RAMT AF ATOPISK EKSEM
“Når det er slemt, føles min hud som sandpapir”
Denne gang sætter ‘Ramt af livet’ fokus på atopisk eksem – også kaldet børneeksem. De fleste får sygdommen i barndommen og vokser fra det igen, men for nogen forsvinder eksemet ikke.
Del 1: 28-årige Emil fik atopisk eksem, da han var 8 år og har siden levet med kløende udslet flere steder på kroppen og ansigtet. I podcasten fortæller Emil, hvordan sygdommen har været socialt udfordrende, fordi han ikke lignede alle andre. Han har opbygget mange vaner for at holde styr på eksemet, men det er en tidskrævende og omstændig proces. Hør også psykologens råd til, hvordan man mentalt kan arbejde med den konstante kløe.
Del 2: Sabine har været hårdt ramt af atopisk eksem, siden hun var 2 år gammel. Efter mange meget svære år med brændende hud, hospitalsindlæggelser, masser af afsavn og omverdenens hensynsløse kommentarer, er hun i dag som 38-årig 95% eksemfri takket været en behandling, der passer til hende. Men det gør stadig ondt, når hun skal fortælle sin historie.
Del 3: 40-årige Tenna har levet med atopisk eksem siden barndommen, men som voksen blev sygdommen markant værre og begyndte at påvirke både hendes hverdag og mentale overskud. I podcasten fortæller Tenna, hvordan eksemet tog så meget energi, at hun måtte trække sig socialt og kæmpe for at få hverdagen til at hænge sammen. Hun deler også sin erfaring med den behandling, der til sidst gjorde en forskel og hjalp hende tilbage til en mere stabil hverdag.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM ATOPISK EKSEM
Atopisk eksem er en kronisk og systemisk hudsygdom, som rammer både børn og voksne. Sygdommen giver typisk tør hud, rødme og intens kløe, men påvirker ikke kun huden. For mange har atopisk eksem også betydelige konsekvenser for søvn, trivsel, koncentration og livskvalitet, og i nogle tilfælde også for skolegang, arbejdsliv og sociale relationer.
Tidligere blev atopisk eksem ofte kaldt børneeksem, men i dag ved man, at langt fra alle vokser fra sygdommen. Mange lever med atopisk eksem ind i voksenlivet, og sygdommen kan derfor ramme i alle aldre. Atopisk eksem er meget udbredt. I Norden ses sygdommen hos cirka 15–20 % af alle børn og omkring 10 % af voksne.
Redaktionslægen om atopisk eksem
Atopisk eksem skyldes ikke én enkelt årsag, men opstår som følge af en kombination af arv og miljø. Mange mennesker med sygdommen er født med en svækket hudbarriere, som gør huden mere sårbar over for udtørring og irritation. Når hudbarrieren ikke fungerer optimalt, bliver huden lettere påvirket af omgivelserne, og risikoen for at udvikle allergi senere i livet kan øges. Men allergi er ikke årsagen til atopisk eksem. Den primære forklaring er den nedarvede svækkelse af hudbarrieren. Har begge forældre atopisk eksem, kan risikoen for, at barnet også udvikler sygdommen, være op til 75 %.
Symptomer
De mest almindelige symptomer på atopisk eksem er:
-
Intens kløe
-
Tør, rød og irriteret hud
-
Eksemudbrud, der kan variere i sværhedsgrad
Placeringen af eksemet varierer med alderen:
-
Hos spædbørn ses eksemet ofte i ansigtet og kan være væskende.
-
Hos børn sidder eksemet typisk i bøjefurer som albuebøjninger, knæhaser og omkring håndled – og ofte også i ansigtet.
-
Hos voksne er eksemet ofte mere udbredt og rammer hyppigt hoved-halsområdet og hænderne.
Atopisk eksem er en af de hudsygdomme, der belaster patienterne mest. Kløen kan give forstyrret nattesøvn, hvilket kan føre til træthed, nedsat koncentration og markant reduceret livskvalitet. Hos børn kan sygdommen påvirke både søvn, trivsel og skolegang.
Behandling af atopisk eksem
Behandlingen af atopisk eksem bygger grundlæggende på to principper:
-
Genopbygning af hudbarrieren
-
Dæmpning af immunreaktionen i huden
Hudpleje
Daglig brug af fugtighedscreme er en helt central del af behandlingen – også i perioder, hvor huden ser rolig ud. Fugtighedscreme er ikke et supplement, men en nødvendig behandling, da fugttab i huden i sig selv kan forværre sygdommen.
Lokalbehandling
Når eksemet blusser op, anvendes typisk binyrebarkhormoncreme efter lægens anvisning. Behandlingen smøres som regel én gang dagligt i en afgrænset periode. Korrekt anvendt er denne behandling både effektiv og sikker. Frygt for bivirkninger har tidligere ført til underbehandling, også hos børn, men ubehandlet eksem kan i sig selv skade huden yderligere.
Efter en opblussen anbefales ofte en forebyggende behandlingsfase, hvor der smøres et par gange om ugen for at holde sygdommen i ro.
Systemisk behandling
Hos patienter med moderat til svær atopisk eksem er lokalbehandling ikke altid tilstrækkelig. I disse tilfælde kan systemisk behandling komme på tale, fx i form af tabletter eller injektioner, som ordineres af hudlæger. Mange patienter kunne få et markant bedre sygdomsforløb, hvis de blev henvist i tide, men sygdommen undervurderes desværre ofte.
Hvis atopisk eksem fortsat påvirker dagligdag, søvn eller trivsel trods korrekt lokalbehandling, bør man tale med sin læge om henvisning til hudlæge.
Lysbehandling
Mange oplever forværring i vinterhalvåret. UVB-lys, enten som naturligt sollys eller som medicinsk lysbehandling hos hudlæge, har dokumenteret effekt og kan være et relevant supplement for nogle patienter.
Hvad kan du selv gøre?
Der er flere ting, man selv kan gøre for at mindske risikoen for forværring:
-
Reagér tidligt ved kløe, rødme eller tørhed
-
Smør huden dagligt med fugtighedscreme – også i gode perioder
-
Prioritér god søvn og forsøg at reducere stress
-
Beskyt huden mod kulde og vind
-
Brug milde sæber og tag korte, lunkne bade
Det er dog vigtigt at understrege, at livsstilsråd aldrig kan stå alene. Medicinsk behandling er helt central og skal anvendes konsekvent.
» Du kan læse mere om, hvad du selv kan gøre her.
Hvornår skal du søge læge?
Hvis behandlingen ikke giver huden ro, eller hvis sygdommen påvirker din hverdag, søvn eller trivsel, bør du kontakte din læge. Atopisk eksem kræver ikke ekstreme symptomer for at berettige videre behandling – målet er, at du skal have det bedre og ikke blot lære at leve med generne.
Denne tekst er redigeret af
Redaktionslæge, Bjarne Lühr Hansen