RAMT AF MIGRÆNE
“Det kan være svært at være til stede i sit eget hoved”
Mange danskere lever med tilbagevendende migræneanfald. Men hvordan er det at være ramt af så kraftig hovedpine, at man ikke kan gøre andet end at ligge i sin seng, mens det står på? I denne podcast kan du blive klogere på, hvordan det egentlig føles at blive ramt af migræneanfald.
SundhedsTVs redaktionspsykolog Anita Øland og redaktionslæge Bjarne Lühr Hansen kommer også med deres faglige input til at være ramt af migræne.
Del 1: 32-årige Michelle har oplevet, at mange ikke forstår, hvor voldsomt det er at have migræne. I dette afsnit fortæller hun om de invaliderende migræneanfald, som rammer flere gange om året og blandt andet har betydet, at hun en hel dag ikke kunne tage sig af sin få uger gamle baby.
Del 2: Kresten har, siden han var ung, levet med hyppige migræneanfald, der kunne ramme ham flere gange om ugen. I podcasten fortæller han om, hvordan han efter mange år med skiftende behandlinger endelig har fundet en, der holder anfaldene på afstand.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM MIGRÆNE
Migræne er en hyppig sygdom, som 15% af alle danskere bliver ramt af. Migræne ses i alle aldersgrupper, men starter hyppigst i 20-års alderen. Der er ca. 3 gange så mange kvinder som mænd, der lider af migræne. Symptomerne er de samme hos mænd og kvinder.
Redaktionslægen om migræne
Migræne er en sygdom i hjernen. Både genetiske og miljømæssige forhold har betydning for om man bliver ramt af migræne, men man har endnu ikke fundet de gener eller de miljøfaktorer, der tilsammen fører til migræne. Søskende og børn til personer med migræne har 2-4 gange øget risiko for at få migræne sammenlignet med resten af befolkningen.
Lægen stiller diagnosen migræne på baggrund af de typiske symptomer. Der findes ingen blodprøver eller skanninger der kan stille diagnosen. I særlige tilfælde – f.eks. hvis behandlingen ikke virker eller symptomerne ændrer karakter – kan der være behov for skanning af hjernen.
Symptomer på migræne
Migræne giver gentagne anfald af halvsidig hovedpine af pulserende karakter, som varer 4-72 timer. Hovedpinen forværres typisk ved fysisk anstrengelse. Som regel er der også kvalme og opkastninger samt stærk følsomhed for lyde og lys.
Migræne med aura
Migræne kan være med eller uden aura – de fleste har migræne uden aura. Auraen skyldes en bølge af elektrisk aktivitet i hjernen, mens hovedpinen skyldes frigivelse af signalstoffer på grund af ændringer i blodforsyning til hjernen.
Aura kommer lige før hovedpinen og kan bestå af:
- synsforstyrrelser (det kan være blinkende lys, sorte pletter eller siksaklinjer)
- føleforstyrrelser (det kan være en sovende fornemmelse i ansigt, arme eller ben)
- taleforstyrrelser (som svært ved at tale tydeligt)
Auraen forsvinder igen inden for kort tid.
Forskellige faktorer kan udløse migræneanfald
Det er meget forskelligt, hvad der udløser et anfald fra person til person og endda forskelligt hos den samme person på forskellige tidspunkter. Man taler om, at en række faktorer kan udløse migræne, men der er ikke videnskabeligt bevis for det. Fx mener nogle, at fødevarer som chokolade, citrusfrugter og rødvin kan udløse migræne, mens andre oplever, at stress, stærkt sollys og fysisk aktivitet kan udløse et anfald.
Hos kvinder ved man, at svingninger i kønshormonerne kan starte et anfald, men det gælder langt fra hos alle kvinder.
» Læs mere om menstruel migræne her
Behandling af migræne
Der findes ingen kur mod migræne i dag, men migræneanfald kan behandles med medicin – det kaldes akut behandling. Nogle har så kraftige og hyppige anfald, at man prøver at mindske antallet med forebyggende behandling.
Den akutte behandling består af 2 trin:
1. trin er brugen af almindelig smertestillende medicin som kan købes i håndkøb suppleret med kvalmestillende medicin. Hvis man har udtalt kvalme og opkastninger, skal man springe over trin 1, da medicinen ikke bliver optaget i kroppen og derfor ikke virker.
2. trin er brugen af næsepray og/eller indsprøjtninger af en speciel migrænemedicin – kaldet triptan, der også kan tages som tabletter. Triptan er en gruppe af stoffer, der anvendes mod migræne. En slags triptan virker hos nogle og ikke andre – så man skal prøve sig frem med forskellige slags sammen med sin læge.
Der findes forskellige slags medicin, som kan forebygge migræne. Der er tale om medicin, der oftest anvendes til andre sygdomme, men som også kan forbygge migræne. Det kan tage måneder at finde den bedste medicin og der vil ofte være generende bivirkninger.
I løbet af de sidste par år er der er kommet en helt ny forbyggende behandling på markedet, som er specifikt udviklet til at forebygge migræne. Det ser ud til, at den nye medicin kun har få bivirkninger. Den nye medicin er meget dyr og benyttes – som det er lige nu – kun til særligt udvalgte patienter. Medicinen er dog gratis, når den udskrives fra hospitalet.
En del patienter med migræne oplever effekt af fysioterapi, kiropraktorbehandling og akupunktur. De videnskabelige undersøgelser der hidtil er foretaget, har dog ikke kunnet påvise nogen målbar effekt.
Hvad kan man selv gøre ved migræne?
De fleste som har migræne, har godt af regelmæssig døgnrytme med opvågning og sengetid på nogenlunde samme tidspunkt også i weekender.
Ved man hvilke faktorer, der udløser migrænen, så skal men prøve at undgå dem.
Når man har et migræneanfald, er det bedst at hvile i et mørkt og stille rum.
Kan man vokse fra migræne?
Mange kvinder oplever, at migrænen bliver mindre plagsom eller forsvinder helt, når deres menstruationer ophører. Mange mænd oplever også en bedring med årene. Migrænehovedpinen bliver desuden ofte mindre udtalt med alderen.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen