RAMT AF SPISERØRSKRÆFT

“Jeg vidste godt, at der ventede mig et maraton”

I dette afsnit af ‘Ramt af livet’ handler det om spiserørskræft – en sygdom der rammer cirka 600 danskere hvert år. Det første symptom er typisk, at man får svært ved at synke maden. Sådan var det også for Peder. I afsnittet fortæller han om, hvordan han kom for sent af sted til lægen, og hvordan han håndterede et omfattende behandlingsforløb, der kan minde om et maraton.

OM SPISERØRSKRÆFT

I Danmark bliver omkring 600 personer hvert år ramt af spiserørskræft. De fleste er mænd i alderen 60 til 70 år. 

De vigtigste årsager til spiserørskræft er rygning, alkohol samt over- og undervægt. 

Der også en sammenhæng mellem mavesyreproblemer og spiserørskræft. Man antager at mavesyreproblemer – med sure opstød, halsbrand og ondt øverst i maven – efter mange år kan udvikle sig til spiserørskræft.   

Redaktionslægen om spiserørskræft

Spiserøret er et cirka 25 cm langt, elastisk rør, der fører maden fra munden og ned i mavesækken. Kræft i spiserøret er en forholdsvis sjælden kræftsygdom. Her i Danmark bliver omkring 600 danskere ramt hvert år – de fleste er mænd – i alderen 60-70 år.

Hvad er symptomerne på spiserørskræft?

Det første symptom på spiserørskræft er besvær med at synke – først fast føde som gode bøffer, senere også blød og flydende mad som kartoffelmos.

Andre symptomer på spiserørskræft kan være:

  • Smerter, når man synker  
  • Vedvarende, tør irritationshoste
  • En fornemmelse af, at noget sidder fast i halsen eller bag brystbenet
  • Vægttab
  • Træthed

Mange har symptomer i flere måneder og venter for længe med at søge læge. Det er en del af forklaringen på, at 6 ud af 10 er uhelbredelige syge, når diagnosen stilles.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Får din læge mistanke om, at du har kræft i spiserøret, bliver du henvist til nærmere undersøgelse via et såkaldt kræftpakkeforløb – det vil sige, du bliver undersøgt hurtigt.

Undersøgelserne foregår hos en speciallæge eller på et hospital og består af en kikkertundersøgelse, hvor et bøjeligt rør føres ned gennem spiserøret. Lægen vil tage vævsprøver fra det område i spiserøret, hvor man mistænker kræft. Vævsprøven bliver herefter undersøgt for om det så også er kræft.

Er der tale om spiserørskræft vil lægerne foretage yderligere undersøgelse – røntgen og ultralyd – for at klarlægge hvor udbredt sygdommen er. Det har nemlig afgørende betydning for valg af behandling og for hvor alvorligt det er.

Hvilken behandling findes der?

Behandlingen af kræft i spiserøret afhænger først og fremmest af, hvor fremskreden sygdommen er, men også af, hvor medtaget man er af sygdommen. Nogle er så underernæret, at de har behov for ernæring og væske igennem et drop, inden de kan tåle behandlingen.

Hvis det er muligt at fjerne kræftknuden helt – og det kan man hos 4 ud af 10 – så gør man det. Ofte kombineres operationen med kemoterapi og/eller stråleterapi både før og efter operationen. Den kombinerede behandling med først kemo-stråleterapi – så operation – og så igen kemo-stråleterapi har forbedret overlevelsen af spiserørskræft betydeligt.

Hvis ikke hele kræftknuden kan fjernes, fjerner man så meget som muligt af kræften og supplerer herefter med kemoterapi og stråleterapi.

Efter en operation for spiserørskræft er appetitten dårlig og det kan være svært at tage på i vægt. Mange kan ikke spise så meget ad gangen og skal derfor spise mange små måltider. Det er vigtigt, at man tager på i vægt og mange har gavn af råd fra diætister. Men der kan godt gå 1 år før vægten er stabil og de fleste når aldrig op på deres oprindelige vægt og skal fortsætte med at spise hyppige små måltider resten af livet.

Hvor farlig er spiserørskræft?

Spiserørskræft er en alvorlig sygdom – og jo senere den opdages jo alvorligere.

For alle med spiserørskræft gælder det at 5 år efter diagnosen blev stillet er kun 10-15% i live. Men hvis kræften opdages så tidligt, at hele knuden kan fjernes og der ikke er tegn på spredning – ja så er næsten halvdelen i live efter 5 år.

Gennem de seneste år er der sket en positiv udvikling i behandlingen af spiserørskræft. Dette skyldes især, at lægerne kombinerer operationen med kemoterapi og/eller strålebehandling og at man nu kan målrette behandling med antistoffer.

Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen

» Læs mere om spiserørskræft her


» Hør alle afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ her

All rights reserved Sundhedstv