Lider du af åndenød?
Dette indlæg er opdateret d. 26-03-2025
Udgivet d. 11-02-2025
Åndenød kan være symptom på sygdomme i hjerte, lunger eller blodet. Hvis du ofte oplever åndenød uden at kende årsagen, kan det være en god ide at gå til lægen og få tjekket, om der er noget galt.
Mange henvender sig til deres praktiserende læge, fordi de oplever åndenød. Forbigående åndenød kan skyldes fysisk inaktivitet eller psykiske tilstande som stress og angst. Kronisk åndenød skyldes overordnet, at kroppen ikke får den ilt, den har brug for. Når vi skal være fysisk aktive og bruge vores muskler, har vi brug for ekstra ilt. Hvis vi ikke får den ekstra ilt, oplever vi åndenød.
Ilten vi indånder
Vi får vores ilt fra lungerne. Hver gang vi trækker vejret, indånder vi ilt. Den ilt vi indånder, går over i vores blod, hvor den bliver bundet til vores hæmoglobin. Hæmoglobin er et protein i de røde blod- legemer, og er det, der gør blodet rødt. Når ilten er bundet i blodet, kan den blive transporteret rundt i vores krop ved hjælp af vores kredsløb – altså hjertet og vores mange blodkar. Åndenød kan derfor være tegn på sygdomme i lungerne, hjerte og kredsløb eller blodet. Det er derfor vigtigt, at du går til lægen, hvis du igen og igen oplever åndenød.
Hvad sker der hos lægen?
Når du går til lægen med åndenød uden at kende årsagen, vil lægen spørge ind til dine symptomer og sygehistorie for at finde ud af, hvordan du oplever den: Er den konstant eller kommer den i anfald? Bliver den værre af fysisk aktivitet? Lægen vil også spørge ind til dit funktionsniveau – altså hvad du kan klare i hverdagen.
Derudover vil lægen typisk måle blodtryk, puls, lytte på lunger og hjerte, tage nogle blodprøver og vurdere generelle tegn på sygdom. Hvis det er nødvendigt, bliver der også taget hjertekardiogram, lunge- funktionstest eller røntgen. Lægen vil i første omgang lede efter en forklaring på åndenøden i lunger, hjerte, kredsløb eller blodet. Årsagen til din åndenød vil have betydning for, hvilken behandling, du skal have.
Åndenød som følge af lungesygdom
Den hyppigste årsag til kronisk ånde- nød er sygdomme i lungerne. De mest almindelige lungesygdomme er i den sammenhæng astma og KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), men årsagen kan også være lungekræft eller anden lungesygdom.
Hvis du har astma, oplever du ofte perio- der med pibende vejrtrækning, trykken for brystet eller hoste, der kan forværres af allergener eller fysisk aktivitet. KOL, der kan give vedvarende åndenød, hoste og hyppige luftvejsinfektioner, opstår typisk hos midaldrende eller ældre, der ofte har en historie med tobaksrygning bag sig.
Hvis der er mistanke om en lungesygdom, vil samtalen hos lægen typisk handle om symptomer som hoste, infektioner og eksponering for røg eller støv. En lungefunktionsundersøgelse kan hjælpe med at afdække, om luftvejene er forsnævrede, mens en røntgenundersøgelse kan afsløre forandringer som væske i lungerne eller tegn på sygdomme som lungekræft. Hvis diagnosen ikke er tydelig, kan der være behov for specialundersøgelser som en CT-scanning eller henvisning til en lunge- specialist. Målet med udredningen er at finde frem til den specifikke lungesygdom, så der kan iværksættes en målrettet behandling, der forbedrer din vejrtrækning og livskvalitet.
Åndenød som følge af hjertesygdom
Åndenød kan være det første og eneste tegn på hjertesygdom. Hvis åndenøden bliver værre over tid, eller hvis den opstår i hvile eller om natten, bør du være sær- ligt opmærksom på en mulig hjertelidelse. Hjertesvigt, rytmeforstyrrelser (for eksempel atrieflimren) og klapsygdomme er blandt de hyppigste årsager til åndenød, der skyldes hjertesygdom. Symptomerne er i disse tilfælde væskeophobning, træthed, brystsmerter, og problemer med at ligge fladt, fordi det forværrer åndenøden.
Hos lægen vil samtalen fokusere på symp- tomer som åndenød om natten, hævede ben, hurtig vægtøgning og brystsmerter ved fysisk anstrengelse. Undersøgelserne starter ofte med en lytteundersøgelse af hjertet og lungerne. Et elektrokardiogram (EKG) kan afsløre rytmeforstyrrelser, og en blodprøve kan give tegn på muligt hjertesvigt. Det er også vigtigt at undersøge for risikofaktorer som højt blodtryk, tidligere hjertesygdom,
diabetes og rygning. Det kan også være nødvendigt med yderligere undersøgelser hos en hjertelæge. Det er vigtigt at få afklaret, om åndenø- den skyldes en hjertesygdom, da det kan have stor betydning for både behandling og prognose.
Andre årsager til kronisk åndenød
Kronisk åndenød kan også skyldes forskellige andre både fysiske og psykiske tilstande. Bivirkninger ved medicin kan påvirke lungerne eller forværre eksiste- rende sygdomme. Blodmangel (anæmi) kan nedsætte blodets ilttransport og give åndenød. Nyresygdom med væskeophobning og leversygdom kan også medføre åndenød.
Åndenød kan også skyldes problemer som svær overvægt, deformiteter i brystkassen eller arvæv, der kan reducere lungekapa- citeten. Forhøjet stofskifte eller ALS, kan sjældent være årsag og vil ofte være ledsa- get af andre symptomer. Psykiske lidelser som angst eller stress kan give en subjektiv fornemmelse af åndenød, ofte ledsaget af hyperventilation. Endelig kan dårlig kondition føre til forpustelse og forværre åndenød ved lav aktivitet.
Uanset hvad, er det vigtigt at finde ud af årsagen til din åndenød, så du kan få den rigtige hjælp.
» Hør også afsnittet af podcastserien ‘Ramt af livet’ med Anne, der er ramt af KOL.
Sponsoreret af:
Fakta om åndenød:
Hvad er åndenød?
- Åndenød er en fornemmelse af ikke at kunne få nok luft. Det kan føles som trykken for brystet, besvær med at trække vejret eller en hurtig, overfladisk vejrtrækning.
Hvem oplever åndenød?
- Åndenød kan ramme alle, men ses ofte ved lungesygdomme som KOL og astma, hjertesygdomme, angst, infektioner og ved fysisk anstrengelse.