- Læs transskription af filmen
-
Jeg hedder Dorthe Snejbjerg. Jeg er gynækolog og fødselslæge. Jeg har en offentlig klinik i Herlev, og så har jeg en privat tværfaglig klinik i København.
Når jeg skal rådgive en patient, så handler det rigtig meget om en god anamnese. Hvem er hun? Hvad forventer hun egentlig af sin præventionsform? Hvor kraftigt bløder hun? Hvordan ser det ud med hendes humør?
Det er alle de faktorer, som er vigtige, som man skal holde sig for øje. Og så synes jeg, at det er lægens opgave at fremstille de forskellige muligheder. Så i samråd med patienten, tag dem med på råd omkring hvad der er det rigtige valg for den enkelte.
Der findes mange former for forskellig prævention. Der findes hormonel prævention. Det kan bestå af både østrogen og gestagen. Det er en klassisk p-pille. Der findes også præventionsformer uden østrogen, altså rent gestagen. Og der er det rigtig vigtigt, hvilken type man kigger ind i her, fordi der findes forskellige generationer. Mange af hormonpræventionerne er udvundet af testosteron, og derfor skal man have sig for øje, at gestagenet kan have en stor påvirkning på hendes humør. De rene gestagener, det kan jo være hormonspiral, minipiller, p-stav og de her indsprøjtninger, der sjældent bliver brugt. Så findes der hormonfri præventionsformer, og det er kobberspiralen, kondom og den slags. Og det har stadigvæk en berettigelse.
Hvis man skal stille forskellene op på hormonel prævention og hormonfri prævention, så handler det selvfølgelig om, hvordan det påvirker kroppen. Fordi den hormonfrie prævention, det ændrer jo ikke noget på vores hormonelle status. Hvorimod det gør hormonpræparaterne selvfølgelig, men det er jo også et spørgsmål om man ønsker det. Så derfor bliver de brugt i lidt forskellige sammenhænge. Og igen, en individuel beslutning.
Der kan være mange fordele ved at bruge hormonel prævention, som ikke kun handler om at undgå graviditet. Det handler om, hvor gode venner, du egentlig er med dine egne hormoner. Så jeg bruger jo nogle gange hormonel prævention på en kvinde, der slet ikke har brug for prævention.
Fordelene ved den kombinerede hormonelle prævention, altså p-pillen, det er en bedre blødningsregulering. De østrogenfri præventionsformer, som jo er minipiller, hormonspiral og p-stav, det er dem, man vælger til en kvinde, der har en øget blodpropsrisiko. Og det kan også være til dem, som har migræne med aura.
Når man skal vælge præventionsform til kvinderne, så er det jo vigtigt at vide, om det er 1., 2., 3., eller 4. generation. Der findes kun én 1. generations tilbage på markedet. Det er en minipille. Den er meget androgen, og det skal man tænke sig om i forhold til, om hun kan tåle det. 2. generation, som jeg ved har en lav blodpropsrisiko, men det er også udvundet af levonorgestrel, som kommer af testosteron. Og derfor er det igen en overvejelse, om hun kan tåle at blive trykket så hårdt. Til gengæld, hvis hun bløder kraftigt, så kan hun godt tåle at blive trykket lidt mere. 3. generation, det har vist en øget blodpropsrisiko, så dem personligt hopper jeg helt over.
Og så har vi 4. generation, som indeholder drospirenon. Og det er et mineralokortikoid, og derfor er det vanddrivende, så man tager ikke på af det. Og det er antiandrogen, så man heller ikke får akne, og ofte ikke bliver trist af det. Så derfor er det førstevalg, hvis man har den bekymring. Men det er klart, hvis man har risiko for blodpropper, så skal man vælge en 2. generation. Men har man humør, hud, hår, vægtøgning for øje, så er det 4. generation.
Og så er der dem udenfor generation, som er de nyeste på markedet. De indeholder en østrogenform, der hedder E4, som ikke har vist nogen øget risiko for brystkræft.
Hvis jeg skal rådgive omkring hormonfrie alternativer, så er der selvfølgelig altid muligheden for at bruge kondom, for det virker jo også mod kønssygdomme. Der er kobberspiralen, og der skal man vide, at man bløder kraftigere, fordi kobberionerne gør, at man oplever at menstruationerne tiltager. Så er der selvfølgelig også muligheden for pessar, samt de sikre perioder. Og der må jeg som gynækolog sige, at der skal man altså have styr på sin biologi, hvis det skal være et godt valg.
Generelt, når man skal træffe et valg omkring prævention, så er min holdning, at det er patientens valg, og det faktisk bliver et samråd mellem læge og patient: En tillid, hvor patienten skal træffe valget, men på et oplyst grundlag. Og det er dér vores opgave er super vigtig at få fremlagt det på en rigtig måde.
Al prævention forhindrer jo graviditet, men er det en blodpropsrisiko, som i øvrigt er ekstremt lille, eller er det hendes humør, hendes hud, hendes blødning, hendes vægtøgning, vi skal holde os for øje? Så er det altså en langt vigtigere overvejelse, synes jeg, at gøre sig. Men det er jo valget og informationen til den enkelte der er supervigtig. En overvejelse er også, når man rådgiver omkring prævention og her især p-piller: En ting er, at de er udskældt for forhøjet blodprops- og brystkræftsrisiko, som jo er små tal, så nedbringer de faktisk også risikoen for ovariecancer.
Jeg mener, vi følger de gældende anbefalinger i Danmark. Jeg ved, at det er for mange er førstevalg at rådgive omkring et 2. generationspræparat. Jeg oplever til gengæld også, at vi i speciallægepraksis ofte vælger 4. generation -eller nogle af dem udenfor generation, fordi vi oplever, at der er for mange kvinder, der går og er triste på anden 2. generation.
En af de ting, jeg rigtig gerne vil kommunikere, det er, hvis man har en kvinde, der allerede har akne, så er en af overvejelserne, at hun jo allerede ligger lidt til den androgene side. Og hvis de så går til hudlægen og får isotretinoin, og skal på en præventionsform også, der synes jeg et 4. generation er det, man bør overveje.
Jeg synes, den største misforståelse omkring præventionsrådgivning handler om, at der ikke er "one size fits all." Det handler om, hvad, hvordan den enkelte kvinde har det i forhold til hendes blødningsmønster, hendes vægt, hendes komorbiditet. Så der findes så mange forskellige præparater på markedet. Og at humør - hendes humør - betyder utrolig meget, når man skal vælge, og det kræver en ordentlig anamnese.
I denne korte film kortlægger Dorthe Snejbjerg, speciallæge i gynækologi og obstetrik, de forskellige former for prævention, der er til kvinder. Hun forklarer forskellene mellem hormonel, østrogenfri og helt hormonfri prævention, og hvordan østrogen og gestagen kan påvirke kvindens helbred, humør, hud, hår, og vægt.
Prævention er ikke “one size fits all,” og det er vigtigt for både lægen og klinikeren at have en dialog med patienten om de forhold, der er særligt vigtige for dem, og hvilken præventionsform der så passer deres behov i forhold til risikoprofil og ønsker.
Hormonel prævention
Hvilke præventionsformer findes der?
Der findes både hormonelle og ikke-hormonelle præventionsformer. Hormonel prævention kan overordnet opdeles i kombinerede præparater, som indeholder både østrogen og gestagen, og østrogenfri prævention, som alene indeholder gestagen.
Kombineret hormonel prævention omfatter blandt andet p-piller, hvor østrogen kombineres med et gestagen. Østrogenkomponenten bidrager blandt andet til hæmning af ovulation og kontrol af blødningsmønstret, mens gestagenet spiller en central rolle i den præventive effekt. Forskellige gestagener har forskellige farmakologiske egenskaber, blandt andet hvad angår androgen aktivitet.
Østrogenfri hormonel prævention omfatter blandt andet gestagenholdige minipiller, p-stav og hormonspiral. Gestagen kan blandt andet hæmme ovulation, påvirke cervikalslimen og medføre ændringer i endometriet. Der findes forskellige gestagener, og deres egenskaber kan indgå i valget af præventionsmetode.
Herudover findes ikke-hormonelle metoder, eksempelvis kobberspiral og barrieremetoder.
Præventionsrådgivning - tag patienten med i samråd
Valget af præventionsform bør baseres på en individuel vurdering. Ved valg af hormonel prævention er det desuden relevant at forholde sig til både østrogenkomponenten og det specifikke gestagen. Rådgivning om prævention bør derfor oftest tage udgangspunkt i den enkelte patients behov, præferencer og kliniske situation. Som en del af anamnesen kan lægen blandt andet afdække:
-
Hvilken præventionssikkerhed og administrationsform patienten ønsker.
-
Det aktuelle blødningsmønster og eventuelle ønsker om blødningskontrol.
-
Tidligere eller aktuelle gener som eksempelvis humørpåvirkning, smerter eller hudproblemer.
-
Relevante risikofaktorer, herunder alder, rygning, BMI og tromboserisiko.
-
Tidligere eller aktuelle sygdomme og medicin, som kan have betydning for valg af præventionsmetode.
-
Patientens erfaringer med tidligere præventionsformer samt eventuelle bivirkninger.
-
Patientens compliance.
En god præventionssamtale bør således ikke alene fokusere på præventionseffekt, men også på sikkerhed, tolerabilitet, blødningsmønster og patientens egne præferencer.
Udgivet 24.09.2026
Sponsoreret af
