TBE (flåtbåren hjernebetændelse)
Dette indlæg er opdateret d. 13-03-2025
Udgivet d. 01-04-2025
Dette indlæg er opdateret d. 13-03-2025
Udgivet d. 01-04-2025
En forårsdag i maj 2020 går Britta Jensen som så mange gange før tur i Hannenov Skov på Midtfalster med sin mand og deres hund. Den tur vender op og ned på hendes liv. En skovflåt bider sig fast på Brittas ben, og selvom hun fjerner den hurtigt, udvikler hun kort tid efter alvorlige symptomer. Flåten viser sig at være bærer af TBE-virus, som forårsager hjernebetændelse og bringer hende faretruende tæt på at miste livet.
I dag ved de fleste mennesker, at flåter kan overføre borrelia, men færre kender til TBE-virus, som blandt andet kan forårsage hjernebetændelse. Til forskel fra borrelia overføres TBE-smitte på få minut- ter, når flåten bider. Mens risikoen for at blive smittet i Danmark er lille, findes der særlige højrisikoområder som Bornholm, Tisvilde Hegn og nu også nye steder på Sydsjælland. Og selvom risikoen er lille, rammer uheldet Britta den dag i maj, selvom hun først lang tid efter forstår, hvor alvorligt det er.
Britta begynder at mærke symptomer som voldsom hovedpine, rystelser og kvalme halvanden uge efter, at flåten har bidt. Lægerne kan ikke umiddelbart stille en diagnose, og hun bliver indlagt og udskrevet op til flere gange med beskeden om, at hun ikke fejler noget. Men en junidag går det helt galt, da Britta med høj feber og rystende krop må indlægges igen. På sygehuset forværres hendes tilstand sig yderligere, og hun får både hjertestop og nyresvigt. Lægerne advarer familien om, at de måske vil miste Britta, eller at hun ender som en grøntsag. Efter flere ugers undersøgelser og en rygmarvsprøve kan lægerne endelig stille diagnosen: TBE- virus.
Nærdødsoplevelse og kampen tilbage
Man kan ikke helbrede TBE. Kroppen må selv arbejde sig tilbage til normalen. I 11 døgn kæmper Britta for sit liv. “Jeg var i en nærmest komatøs tilstand og kan ikke huske noget fra de dage. Det er virkelig uhyggeligt, at mine nærmeste har set mig sådan,” fortæller hun. Hun har en nærdødsoplevelse, hvor hun oplever at banke på Sct. Peters port og er klar til at sige farvel. Heldigvis får hun følelsen af, at hun skal kæmpe sig tilbage til livet. Hun har netop fået et lille barnebarn, som hun vil være farmor for.
Brittas fysiske bedring kommer hurtigere end forventet. Fem uger efter at have svævet mellem liv og død kan hun gå uden rollator. Hun øver sig i at lave mad og gå i bad selv, fordi hun vil være selvhjulpen igen. Men selvom kroppen overordnet set kommer sig temmelig hurtigt, kæmper hun i lang tid fortsat med fysiske symptomer som hovedpine, træthed og svimmelhed. Faktisk har hun stadig i dag fysiske mén fra TBE, som blandt andet betyder, at hun i dag går sidelæns ned af trapper for ikke at falde forover. Og voldsom hovedpine rammer hende også af og til som en kniv i tindingen, hvis hun en kold vinterdag glem- mer sin hue. Men disse udfordringer fylder ikke meget for Britta: “Sådan er det bare.”
Til gengæld fylder psykiske senfølger stadig en del. For eksempel bliver Britta stadig meget ked af at tænke tilbage på, hvor syg hun var. Og hun er bange for at blive smittet igen: “Jeg tør ikke gå i Hannenov Skov længere. Oplevelsen har sat sig som en frygt i mit liv, selvom jeg godt ved, at det første flåtbid har immunise- ret mig mod at blive syg med TBE igen,” fortæller hun.
Trods et hårdt sygdomsforløb er Britta glad og taknemmelig i dag. Familien er enig om, at Britta har været sej og kan takke sig selv for at være kommet så langt. Ikke mindst fordi hun har fundet en mental styrke i at fortælle sin historie: “Jeg har ikke haft lyst til at gå til psykolog, men ellers fortæller jeg min historie til dem, der gider lytte. Det er min terapi.” Derudover ønsker Britta også at udbrede kendskabet til TBE, som hverken hun eller nogen i hendes omgangskreds kendte til, før hun blev ramt.
Sponsoreret af:
Hvad er TBE?
Tidlige symptomer:
Hvilke forholdsregler bør man tage?
Hvordan ser en skovflåt ud?
