Personlig medicin inden for kræftområdet

LÆGE TIL LÆGE 

Sundhedsvæsenet bliver bedre og bedre til at behandle kræft. Diagnostik er i den forbindelse afgørende for at kunne målrette behandlingen. Håbet er, at personlig medicin for alvor vil gøre en forskel for kræftbehandlingen fremover i takt med at diagnostikken bliver mere og mere præcis.

Over to afsnit af ’Læge til læge’ kan du blive klogere på personlig medicin inden for kræftområdet – set fra patologens perspektiv.

Trine Tramm, speciallæge i patologi og klinisk lektor på Århus Universitet, introducerer i første afsnit til, hvad personlig medicin er og hvordan patologer i dag arbejder med at stille så præcise diagnoser som muligt med henblik på at finde den bedste behandling til patienter med kræft.

I andet afsnit dykker Trine Tramm ned i konkrete eksempler fra brystkræftområdet og giver eksempler på, hvilke biomarkører, patologerne benytter sig af for at komme nærmere, hvilken behandling, der bedst kan hjælpe patienterne.

Udgivet 07.03.2024

Abonner på ’Læge til læge’ i din foretrukne podcast-app. Så går du ikke glip af de nyeste udgivelser.

All rights reserved Sundhedstv