- Læs transskription af filmen
-
Samtalen om døden
Jeg har masser af samtaler med patienter med lungekræft, uden at vi overhovedet nævner det, at de skal dø. Men en gang i mellem, er man nødt til at have den samtale. Det hører også til en eller anden form for forventningsafstemning. Og jeg ville også svigte mine patienter, hvis jeg ikke gav dem et indblik i, hvad der ligger forude. Det kan være man har behov for, at få afklaret noget med ens hus eller forretning eller børn. Eller ting man gerne vil. Hvis man ikke ved, at det her har en ende, eller at ens liv har en måske kortere horisont, end man ellers havde forventet, så kan man ikke tage de beslutninger, som man skulle. Så vi er nødt til at have de her samtaler.
I det øjeblik hvor man når et punkt, hvor man ikke længere kan holde canceren nede, der er det et spørgsmål om at få en værdig død. Der har min datter og jeg egentlig ikke drøftet det tidligere. Men det er vi begyndt at tale om. Det der er vigtigt for mig, det er, at jeg ved, hvor jeg skal begraves. Jeg vil gerne brændes, og jeg vil gerne begraves på de ukendtes grav i min barndomsby.
Overvejelser om praktiske gøremål i forbindelse med døden
Det vil være meget forskelligt - nogle har brug for at få nogle praktiske ting på plads omkring døden. Nogle har brug for det, og kan så lægge det ned i skuffen. Og så leve det liv, der stadigvæk er, for så har de sat parentes om det. Andre tænker: "Det er noget min kære tager sig af, når jeg ikke er her mere". Og det vil være forskelligt fra familie til familie, fra menneske til menneske, hvordan man har det med det.
Omlægning af vaner og roller
I hvert ægteskab, der har man jo delt opgaver op. Jeg har altid taget mig af økonomien og det praktiske med alt papir og alt sådan noget der. Og så tænkte jeg, det vidste hun måske ikke helt så meget om. Så derfor tænkte jeg, nu skriver jeg ned, hvad hun skal huske, når jeg er død. Du skal huske dét, og du skal huske dét. Og sådan lavede jeg en lang liste med telefonnumre og så videre, med hvem hun skulle ringe til. Så havde jeg fået det på plads, så var det klaret. Og så var det klar til den dag, det måtte blive aktuelt. Bare sådan en ting som netbank, fordi det er mig, der kører det. Så siger jeg, og så får du lige et kursus i netbank her. Så nu kan du også det.
Vi har selvfølgelig også snakket om, jamen hvordan skal jeg så indrette mig. Det har vi snakket meget frem og tilbage om. Og han har også lavet sådan en liste, der står til min kære Lis, med hvad jeg skal huske af forsikringer og alt muligt. Vi lærte hinanden at kende, da jeg kun var 15. Han er tre år ældre, så han har jo altid været den, der passede på mig. Det kommer man jo aldrig over, selvom man så har levet sammen i så mange år, så vil han stadigvæk være den, der passer på den lille pige, nemlig mig. Og derfor har det været vigtigt for ham at sikre de der ting for mig, og det er da hårdt at kigge på. Men også dejligt at vide, at han er der for mig.
Før eller siden må man tage snakken
Jeg kan ikke huske om hun fik af vide, at det var lungekræft, eller om det bare var kræft, men jeg mener hun fik af vide, at det var lungekræft. Der sker det, at min mor får metastaser i hjernen, og vi bliver enige om os i den nærmeste familie - min mors søskende og min mors moster, og mig og min søster - at vi bliver nødt til at have en snak med hende, i forhold til, hvad ønsker hun i hendes sidste tid. Altså, hvordan ønsker hun begravelse, og hvilke sange vil hun gerne have, og hvad er hendes tanker. Har hun gjort sig nogle tanker omkring blomster, salmer og alle sådan nogle ting.
Min moster har fået sådan en bog med 'Min sidste vilje', fra bedemanden, hvor man nærmest slavisk kan gå til værks. Hvor skal jeg begraves? Hvor skal bisættelsen holdes henne? Hvem skal være præst? Alt kan bare fyldes ud. Salmer, blomster. Alle sådan nogle ting. Og den begynder vi egentlig bare stille og roligt med. Og det er mega svært.
Samtalen om døden vil åbne op for store følelser
Altså det er frygteligt, fordi der kommer faktisk mange ting på tale, som jeg aldrig havde skænket en tanke. Min mor vil for eksempel gerne begraves ved siden af min mormor, og det ville jeg aldrig have tænkt på. Og det var bare et dejligt, ømt øjeblik med os alle sammen, hvor man bare kunne tillade sig at være ked af det, og hun kunne tillade sig at smide facaderne og græde. Og selvom vi alle sammen var bundulykkelige, over at det her var udgangen på noget, så var det bare stadigvæk lige så fint.
Og for mit vedkommende så de tårer som man græd, det var jo lige så meget glædestårer over, hvor stærk den her kvinde, der sidder over for en, er. Der var bare så mange gode ting i det, og jeg fik også sagt til min mor, at det her, det handler slet ikke om, at vi prøver at hive livsmodet ud af dig. Det handler lige så meget om, at vi tror 100 procent på den her kamp, du har gang i. Men jeg vil bare være sikker på, at når du ikke er her mere, så har jeg sendt dig afsted på den fineste måde, som var lige efter dit hjerte.
I videoen fortæller blandt andet hospitalspræst Maria Baastrup Jørgensen om forskellige måder at håndtere lungekræft på og de tanker om livets afslutning, der før eller siden melder sig. Filmen er sponsoreret af Roche.
Tanker om at tage afsked
At forholde sig til døden
Overlæge Gitte Persson fra onkologisk afdeling på Herlev hospital fortæller, at hun kan have mange samtaler med lungekræftpatienter, uden at de taler om døden. Dog fremhæver hun, at samtaler om døden er en nødvendighed før eller siden, og at det er vigtigt, man føler sig ordentligt klædt på i forhold til fremtidige beslutninger, som sygdommen kan have indflydelse på. Ifølge hospitalspræst Maria Baastrup Jørgensen er det meget forskelligt, hvordan man som lungekræftpatient forholder sig til døden. Nogle vil have behov for at få styr på alt det praktiske. Andre vælger at parkere tankerne og fortsætter med at leve, som de hele tiden har gjort.
Overvejelser om at tage afsked
På et tidspunkt vil det blive nødvendigt at gøre sig overvejelser om at tage afsked. Det kan eksempelvis være i en snak med ens pårørende eller hospitalet, hvor praktiske emner som begravelse kommer på tale. Men det kan også være godt at tage fat på nogle af de sværere tanker om de pårørendes fortsatte liv, hvis man selv går bort en dag. For Richardt er det vigtigt, at hans kone Lis bliver sat ind i de praktiske opgaver i hjemmet, som han hidtil har været ansvarlig for. Hvis han en dag går bort før hende, vil han være sikker på, at hun er forberedt på livet efter hans død.
» Du kan finde mere information om lungekræft på temasiden her
I samarbejde med
Sponsoreret af
