Type-2 diabetes og kronisk nyresygdom
NURSE
Type 2-diabetes er den hyppigste årsag til kronisk nyresygdom i Danmark, men nyrepåvirkning udvikler sig ofte stille og uden tydelige symptomer. Mange patienter lever i årevis med lette forandringer i nyrefunktionen, som først opdages sent i forløbet, hvis der ikke systematisk følges op på fx albuminuri og eGFR. Samtidig er nyresygdom tæt forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdom, hvilket gør tidlig opsporing og løbende kontrol afgørende for patienternes prognose.
I dette afsnit af ‘NURSE’ deler sygeplejerske Mette Borgen fra almen praksis sine erfaringer med at arbejde med patienter, der lever med type 2-diabetes og samtidig har, eller er i risiko for, kronisk nyresygdom. Hun fortæller om sygeplejerskens centrale rolle i det lange forløb, om hvordan forløbsplaner kan bruges som et aktivt arbejdsredskab, samt hvordan relation, dialog og fagligt blik kan gøre en konkret forskel i hverdagen. Lyt med og få praksisnære indsigter i, hvordan tidlig opsporing, prioritering og tæt opfølgning kan være med til at forebygge alvorlige komplikationer og styrke patienternes egenomsorg.
»Lyt også til et andet NURSE-afsnit om kronisk nyresygdom
Udgivet 18.02.2026
Abonner på ‘NURSE’ i din foretrukne podcast-app. Så går du ikke glip af de nyeste udgivelser.
Sponsoreret af

I samarbejde med

