RAMT AF BLÆREKRÆFT
“Jeg havde troen på, at jeg nok skulle blive rask”
I dette afsnit af ‘Ramt af livet’ handler det om blærekræft – en alvorlig sygdom, der i de fleste tilfælde heldigvis kan behandles. I nogle tilfælde er det nødvendigt at få en kunstig blære, efter kræften er opereret væk. Sådan var det også for Dorthe. Hun var igennem et længere forløb, der startede med diffuse symptomer og viste sig at være blærekræft.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM BLÆREKRÆFT
Blærekræft er en alvorlig sygdom, der rammer ca. 2000 danskere hvert år. 75-80 % af alle med blærekræft vil være i live efter 5 år. Men for dem der rammes af aggressiv blærekræft, og hvor sygdommen først bliver opdaget sent, er levetiden kun få måneder.
Det gælder om at få opdaget blærekræft så tidligt som muligt. Så ser du blod i urinen, har du hyppige blærebetændelser eller vedvarende vandladningsgener, skal du kontakte din læge.
Redaktionslægen om blærekræft
Blærekræft er kræft, som opstår i urinblærens slimhinde. Det ses i alle aldre, men de fleste patienter er over 50 år. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er cirka 70 år.
Der er tre gange så mange mænd som kvinder, der får kræft i blæren.
Symptomer på kræft i blæren
Det helt dominerende symptom ved blærekræft er synligt blod i urinen. Men synligt blod i urinen kan også være tegn på blærebetændelse eller sygdom i blærehalskirtlen. Uanset hvad skal man gå til lægen, hvis man har blod i urinen.
Andre symptomer på blærekræft kan være:
- Trykkende ubehag bag skambenet
- Vandladningsgener som svie og hyppig vandladning – uden at man har blærebetændelse
- Gentagne blærebetændelser
Hvad undersøger den praktiserende læge ved mistanke om blærekræft?
Den praktiserende læge vil spørge ind til symptomerne og undersøge urinen for blod og bakterier.
Lægen vil normalt henvise til en specialist på sygehuset, hvis:
- Der er blod i urinen men ingen tegn på blærebetændelse.
- Der stadig er blod i urinen efter en velbehandlet blærebetændelse.
- Lægen mistænker, at symptomerne kan skyldes blærekræft.
Hvad gør de på sygehuset ved mistanke om blærekræft?
På sygehuset laves en række undersøgelser, der skal afklare, om der er kræft i urinvejene.
I første omgang foretages en avanceret røgtenundersøgelse – såkaldt CT-skanning – af urinvejene. Herefter foretages en kikkertundersøgelse af blæren og ved den undersøgelse tages der en vævsprøve, som bliver undersøgt. På den baggrund kan man stille diagnosen blærekræft.
Hvis det er blærekræft, kan der være behov for andre undersøgelser for at undersøge om kræften har bredt sig.
Behandling af blærekræft
Blærekræft kan behandles med operation, kemoterapi, strålebehandling og immunterapi, som gives hver for sig eller i kombination. Behandlingen afhænger af, hvor udbredt kræftsygdommen er, om kræften kan fjernes og om kræften har spredt sig.
Det er afgørende om kræften er vokset ind i blærevæggens store muskel eller igennem blærevæggen og ind i de omliggende organer.
Blærekræft kan i de mildeste former behandles ved at fjerne tumoren ved en kikkertoperation gennem urinrøret.
Ved de mere alvorlige former, hvor kræften er vokset gennem blærevæggen og ind i musklen, kan man blive nødt til at fjerne blæren og supplere med medicin. Hvis kræften har spredt sig til andre steder i kroppen, behandler man med strålebehandling, kemoterapi og immunterapi.
Bortoperation af blæren
Har man en kræftknude i blæren, som ikke kan fjernes helt ved en kikkertoperation gennem urinrøret, kan det komme på tale at få opereret hele blæren væk. Udover selve blæren får man ved operationen også fjernet nærtliggende organer.
- Mænd får ved operationen fjernet selve urinblæren, prostata og sædblærerne. Hvis der også er fundet kræft i urinrøret, bliver urinrøret også fjernet.
- Kvinder får fjernet selve urinblæren, livmoderen, æggelederne, æggestokkene og som regel også den forreste del af skeden og urinrøret.
Kunstig blære
Når hele blæren er fjernet, vil der være behov for at komme af med urinen på en ny måde. Det kan gøres på flere måder, f.eks. ved hjælp af en stomi, hvor urinen føres ud i en pose på maven eller via en ny blære lavet af et stykke tarm.
Flere studier viser, at man får en god livskvalitet, uanset hvilken form for urinafledning man vælger.
Hvad enten man er mand eller kvinde, vil operationen påvirke seksuallivet.
- Mænd får problemer med at få rejsning.
- Problemet kan afhjælpes med potensfremmende medicin, ved selv at sprøjte medicin ind i penis eller med forskellige rejsningsproteser.
- Lysten til sex bliver ikke direkte påvirket af operationen, og det er stadig muligt at få udløsning (uden sæd), selvom man ikke kan få rejsning.
- Kvinder kan efter operation for blærekræft have smerter ved samleje, da skedens forreste del også bliver fjernet ved operationen.
- Skeden er mindre end før operationen, men den kan udvides igen, når man er seksuelt aktiv.
- Tørhed i skeden kan afhjælpes med glidecreme.
- Operationen påvirker ikke evnen til at få orgasme.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen
» Læs mere om blærekræft her eller få psykologens råd til, hvordan man håndterer et kræftforløb.