ikke holdes i et konstant niveau i blodbanen, kan det skade organerne og føre til svær sygdom. De fleste af os har ingen problemer med at holde et balanceret sukkerniveau, men lider man af diabetes, er det netop denne vigtige funktion, der er ødelagt.

Hvorfor er diabetes en alvorlig sygdom?
At få diagnosen diabetes betyder ofte store og omfattende omvæltninger. Blodsukkeret skal hos de fleste måles flere gange dagligt og kræver streng kontrol. Medicinen kan være omfattende, og der vil ofte være behov for store ændringer af ens kost- og motionsvaner. Med tiden øges risikoen for følgesygdomme, da et højt blodsukkerniveau kan være farligt for mange af kroppens organer, herunder hjerte og blodkar, nyrer, øjne og nerver. Det kan i yderste konsekvens føre til eksempelvis hjertekarsygdomme, nyresvigt, blindhed og amputation af et ben. Et højt blodsukker er ekstra farligt, hvis man samtidig er overvægtig, har højt blodtryk, er ryger eller har et højt kolesteroltal. I det mere akutte forløb kan et alt for højt – eller lavt – blodsukkerniveau føre til tab af bevidsthed og være livsfarligt. Med den rette behandling og livsførelse er risikoen for disse alvorlige sygdomme dog meget lille.

De fleste med type 2-diabetes vil kunne klare sig med meget lidt medicinsk behandling, hvis de gennemfører livsstilsændringer i tilstrækkeligt omfang, da ændringer i kost- og motionsvaner kan være effektive midler til at holde sygdommen nede. Men så omfattende livsstilsændringer er enormt svære at gennemføre, og mange vil derfor have brug for medicinsk behandling oveni.

At leve med diabetes kræver således en kæmpe indsats. Det gælder også for de pårørende, der spiller en stor rolle i at sikre nødvendig støtte. Med disse film håber vi at give brugbar information, der kan lette hverdagen med sygdommen og give ro hos de enkelte, så sygdommen ikke tager det fulde fokus fra livet.

Vil du vide mere om diabetes, kan du læse videre her.

Redigeret af Jonatan Ising Bagger, diabeteslæge

To former for diabetes

Vi taler ofte om særligt to former for diabetes, nemlig type 1 og type 2. De to former for diabetes er i sit udgangspunkt meget forskellige, men de kan have de samme følger for kroppen. Omkring 320.000 danskere er diagnosticeret med diabetes, og man vurderer, at endnu flere har forstadier til sygdommen. Omkring en ud af 10 har type 1-diabetes, mens 9 ud af 10 har type 2-diabetes.

Type 1
Type 1-diabetes er det, vi kalder for en autoimmun sygdom. Det betyder, at det er en sygdom, hvor kroppen – ofte uden vi kender årsagen – angriber sig selv. I dette tilfælde angribes cellerne i bugspytkirtlen, og det betyder, at de ikke længere kan producere insulin. Insulin er det hormon, som gør, at sukker i blodet kan optages, bruges og lagres i eksempelvis vores lever, hjerte, fedt- og muskelceller. Insulin sikrer altså, at sukkerniveauet ikke bliver for højt. Men når bugspytkirtlen beskadiges, og derfor ikke længere kan danne tilstrækkeligt med insulin, så vil sukkerniveauet i vores blod blive for højt. Type 1-diabetes opdages ofte hos folk i en tidlig alder, eksempelvis børne- eller teenageårene. Har du type 1-diabetes, betyder det, at du dagligt skal modtage insulin som behandling for at sikre den vigtige kontrol af dit blodsukker.

Type 2
Type 2-diabetes ses oftere hos folk i en højere alder. Mange med type 2-diabetes vil have fået sygdommen som følge af overvægt, men bestemt ikke alle. Har du type 2-diabetes, vil du ikke nødvendigvis have problemer med din bugspytkirtel og kan producere masser af insulin. Men insulinen vil ikke virke på dine organer, hvorfor sukkeret ikke kan transporteres væk fra blodbanen. Med type 2-diabetes vil dit blodsukkerniveau derfor også være for højt.

Den medicin, man får som type 2-diabetiker, kan have flere forskellige funktioner. Noget af medicinen vil hjælpe bugspytkirtlen til at øge produktionen af insulin, mens andet vil hjælpe til at øge kroppens følsomhed over for insulin. Der er også medicin, der hjælper en til at tisse overskydende sukker ud, og endeligt kan der gives tilskud af insulin, hvis ens egen krop ikke producerer tilstrækkeligt selv. Noget af medicinen er på pilleform, mens andet gives som injektion (gennem en tynd nål).

Behandlingen af diabetes går ikke kun ud på at holde blodsukkeret stabilt. Behandlingen vil ofte også omfatte regulering af blodtryk, kolesteroltal og nyrefunktionen, da dette hjælper til at holde risikoen for komplikationer for døren.

Vil du vide mere om de forskellige typer af diabetes, kan du læse videre her.

Redigeret af Jonatan Ising Bagger, diabeteslæge

Øget risiko for hjertesygdom

Mange danskere med diabetes er ikke klar over, at de har en øget risiko for at få en hjertesygdom. Sygdom i hjertet er den hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes, og derfor har dette tema til formål at udbrede viden om disse følgesygdomme og risikoen herved. I filmene nedenfor kan du blive klogere på risikoen forbundet med hjertesygdomme, forklaringen herpå samt mulighederne for behandling og rehabilitering, hvis man har diabetes.

Sammenhæng mellem diabetes og hjertesygdom

En typisk dag med type 1-diabetes

Som type 1-diabetiker kan kroppen ikke selv producere insulin, og derfor skal man være opmærksom på sit blodsukker mange gange om dagen. I denne film møder du Emilie på 25 år, som har haft type 1-diabetes, siden hun var 12 år gammel. Hun giver et indblik i livet med diabetes, og hvilken indflydelse det har på hendes hverdag.

MERE OM SUNDHEDSTV

SundhedsTV er et digitalt og videobaseret samlingssted for sundhedsinformation. SundhedsTV tilbyder lettilgængelig og troværdig viden om de mest udbredte emner inden for sundhed og sygdom – fra myter om lus til diagnosticering af kroniske sygdomme. SundhedsTV benytter kun autoriserede fagpersoner med relevant sundhedsfaglig uddannelse.

All rights reserved Sundhedstv