Kronisk håndeksem
LÆGE TIL LÆGE
Håndeksem bliver kronisk, hvis patienten har to udbrud på et år eller vedvarende eksem på hænderne. Man bliver typisk ramt af kronisk håndeksem, hvis man tidligere har haft børneeksem, også kaldet atopisk eksem, eller hvis ens hænder er særligt udsatte i en hverdag, hvor man arbejder som sygeplejerske, frisør, kok, med rengøring, mm. Desuden øges risikoen for kronisk håndeksem, hvis man ryger eller er overvægtig.
I dette afsnit af Læge til læge fortæller Claus Zachariae, cheflæge og dr. med., om kronisk håndeksem. Du bliver blandt andet klogere på, hvordan diagnosen stilles og hvornår du som praktiserende læge skal henvise videre til speciallægepraksis, som håndterer de fleste tilfælde af kronisk håndeksem. Claus Zachariae fortæller desuden, hvilke tilfælde af kronisk håndeksem, der skal håndteres på hospitalet.
Udgivet 24.10.2024
Abonner på ’Læge til læge’ i din foretrukne podcast-app. Så går du ikke glip af de nyeste udgivelser.
Hør også patientfortællinger om at leve med kronisk håndeksem her.
Sponsoreret af
I samarbejde med