Metode

Formål

Formålet med undersøgelsen er at belyse voksnes oplevelse af risiko, bekymring, tryghed og handleparathed i relation til akutte allergiske reaktioner hos børn og teenagere i Danmark.

Undersøgelsen skal bidrage med viden om, hvordan allergiske nødsituationer opleves blandt voksne med omsorgs- eller tilsynsansvar for børn og unge, samt identificere oplevede barrierer for hurtig og korrekt behandling i akutte situationer.

Undersøgelsesdesign

Undersøgelsen er designet som en kvantitativ, tværsnitsbaseret surveyundersøgelse med det formål systematisk at kortlægge danske voksnes oplevelse af risiko, bekymring, tryghed og handleparathed i relation til allergiske nødsituationer hos børn/teenagere.

Det kvantitative design er valgt med henblik på at muliggøre statistisk analyse af mønstre og sammenhænge samt at producere sammenlignelige data på tværs af målgrupper. Designet understøtter desuden segmentering og kvantificering af barrierer, hvilket er centralt for undersøgelsens formål.

Data indsamles på ét tidspunkt (cross-sectional design), hvilket giver et øjebliksbillede af målgruppens holdninger, oplevelser og vurderinger.

Population og målgruppe

Populationen defineres som voksne personer, der regelmæssigt har kontakt med eller ansvar for børn/teenagere i hverdagen. Dette omfatter:

• Forældre
• Bedsteforældre eller anden familie
• Pædagoger/lærere
• Tænere (fx i fritidsaktivitet)
  
• Andre voksne med omsorgs- eller tilsynsansvar

Den brede inklusion er metodisk begrundet i, at allergiske nødsituationer kan opstå i mange forskellige kontekster, og at forskellige typer voksne potentielt kan være første handleansvarlige i en akut situation.

Undersøgelsen muliggør analytisk segmentering mellem:

• Voksne med vs. uden børn/teenagere med allergi
  
• Forældre vs. fagprofessionelle
• Respondenter med høj vs. lav oplevet tryghed

Denne segmentering understøtter både komparativ analyse og identifikation af særlige risikogrupper.

Datagrundlag og stikprøvestørrelse

Der tilstræbes et minimumsantal på 600 besvarelser.

Der anvendes ikke sandsynlighedsudvælgelse, hvorfor stikprøven ikke kan betragtes som fuldt repræsentativ for den samlede population af voksne i Danmark. Resultaterne fortolkes derfor med opmærksomhed på metodiske begrænsninger (jf. afsnit om validitet).

Rekruttering og dataindsamling

Data indsamles via et struktureret spørgeskema i Google Forms. Platformen er valgt på baggrund af høj mobilvenlighed, lav respondentfriktion, kort gennemførselstid (ca. 3–4 minutter) samt effektiv håndtering og eksport af datasæt. Spørgeskemaets design er optimeret til mobilbesvarelse, da hovedparten af respondenter forventes at deltage via smartphone.

Respondenter blev rekrutteret gennem målrettede annoncer på Facebook og Instagram i Danmark. Annoncerne blev målrettet voksne med sandsynlig tilknytning til børn/teenagere. Rekrutteringen må derfor karakteriseres som ikke-sandsynlighedsbaseret, selvrekrutteret convenience sampling via sociale medier.

Undersøgelsen blev gennemført i perioden 2. april til 28. april 2026.

I alt deltog 622 respondenter. Respondenterne fordelte sig således:

• 251 forældre
• 224 bedsteforældre eller anden familie
• 81 pædagoger/lærere
• 66 andet, herunder 7 trænere (fritidsaktivitet)
  

Måleinstrument og operationalisering

Spørgeskemaet består primært af lukkede spørgsmål, herunder 5-punkts Likert-skalaer og multiple choice-spørgsmål. Anvendelsen af standardiserede svarkategorier sikrer målekonsistens og understøtter kvantitativ analyse.

Instrumentet er struktureret i tre tematiske sektioner:

Sektion A: Bekymring og mental belastning

Denne sektion måler graden af oplevet bekymring, frygt for at handle forkert, mental belastning samt påvirkning af daglig tryghed. Variable operationaliseres via 5-punkts Likert-skalaer (1 = slet ikke, 5 = i høj grad).

Sektion B: Tryghed ved behandling og handlingsbarrierer

Her måles:

• Selvrapporteret kendskab til symptomer på en akut allergisk reaktion
• Oplevet tryghed ved behandling af en akut allergisk reaktion, herunder brug af adrenalinpen
• Oplevede barrierer for akut behandling (fx usikkerhed, frygt for at skade barnet, ubehag ved injektion, stress)

Barrierer måles som multiple response-variable, hvilket muliggør identifikation af hyppigst forekommende tøvemekanismer.

Sektion C: Beredskab og ansvar

Denne sektion afdækker:

• Tillid til andre voksnes handleevne (specifikt for forældre-respondenterne)
• Oplevelse af institutionelt beredskab
• Faktorer, der kan øge oplevet tryghed

Spørgsmålene er udviklet med direkte afsæt i undersøgelsens formål og operationaliserer centrale begreber såsom bekymring, tryghed, handleparathed og barriereopfattelse..

Analyseplan

Data analyseres i flere trin.

Deskriptiv analyse

Først gennemføres en deskriptiv analyse bestående af:

• Frekvensfordelinger
• Beregning af gennemsnit og standardafvigelser for Likert-skalaer

Segmentanalyse

Herefter gennemføres krydstabeller og sammenligninger mellem centrale grupper (fx forældre vs. fagpersoner; med vs. uden allergibørn/teenagere). Formålet er at identificere systematiske forskelle i bekymringsniveau, tryghed og handleparathed.

Barriereanalyse

Der foretages en kortlægning af de hyppigst angivne barrierer samt en analyse af sammenhængen mellem oplevet tryghed og rapporterede tøvemekanismer.

Analyserne har primært eksplorativ og deskriptiv karakter, men muliggør også identifikation af statistisk robuste forskelle mellem segmenter.

Validitet og metodiske begrænsninger

Intern validitet

Anvendelsen af standardiserede, lukkede spørgsmål øger måleinstrumentets reliabilitet og reducerer fortolkningsvariation mellem respondenter. Dog baserer målingerne sig på selvrapporterede vurderinger, hvilket kan påvirkes af subjektive fortolkninger.

Ekstern validitet

Rekruttering via sociale medier indebærer risiko for selvselektion, hvor personer med særlig interesse for allergi eller sundhed kan være overrepræsenterede. Der kan ligeledes forekomme skævheder i forhold til køn, alder og digital adfærd.

Resultaterne kan derfor ikke generaliseres til hele den voksne befolkning, men giver et solidt indikativt billede af mønstre og tendenser i målgruppen.

Social desirability bias

Respondenter kan have tendens til at overvurdere egen handleparathed i akutte situationer. Inklusionen af spørgsmål om frygt og barrierer bidrager til at nuancere dette billede og reducere risikoen for idealiserede svar.

Etiske overvejelser

Undersøgelsen gennemføres anonymt, og der indsamles ingen personhenførbare oplysninger. Deltagelse er frivillig, og respondenter informeres om formål og sponsor i introduktionen.

Samlet metodisk vurdering

Det valgte kvantitative design muliggør systematisk dokumentation af:

• Omfanget af bekymring og usikkerhed
• Oplevede barrierer for akut behandling
• Forskelle mellem målgrupper
• Potentiel forskel i handleparathed mellem behandlingsformer

Metoden balancerer analytisk robusthed med praktisk gennemførlighed og understøtter både faglig analyse og formidling af centrale fund.