- Læs transskription af filmen
-
PMOS, tidligere PCOS, er super vigtig både for klinikeren og patienten at vide noget om, fordi det har nogle betydninger for det reproduktive, og også for det metaboliske.
Lige i de her dage er der sket en vigtig navneændring fra PCOS til PMOS. Det er en vigtig ændring, fordi det netop sætter fokus på, at det handler ikke kun om den reproduktive del af livet, der har med ovarierne at gøre, men det metaboliske mere bredt forstået.
PCOS er en tilstand, der er karakteriseret ved at man har en medfødt tendens. Og der indgår forhøjet niveau af mandligt hormon, altså testosteron androgener, og der indgår også insulinresistens.
Der er to mekanismer, der er vigtige. Det ene, det er hele problemstillingen omkring insulinresistens, hvor kroppens svar på insulinet er ændret, så man har et højere insulin-spejl. Den anden vigtige ting, det er jo det forhøjede androgen-spejl, eller det høje forhøjede niveau af mandligt hormon.
Det er vigtigt når vi taler om en tilstand, der vedrører 10% af kvinder i den fertile alder, at vide noget om det som kliniker. For det vil være hyppigt, at der vil være en patient, der har brug for din hjælp.
Diagnosen stilles ud fra Rotterdam-kriterierne. Det er menstruationsforstyrrelser, typisk med sjældne menstruationer, altså sjældnere end man burde have. Nogle har helt ophørte menstruationer.
Det andet af kriterierne, det er konsekvenser af forhøjet testosteron-spejl, enten i blodprøverne, eller klinisk med, at huden responderer i hyperandrogen retning med øget hårvækst på mandlige områder eller akne.
Det tredje symptom, der indgår, det er omkring æggestokkene med mange umodne ægfollikler, som enten kan konstateres ved ultralyd eller ved en blodprøve.
Rotterdam-kriterierne er rigtig gode til at give en indflyvning: Har patienten symptomerne eller ej. Men de er måske ikke helt fyldestgørende til selve opfølgningen. Det er nogle diagnostiske kriterier.
Men i øjeblikket er der rigtig meget fokus på PCOS, meget mere end der har været tidligere. Og jeg tror vi er ved at være der hvor det er godt nok i forhold til hvor mange der bliver diagnosticeret. Der hvor vi kan forbedre os, det er den her differentierede tilgang og den regelmæssige indflyvning til:
"Hvordan er det med din PCOS nu?"
"Hvad skal vi have fokus på nu?"
For at hjælpe dig bedst muligt, og minimere dine risikofaktorer på den lange bane.
I de senere år er der kommet nogle meget vigtige publikationer. En af dem, jeg vil fremhæve, er den store internationale PCOS Guideline fra 2023, ledt af professor Helena Teede fra Australien. Publikationen er vigtig fordi den både tager klinikerens perspektiv, men også patienternes perspektiv ind i selve guidelinen.
Jeg mener det er rigtig vigtigt når man er læge her i Norden eller i Danmark, at man retter blikket mod de nordiske data. For der er alligevel nogle etniske forskelle i forhold til hvordan PCOS kommer til udtryk, og hvad for nogle risikoprofiler, der er. Der er kommet en lang række meget vigtige nordiske studier indenfor de seneste 10 år, som netop har belyst nogle nuanceforskelle indenfor PCOS.
Vi har haft held med - i det nordiske samarbejde - at kunne kombinere registerdata fra de nordiske lande og kunne differentiere de forskellige undertyper af PCOS i forhold til nogle sygdomsrisikofaktorer.
Summen af studier, der hele tiden kommer, med alle nuancerne, har absolut ændret min egen praksis i virkelig at gøre mig umage, når jeg sidder overfor patienten, den enkelte kvinde. At kigge på hendes risikoprofil, og give en status her og nu, hvordan er det for dig her og nu. Og så give besked tilbage til den praktiserende læge.
Det er uhyre vigtigt at have det gode samarbejde med den praktiserende læge, så de er rustet til at at give en evidensbaseret, klinisk relevant tilgang til patienten.
De fleste praktiserende læger gør det rigtig godt, det er absolut min opfattelse. Så vores opgave som specialister, det er at arbejde sammen med primærsektoren, og lave nogle klinisk anvendelige guidelines. Og at de også selv er inde over de her guidelines.
Førstelinjebehandling af PCOS er altid at kigge på livsstilfaktorerne, KRAMS-faktorerne.
Andenlinjebehandling, det er at behandle alle de enkelte elementer, der er i PCOS for den enkelte kvinde.
PCOS behandles primært på symptomer. Vi har ikke nogen tilgængelig behandling, der kan ændre om man har PCOS. Men vi kan gøre rigtig meget ved at ændre, hvordan PCOS kommer til udtryk.
En af sygdomskriterierne ved PCOS er forhøjet niveau af androgener, forhøjet testosteron, eller det, vi kalder klinisk hyperandrogenisme og hirsutisme.
Ofte vil der være brug for lægemidler, der kan dæmpe hvor meget det forhøjede testosteron eller androgen-spejl påvirker huden. Der er p-piller traditionelt en af de vigtige behandlingsmetoder.
Der findes også et lægemiddel, der hedder spironolakton, som er et diuretikum, altså et vanddrivende lægemiddel, som har en sideeffekt i at blokere androgenernes effekt på huden.
Så er der også alle de lægemidler, der kan gå ind og justere på det metaboliske syndrom og hyperinsulinisme. Og der har vi metformin som en vigtig faktor. Der er også noget, der hedder myoinositol.
Og så er der - og det er ikke en anerkendt del af behandlingen endnu - medicinsk vægttab.
Det nyeste skud på stammen, det er p-piller, der indeholder østrogen sammenholdt med gestagener med en antiandrogen lægemiddel. Så vi er i retning af p-piller, som mere optimalt adresserer elementerne i PCOS.
Den vigtigste ting i forhold til PCOS og klinisk tilgang, det er jo netop oppe i sit hoved at tænke på PCOS som en tilstand, og ikke som en sygdom.
At det er en ting, man diagnosticerer og man genbesøger med jævne mellemrum sammen med patienten, alt efter hvor hun er i livet, hvordan hendes helbredstilstand i øvrigt er, og hvad for nogle symptomer hun har.
I denne film fortæller overlæge og klinisk professor Pernille Ravn om PMOS, som er en kompleks endokrin og metabolisk tilstand, der rammer omkring hver 10. kvinde i den fertile alder og kan have konsekvenser for både reproduktiv funktion og metabolisk sundhed. Filmen er sponsoreret af Exeltis.
Sponsoreret af
