HIV
Dette indlæg er opdateret d. 13-03-2025
Udgivet d. 19-11-2024
Dette indlæg er opdateret d. 13-03-2025
Udgivet d. 19-11-2024
Wilson bliver født i Uganda i 1992, og er ved fødslen smittet med HIV, som begge hans forældre også lever med. Allerede som spæd udvikler han AIDS, og selvom han får medicin, der holder sygdommen nede, tror lægerne ikke, at han vil overleve længe. Men hans moster, der har hørt om bedre behandlinger i Europa, giver ikke op. Hun tager ham med til Danmark, da han er to år gammel, hvor hun håber, at han kan få den nødvendige behandling.
Men de første år i Danmark bliver en svær tid, som familien i dag kun husker i tåger. Wilson bliver med tiden meget svækket, og en dag oplever den nu fire-årige dreng, at ”hans krop er ved at kortslutte.” Han bliver indlagt, og efter flere måneders indlæggelse og behandling, hvor familien frygter, at de vil miste Wilson, begynder kroppen at kæmpe sig tilbage til livet. Og endelig en dag kan han selv kravle ud af hospitals- sengen og tænde for Bamse og Kylling. Det bliver vendepunktet.
Da Wilson er seks år gammel mister han begge sine forældre til AIDS. Hans mor dør først, og Wilson er med til hendes begra- velse i Uganda. Det er en ’stille sorg,’ for i Uganda taler man ikke om AIDS, da syg- dommen er yderst stigmatiseret. Hans far dør kort tid efter. Tabet af begge forældre efterlader ham i en dyb, ordløs sorg. “Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det. Der var ingen, der talte med mig om det. I min kultur taler man helst ikke om de svære ting.”
Selvom Wilson har været syg hele sit liv, har familien valgt at holde sandheden fra ham, til han bliver ældre. Men ved et rutinetjek på hospitalet, da han er 12 år gammel, nævner en læge, at han kan søge om økonomisk støtte hos AIDS-fondet. “Fra seksualundervisning i skolen vidste jeg godt, hvad det betød: jeg var meget syg, og jeg skulle dø!” Han siger ingenting til de voksne, men da han lidt senere møder sine venner, fortæller han dem, hvad han netop har fundet ud af. Snart ved alle på skolen, at han er syg, og den næste tid bliver præget af stigma og ensomhed.
Da Wilson fylder 15 år, ændrer alt sig. Han bliver tilbudt at deltage i en gruppe for unge med HIV, og for første gang møder han andre, der kæmper med de samme udfordringer. “Det var som at finde et fællesskab, jeg ikke vidste, jeg havde brug for.” En coach i gruppen talte om HIV som en ’gave,’ og med tiden lærer Wilson at forstå, hvad coachen mener. “Min sygdom har skubbet mig i en retning, hvor jeg ikke tager livet for givet og møder folk med empati.”
Selvom han har lært at acceptere sin sygdom, er livet med HIV stadig ikke uden udfordringer. Især når det gælder dating. Flere gange har piger, han har været inte- resseret i, trukket sig tilbage, når de har fundet ud af, at han lever med HIV. “Det er som at blive fravalgt for noget, man ikke kan kontrollere, og det gør ondt.” Men på trods af dårlige erfaringer tror Wilson stadig på kærligheden, og har heldigvis også flere gode oplevelser med sig i bagagen.
I dag kæmper Wilson for at nedbryde de fordomme, der stadig omgiver HIV. Han bruger meget tid på at udbrede viden om, at HIV ikke længere er en dødsdom, og at mennesker, der lever med velbehandlet HIV, ikke udgør nogen smittefare. “Mit håb er, at folk sætter sig ind i fakta. Og at de forstår, at vi alle er mennesker uanset hvilken sygdom, vi lever med. Det vigtigste er, at vi lytter og accepterer.”
Wilson er bevis på, at HIV ikke længere er en dødsdom, og at forståelse, accept og kærlighed kan læge selv de dybeste sår. Han lever i dag et liv som alle andre. Han elsker fodbold, hygge med vennerne, og så glæder han sig til at blive færdiguddannet i Social Science Data fra Ålborg Universitet.
Sponsoreret af:
Hvad er HIV?
Symptomer på HIV?
Forebyggelse og behandling: