RAMT AF HIV
“Når jeg bliver sat i bås, skyldes det mere uvidenhed end ond vilje”
I denne omgang af ‘Ramt af livet’ sætter vi fokus på HIV – en virussygdom, der brød ud i 80’erne og skabte frygt, fordi det var en ukendt sygdom, som kunne udvikle sig dødeligt. Men som resultat af de behandlingsmuligheder, som eksisterer i dag, er det ikke længere en sygdom, man dør af men en kronisk sygdom, man lever med.
Der lanceres fire afsnit omkring HIV i løbet af de kommende måneder. Nedenfor kan du lytte til det første.
Del 1: I dette afsnit møder vi Gert, som fik konstateret HIV i 2003. På trods af at have levet med sygdommen i snart 20 år, møder Gert stadig stor uvidenhed fra omverdenen. I afsnittet fortæller Gert sin historie og sætter ord på, hvordan uvidenhed om HIV kommer til udtryk i hans hverdag.
Del 2: I dette afsnit møder vi Helle, som er blandt første generation af HIV-positive i Danmark. Hun var tæt på at dø, men overlevede heldigvis takket være nye behandlinger. I dag står Helle overfor en ny fase med HIV, og gør sig overvejelser om at blive ældre med HIV. Hun frygter at blive behandlet anderledes af personalet, hvis hun en dag skal på plejehjem eller indlægges.
Del 3: Pernille er kun 19 år, da hun får konstateret HIV. En sygdom hun som ung kvinde ikke kender meget til. Selvom hun modtager behandling, der gør, at hun kan leve et helt normalt og langt liv som alle andre, føler hun alligevel, at det er svært at stå frem. For hvordan vil omverdenen reagere? I podcasten fortæller Pernille, hvorfor hun i mange år holdt sin sygdom skjult, og hvad der skete den dag, hun skrev et Facebookopslag om, at hun lever med HIV.
Bonusmateriale: Pernille læser højt fra det Facebookopslag, hun lavede, da hun valgte at fortælle om sin sygdom.
Del 4: I dette afsnit møder vi Palle. Fremtiden forsvinder mellem fingrene på ham, da han bare 9 år gammel får at vide af sin far, at han er smittet med en sygdom, der hedder HIV. Palle husker, hvordan han som barn får mareridt om natten, fordi medierne er fyldt med historier om folk, der dør af sygdommen – men også hvordan hans far indgyder håb ved at fokusere på nuet og give ham troen på, at der en dag vil komme en behandling. Det viser sig at være rigtigt.
Del 5: Jacob er 35 år og blev diagnosticeret med HIV i 2016. Diagnosen kom som et chok, og han skjulte sin sygdom af frygt for stigmatisering. Men nu har Jacob besluttet at bryde tavsheden og dele sin historie med verden. Ved at tage mod til sig og være åben om sin HIV-status, håber Jacob at inspirere andre til at gøre det samme og fremme forståelse og accept.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM HIV
HIV er en kronisk infektion med et virus, der svækker vores immunsystem. Alle med sygdommen bør behandles, så hurtigt som muligt for at forhindre smitte og undgå AIDS. En velbehandlet HIV-patient smitter ikke andre. I Danmark opdages der hvert år omkring 200 nye tilfælde, og samlet set lever cirka 6500 personer med HIV.
Redaktionslægen om HIV
Kroppens immunsystem skal beskytte os mod mikroorganismer – som for eksempel bakterier, virus og svampe. Når immunforsvarets celler opdager en mikroorganisme, samarbejder de om at ødelægge den. En bestemt type immunceller, som kaldes CD4-celler, er en slags dirigent – den styrer de andre immunceller i kampen mod mikroorganismerne. Hvis man bliver smittet med HIV, trænger HIV-virus ind i de her CD4-celler og ødelægger dem.
Hvad er HIV og AIDS?
Hvis man bliver smittet med HIV-virus, og dermed har færre CD4-celler i blodet, begynder man at få infektioner eller kræftsygdomme, som man normalt ikke vil få. Hvis dette sker, har man fået AIDS. Man udvikler dog ikke AIDS, hvis man når at blive sat i behandling i tide, idet medicinen hæmmer virus’ evne til at angribe CD4-cellerne, og så fungerer immunsystemet, som det skal.
Hvad er symptomerne på HIV?
Symptomerne er så milde, at de fleste slet ikke overvejer, at de kunne være smittet med HIV. Symptomerne begynder få uger efter, man er blevet smittet og varer typisk op til 3 uger. Symptomerne forsvinder af sig selv uden behandling. Her en liste over de mest almindelige symptomer:
- Feber
- Udslæt
- Hovedpine
- Ondt i halsen
- Manglende lyst til mad
- Ømme muskler og led
- Hævede lymfeknuder
Som man kan se, ligner symptomerne til forveksling en almindelig forkølelse eller influenza. Det kan derfor være svært at opdage, at man er smittet. Det er derfor vigtigt at kontakte sin læge og få lavet en HIV-test, selvom man føler sig rask, hvis man har mistanke om, at man er blevet smittet.
Hvordan smitter HIV?
Man kan blive smittet med HIV, når blod, sæd eller skede sekret fra en ubehandlet person, der er HIV-positiv, kommer ind i ens krop. De fleste bliver smittet, når de har ubeskyttet sex med nogen, som endnu ikke ved, at de har HIV og derfor ikke er i behandling. Over 90 % af smitte sker via seksuel kontakt.
Dem som lever med HIV, og som er velbehandlede, smitter ikke andre – heller ikke ved:
- ubeskyttet sex
- graviditet og fødsel
- ved nålestik
Hvordan behandles sygdommen?
Hvis man er HIV-positiv, sættes man hurtigst muligt i medicinsk behandling. Den medicinske behandling er en kombination af minimum tre forskellige typer af medicin. Under behandlingen falder virustallet i blodet til et så lavt niveau, at det ikke længere kan måles, og så smitter man ikke længere. Målet med den medicinske behandling er at forhindre smitte og undgå AIDS.
Nogen vil opleve at få bivirkninger af medicinen. Almindelige bivirkninger kan være:
- kvalme
- mavegener
- diarré
- søvnbesvær
- træthed
De fleste af bivirkningerne er kortvarige og forsvinder i løbet af 4 til 8 uger, efter man er startet med medicinen. Hvis man får vedvarende bivirkninger, skal man tale med sin læge og finde en anden behandling. Det er vigtigt, at man ikke bare stopper eller holder pause med behandlingen. Det øger nemlig risikoen for at virus udvikler modstandsdygtighed mod medicinen.
Hvordan kan man vide sig sikker på, at en person, der lever med HIV, er velbehandlet og ikke smitter?
Personer, der lever med HIV, og som følger den anbefalede medicinske behandling er velbehandlede og smitter ikke. De følges regelmæssigt på sygehuset med blodprøver, hvor antallet af virus og antallet af CD4-celler måles. Dermed får de en sikkerhed for, at virustallet er umåleligt, og at de dermed ikke kan smitte andre.
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin,
Bjarne Lühr Hansen
Redaktionspsykologen om at leve med HIV
Hvis man lever med HIV, kan man nogen gange opleve at blive misforstået eller stigmatiseret. Dette kan blandt andet skyldes, at der stadig er stor uvidenhed omkring sygdommen, til trods for at man ikke længere smitter, hvis man er velbehandlet. Her er nogle gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man oplever at blive mødt af uvidenhed eller stigmatisering fra omverdenen:
- Tal om det: Vær ærlig omkring din egen oplevelse af at leve med HIV i mødet med andre mennesker.
- Udbred viden om sygdommen:Fortæl om sygdommen, og vær med til at komme uvidenhed og stigma til livs.
- Søg støtte blandt ligesindede: Opsøg andre der også lever med sygdommen – fx ved at melde sig ind i en organisation.
- Opsøg en psykolog: For nogen kan det også være gavnligt at tale med en psykolog om ens tanker og følelser.
Hvordan kan man involvere en ny partner i sin sygdom?
Da der stadig er stor uvidenhed omkring HIV i dag, kan det være en god idé at fortælle en ny partner, at man er HIV-positiv og forklare om sygdommen, allerede inden man har sex – også selvom at man tager sin medicin og dermed ikke kan smitte ved seksuel kontakt. På den måde kan man undgå, at ens partner føler sig ført bag lyset.
Det kan også være en god idé at tage sin nye partner med til lægen og få lægen til at forklare og oplyse om HIV. På den måde kan partneren få mulighed for at stille spørgsmål omkring sygdommen og få fagpersonens forklaring.
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog,
Neela Maria Sris