RAMT AF EN UØNSKET GRAVIDITET
“Der var to streger, og så gik noget i stykker inde i mig”
I dette afsnit af ‘Ramt af livet’ fortæller influencer Frejamay, hvordan det føltes at tage valget om at få en abort, og hvordan hun på samme tid følte sig både afklaret og i tvivl. Redaktionslæge Bjarne Lühr Hansen forklarer, hvordan en provokeret abort foregår, og redaktionspsykolog Neela Maria Sris sætter ord på de psykiske reaktioner, man kan forvente efter en abort.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM PROVOKERET ABORT
Hvert år får ca. 15.000 kvinder en provokeret abort i Danmark. Tallet har været let faldende de seneste år. Provokeret abort betyder, at kvinden selv vælger at afbryde sin graviditet. Det kan hun vælge indtil slutningen af 12. graviditetsuge. For langt de fleste kvinder er muligheden for at blive gravid igen på et senere tidspunkt lige så stor som før aborten.
Redaktionslægens ord om provokeret abort
En provokeret abort kan gennemføres på to måder: medicinsk eller kirurgisk.
Den medicinske abort tilbydes typisk frem til 8. graviditetsuge. Den består af to trin. Først spiser kvinden en tablet, der standser graviditetens udvikling, så fostret går til grunde. Et par dage senere tager hun en anden tablet, der fremprovokerer en blødning og får livmoderen til at trække sig sammen, så fostret udstødes.
Ved den kirurgiske abort bedøves kvinden kortvarigt og fostret fjernes fra livmoderen.
Fordele og ulemper ved medicinsk og kirurgisk abort
Begge metoder er meget effektive men har både fordele og ulemper. Den medicinske abort giver typisk flest smerter og blødninger men færrest komplikationer. Hvis kvinden ikke er længere henne end 8. graviditetsuge, vil den sundhedsfaglige anbefaling typisk være, at man vælger en medicinsk abort. Det er vigtigt at vælge den metode, der passer bedst til den enkelte kvinde, og derfor er det en god ide at tage en snak med lægen eller andet sundhedspersonale om, hvad der giver bedst mening.
Undgå provokeret abort igen
Det er ikke rart at skulle igennem en provokeret abort. Tal derfor med din læge om prævention – det kan du gøre allerede, når du bestiller tid for at få en abort. Der findes rigtig mange gode og sikre former for prævention, men det er vigtigt, at du finder frem til den type, der fungerer bedst til dig og dine behov.
» Få mere information om de forskellige præventionsformer her
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen
Redaktionspsykologens erfaringer med abort som følge af uønsket graviditet
Det er meget forskelligt, hvilke følelser og reaktioner den enkelte kvinde oplever efter at have valgt en provokeret abort. Nogle oplever det som en stor lettelse eller når slet ikke at blive påvirket af situationen, mens andre kan opleve at føle tvivl, skam og skyld. Hormonerne kan også påvirke de følelser man har.
Alle kan risikere at få stærke efterreaktioner, men der er en gruppe kvinder, der særligt bliver ramt. Det kan være, hvis man er blevet presset til at få en abort, hvis man er sammen med en partner, der ikke ønsker barnet. Eller hvis man ikke har fået tænkt det grundigt igennem, inden man fik aborten. Det kan også være kvinder, som har været nødt til at træffe en hurtig beslutning, inden muligheden for et abort ophørte.
Det er vigtigt, når man står over for et stort valg, at man ikke tager forhastede beslutninger. Det kan være godt at prøve at begrænse omfanget af personer, man inddrager i beslutningen og at de mennesker, man involverer skal være nogle, der er i stand til at forholde sig neutralt til problemstillingen. Oplever man, at det kan være svært at komme videre, efter man har modtaget behandlingen, er det en god ide at rådføre sig hos professionelle eller ligesindede.
» Har du brug for hjælp eller rådgivning angående abort – Se mere her
For pårørende
Er man pårørende til en, der har fået fortaget en provokeret abort, er det vigtigt, at man ikke er dømmende over for beslutningen. I stedet bør man udvise accept, uanset hvilken personlig holdning man selv har. Det kan derfor være en god ide blot at være lyttende, støttende og forholde sig neutralt.
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Neela Maria Sris