Hjerteamyloidose ATTR-CM
LÆGE TIL LÆGE
ATTR-vildtype hjerteamyloidose er en underdiagnosticeret tilstand, hvor aflejringer af proteinet transtyretin ophobes i hjertet og gør hjertemusklen stiv. Sygdommen rammer især ældre mænd og kan give symptomer, der minder om almindeligt hjertesvigt, hvilket gør den svær at opdage i tide. Samtidig findes der en anden form, AL-amyloidose, som er en langt mere aggressiv sygdom med hurtigt forløb, hvis den ikke behandles.
I dette afsnit af ‘Læge til Læge’ deler kardiolog og ledende overlæge Søren Skøtt Schmiegelow fra Sjællands Universitetshospital sin viden om, hvordan mistanken om hjerteamyloidose opstår – også før patienterne når de specialiserede centre. Han gennemgår de vigtigste diagnostiske fund, herunder samspillet mellem fortykket hjertemuskel og lav elektrisk aktivitet på EKG, og fremhæver centrale “red flags” som karpaltunnelsyndrom, seneskader og rygproblemer.
Afsnittet giver desuden et indblik i udredning og henvisning, herunder hvilke undersøgelser der bør igangsættes lokalt, og hvornår patienter skal sendes videre til specialiseret behandling. Der sættes også fokus på betydningen af tidlig diagnose i takt med, at nye og effektive behandlingsmuligheder er blevet tilgængelige.
Udgivet 11.05.2026
Abonner på ’Læge til læge’ i din foretrukne podcast-app. Så går du ikke glip af de nyeste udgivelser.
»Hør også et afsnit i vores podcastserie ‘NURSE’ om hjerteamyloidose.
Sponsoreret af

I samarbejde med

