RAMT AF ADHD (VOKSNE)

OM ADHD

ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse af hjernens funktion. Desværre kan tilstanden ikke helbredes, men med den rette behandling er det muligt at leve et liv, hvor den fylder mindst muligt.

Ved ADHD er det kendetegnende, at opmærksomhed, aktivitetsniveau og kontrol over impulsive handlinger er forstyrret.

Redaktionslægen om ADHD hos voksne

Man får ikke ADHD som voksen. Man har det fra fødslen. Symptomer opstår altid før 7-årsalderen. Hos nogle børn er symptomerne så udtalte, at de får stillet diagnosen ADHD som barn, men hos andre opdages tilstanden først, når barnet bliver voksen og skal stå på egne ben. Så alle voksne med ADHD har haft ADHD fra de var små, men hos nogle bliver det bare først opdaget, når de er blevet voksne.

Hvem bliver ramt af ADHD? 

ADHD er på mange måder det skjulte handicap. ADHD kan være alt fra den stille og generte person til den udadvendte risikovillige iværksætter, eller den person som aldrig kan få afsluttet en uddannelse, eller bare skifter job efter job.

Det er svært at sætte præcise tal på, hvor mange der er ramt af ADHD. Men man regner med at 3-5% af befolkningen er ramt af ADHD og de fleste er mænd.

Den måde vores samfund er indrettet på i dag, gør det svært at leve med ADHD. Der stilles krav om overblik, samarbejde og planlægning – alt sammen krav som dem med ADHD har svært ved at leve op til. Det kan være en af forklaringerne på at flere og flere får stillet diagnosen ADHD. En anden forklaring er at sundhedssystemet er blevet bedre til at opdage dem, der har ADHD.

Hvorfor får man ADHD? 

Der er flere forhold, der har betydning for om man får ADHD:

Arv

• Man ved, at ADHD forekommer oftere i visse familier.
• Der er 25 % risiko for at få ADHD, hvis en af forældrene har det.
• Der er kun fundet få specifikke gener, som har betydning for ADHD, og der er formodentlig tale om samspil mellem en række arveanlæg og det omgivende miljø.

Miljøpåvirkninger under graviditeten

• Gravide kvinder, som ryger og/eller drikker, har øget risiko for at få et barn med ADHD.

Den væsentligste årsag er arv. Det er anslået, at 80% er genetisk bestemt men det omgivende miljø har stor betydning for i hvor høj grad, generne kommer til udtryk.

» Læs mere om mulige årsager her 

Hvad er symptomerne? 

Der er tre kernesymptomer hos dem, der har ADHD:

• Opmærksomhedsforstyrrelse
• Hyperaktivitet
• Impulsivitet

Symptomerne ovenfor kan vi alle sammen have mere eller mindre af. Men for at have ADHD, skal symptomerne medføre vanskeligheder med at få og holde fast i et arbejde, problemer i familieforholdene og med sociale aktiviteter. Det er imidlertid karakteristisk for voksne med ADHD, at hyperaktiviteten for det meste aftager i de unge år.

Opmærksomhedsforstyrrelse

• Det betyder ikke, at de har svært ved at koncentrere sig for det kan de sagtens, men de har svært ved at koncentrerer sig om det de skal – altså at regulere eller fokusere deres opmærksomhed
• Svært ved at fastholde opmærksomhed, følge instrukser, organisere og tilrettelægge
• Distraheres let

Hyperaktivitet

• Hyperaktivitet ses hos alle børn med ADHD, men bliver mindre og mindre udtalt med alderen.
• Hos de fleste voksne bliver hyperaktiviteten erstattet af en indre uro i kroppen og rastløshed.

Impulsivitet

• Svarer før et spørgsmål er afsluttet
• Afbryder andre
• Taler for meget
• Er ikke bange for at tage chancer.

Hvordan er det at leve med ADHD?

Når man har ADHD, flyver tankerne rundt, uden man får tænkt en tanke til ende, og uden man kan holde fokus.

Voksne med ADHD har forskellige udfordringer i hverdagen som:

• problemer med at skabe overblik og struktur
• vanskeligheder med at planlægge aktiviteter
• forringet arbejdshukommelse
• dårlig tidsfornemmelse

Problemerne berører næsten alle sider af livet – på arbejdet, i hjemmet og socialt. De der har ADHD, klarer sig dårligere uddannelsesmæssigt og erhvervsmæssigt, oplever hyppigere skilsmisser, flytter flere gange og er i øget risiko for begå kriminalitet og blive misbruger. Udvikling af kronisk stress, angst og depression kan være en følge af at have gået rundt med en udiagnosticeret ADHD, og det bør altid undersøges, om der skulle være en bagvedliggende ADHD.

Men der gemmer sig også positive sider inde bag ADHD-diagnosen. Dem der har ADHD, kan ofte se sammenhænge som ingen andre ser og få vilde nye ideer – de er ikke begrænset af ”det kan man da ikke”. Det er egenskaber som er nødvendige og værdifulde i vores samfund.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Mange voksne med ADHD får stillet diagnosen:

• i forbindelse med en udredning for angst, depression eller misbrug. Her opdages det så, at den bagvedliggende årsag er ADHD.
• Andre voksne bliver udredt, fordi deres børn har ADHD og da tilstanden er arvelig, er det nærliggende også at undersøge forældrene
• Endelig er der en gruppe af voksne, som har hørt eller læst om ADHD og ønsker at blive undersøgt.

Diagnosen ADHD stilles hos en psykiater på baggrund af:

• forskellige spørgeskemaer
• et interview
• og en fysisk undersøgelse

Der findes ingen skanninger eller blodprøver, som kan stille diagnosen.

Hvordan behandles ADHD?

ADHD kan behandles med samtaler og medicin. Samtalerne har til formål at forstå hvad ADHD er og hvordan man lever med ADHD – det kalder man også for psykoeducation.

Medicin må aldrig stå alene, men skal altid følges op med samtaler. Undersøgelser viser, at voksne med ADHD har gavnlig effekt af medicin. Der findes i dag forskellige typer af medicin, som virker lidt forskelligt –men fælles for dem er at de hjælper hjernen til at fokusere og være mere vågen, sådan at man får lettere ved at styre opmærksomheden, holde koncentrationen og styre impulser samt få ro på den motoriske del af hjernen, som styrer kroppens bevægelser og dermed hyperaktiviteten.

Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen

» Læs mere om diagnosen her 

---

Redaktionspsykologen om ADHD

Hvilke udfordringer kan personer med ADHD opleve? 

Mange med ADHD har en oplevelse af, at de ikke helt er som andre – uden at de nødvendigvis kan svare på, hvad det er, der er anderledes. Der vil derfor være en del, der ikke bliver overraskede, når de får stillet diagnosen. De kan opleve, at de ikke helt kan det samme som andre – fx på arbejdspladsen eller i familielivet, og de kan opleve at få knubs i sociale sammenhænge – uden at de helt kan fange, hvad det er, der er gået galt.

Hvilke reaktioner kan opstå, når man bliver diagnosticeret med ADHD som voksen? 

For langt de fleste kommer det ikke som et stort chok, at der ”er noget”, men at det er ADHD der er tale om, kan være en svær pille at sluge. ADHD er ofte noget, der sidestilles med uvorne og uopdragne børn, der ikke kan sidde stille og høre efter.

Der kan opstå en identitetskrise og følelsen af ikke helt at vide, hvem man nu er. Tvivl om hvad er sygdom, og hvad er ”mig”. For andre opstår der en lettelse, noget der falder på plads. Det giver mening, at jeg så har oplevet de vanskeligheder, jeg har.

Hvorfor bliver mange personer først diagnosticeret som voksne? 

Det stigende fokus på ADHD har i første omgang rettet sig mod børn, der ikke passede ind i de rammer, der blev givet dem i institution eller skole. Der er nu kommet yderligere fokus på, at voksne også kan være ramt.

En del har fundet strategier til at kompensere for udfordringerne på, så de har været i stand til at fungere inden for normale rammer, men vanskelighederne kommer ofte tydeligere frem, når de ydre betingelser ændrer sig, og der stilles nye og andre krav til dem – og det sker ofte, når vi etablerer os i voksenlivet (fast arbejde, familie, børn, uforudsigelighed)

Hvorfor kan det være svært at erkende, at man har behov for hjælp? 

Det kan det være, fordi man gerne vil klare tingene selv – og at man måske har lært at klare sig igennem, og har lært hvordan kan kan indrette sig, så man kan leve med de udfordringer, som ADHDen giver. Det kan også være, at man ikke har gode erfaringer med at række ud efter hjælp. Men når strategierne har for høj en pris, kan det være nødvendigt at gøre det alligevel, selvom det er svært.

Kan det være en hjælp at få diagnosen ADHD? 

JA! Når man ved, hvad man har med at gøre, så kan man også lettere forholde sig til det. Man kan indhente viden om diagnosen og læne sig op ad andres erfaringer. Man kan få hjælp til lære sine udfordringer at kende – og dermed finde ud af, hvilke mestringsstrategier, der kan gøre det lettere at leve med sin ADHD – både i parforholdet, i familielivet og i arbejdslivet.

Hvordan lærer man at kende sig selv på ny? 

Det gør man blandt andet ved at blive opmærksom på de udfordringer, som man gang på gang oplever – og at tale med andre om dem – det kan være med en nær ven, sin partner eller psykolog. Det kan hjælpe med at skille personen og diagnosen ad.

Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Anita Øland

---

» Hør alle afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ her