- Læs transskription af filmen
-
Da Richardt fik konstateret lungekræft
I starten der troede jeg, det var lungebetændelse, jeg havde. Så sendte de mig op til Vejle, der har de noget, der hedder 'lungepakken'. Og jeg blev undersøgt, og jeg blev undersøgt, og jeg blev undersøgt. Og for at gøre en lang historie kort, så kommer vi jo så til den dag, hvor det ikke længere er lungebetændelse. Men så får vi så beskeden, det er lungekræft, du har, og du har en tumor på 5 cm i venstre lunge. Så den skal vi have behandlet.
Jamen, det dur jo ikke, siger jeg så. For jeg havde jo planlagt noget helt andet. For jeg havde jo planlagt min pensionisttilværelse. Og alt det jeg skulle. Så siger jeg, så det bliver I nødt til at lave om. Det går ikke det der. Nå, men det kunne de jo ikke vel.
Vi havde jo nok på fornemmelsen, at det kunne ende sådan, men derfor er man jo aldrig forberedt. Og han siger så, det er træls, det er ikke det, jeg har regnet med. Og jeg kan bare mærke, at tårerne de begynder at strømme ned.
Sådan tacklede Richardt sygdommen
Jamen så tørrer vi øjnene lidt. Jeg havde noget arbejde, jeg ikke var færdig med, så jeg kører hjem og afleverer Lis, og så kører jeg på arbejde. Og så da det er tirsdag, så er det min skakaften, og så tager jeg til skak tirsdag aften, fordi mit liv det skulle jo ikke ændre sig. For jeg havde jo bestemt, hvordan det skulle være. Så det skulle de jo ikke komme og lave om på. Og så besluttede jeg, at jeg skulle få det bedste ud af det. Det som jeg nu havde tilbage. Og så måtte de behandlinger jo ligge de begrænsninger, de gjorde, men ellers ville vi gøre, ligesom vi altid har gjort.
Jeg tror, jeg gør det, som de fleste vil gøre. Min mand han får diagnosen, han har lungekræft, jeg går ind og kigger på lungekræft, og så står der, hvor mange der lever efter fem år. Og så tænkte jeg, han dør jo i morgen. Det fyldte alt.
Når tanker om døden melder sig
Nu var jeg jo også 63 år. Jeg havde jo levet det meste af mit liv. Og jeg havde det mere sådan, at det var godt nok - for at sige det på jysk - træls. Men jeg havde jo haft et godt liv, så jeg skulle jo ikke sådan rigtig klage. Han har jo hele tiden haft den der evne til at sige, at nu lever vi som før. Og det har nogle gange været svært for mig. Fordi jeg tror ikke, han ligeså meget tænker, han har ikke så lang tid tilbage. Og det har i hvert fald fyldt meget for mig det der med, at han nok ikke havde så lang tid tilbage. Og sådan tror jeg ikke, han tænker. Og derfor har vi jo sådan forskellig opfattelse af, hvad den her diagnose faktisk betyder for vores liv.
I et hvert ægteskab der har man jo delt opgaverne op. Og jeg har altid taget mig af økonomien og det praktiske med papirer og sådan noget. Så derfor tænkte jeg, at nu skriver jeg ned, hvad hun skal huske, når jeg er død.
Richardt ønsker ikke at bekymre andre med hans sygdom
Vi lærte hinanden at kende, da jeg kun var 15. Han er tre år ældre, så han har jo altid været den, der passede på mig. Det kommer man jo aldrig over, selvom man har levet sammen i så mange år. Så vil han jo stadigvæk være den, der passer på den lille pige, nemlig mig. Og derfor har det været vigtigt for ham at sikre de der ting for mig, men det er da hårdt at kigge på, men det er jo også dejligt at vide, at han er der for mig. Og så tror jeg, han har haft det sådan hele tiden, at der er ingen grund til at bekymre andre. Og det har han stadigvæk.
Det er også sådan noget i forhold til børnene. Vi behøver ikke bekymre dem udover. Han synes ikke, jeg skal dele min bekymring med børnene. Det kan jeg gå ud at gøre med en veninde. Fordi han synes, dem kan vi godt passe lidt på. Vi lyver jo ikke for dem, vel. Men, når man sådan tænker, nej og ih, og hvordan skal det gå. Og nu rører det på sig. Nej, jeg bliver bekymret. Det er ikke mine børn, jeg siger det til. Det er min veninde. Fordi dem passer han også på.
Jeg havde en søster, som er yngre end mig, som også fik lungekræft. Og hun døde i løbet af 3 måneder. Så da jeg fik at vide, at jeg havde fået lungekræft, så tænkte jeg, nå, du er død om 3 måneder. Og det gjorde jeg så ikke. Og så blev jeg opereret, og alting var godt. Så begyndte jeg at sige, at det var da dejligt. Nu er jeg rask. Så blev jeg så syg igen. Men så kom jeg i behandling og så blev det til, jeg tror lige, vi tager et halvt år. Men det gik jo så også godt, så nu er jeg begyndt at sige jeg tror, jeg tager et år mere.
I filmen fortæller Richardt og hans kone Lis om den dag, Richardt fik konstateret lungekræft, og hvordan de sammen håndterer sygdommen i deres hverdag. Filmen er sponsoreret af Roche.
Richardt: Jeg besluttede, at jeg skulle have det bedste ud af livet
Livet går videre
Richardt og hans kone Lis har været gift i mange år, og de har altid haft en klar fordeling af de praktiske opgaver i hjemmet. Richardt har stået for økonomien og papirarbejdet, men efter han fik konstateret lungekræft, har det været vigtigt for ham at sikre, at Lis kan tage over på det, når han en dag ikke længere er her. Selvom det er hårdt at forholde sig til, at livet skal gå videre uden Richardt, så er Lis taknemmelig for, at han er der for hende og forbereder hende på det.
At få konstateret lungekræft
For Richardt startede det ud med en lungebetændelse. Det troede han selv og lægerne i hvert fald i lang tid. Efter flere undersøgelser fik Richardt konstateret lungekræft. Det viste sig, at han havde en tumor i sin venstre lunge, som skulle behandles. Sygdommen passede ikke ligefrem ind i Richardts fremtidsplaner. Derfor besluttede han sig for, at hverdagen ikke skulle ændre sig. Livet går videre uanset hvad, så han ville sørge for at få det bedste ud af det.
» Du kan finde mere information om lungekræft på temasiden her
I samarbejde med
Sponsoreret af
