kronisk håndeksem
Dette indlæg er opdateret d. 13/3-2025
Udgivet d. 01-04-2025
Dette indlæg er opdateret d. 13/3-2025
Udgivet d. 01-04-2025
Lene bliver tidligt klar over, at SOSU-faget er hendes kald. Hun vil arbejde med mennesker. Men som barn oplever hun store problemer med sine hænder, der konstant klør, gør ondt og sprækker. Trods advarsler fra læger, der mener, at hun skal kaste sin kærlighed på et andet erhverv, vælger hun at forfølge sin drøm, og det har ikke været uden konsekvenser.
Lene har hele sit liv levet med kronisk håndeksem – en diagnose, der først rigtigt bliver stillet i hendes voksenliv, men som har præget hende fra barnsben.
Allerede da Lene var barn, viste hendes hænder tydelige tegn på eksem. Hun hu- sker, hvordan hun ofte kørte sine kløende hænder hen over familiens hessian-tæpper, indtil de begyndte at bløde. Bare for at lindre et øjeblik. Lenes mor tog hende til lægen, som henviste hende til en erfaren hudlæge. Men selvom problemet var tydeligt, fik Lene ikke en officiel diagnose. I stedet blev hun henvist til fede cremer, der aldrig rigtig hjalp.
Som ung voksen blev Lene endelig diagno- sticeret med kronisk håndeksem. Hendes hænder var tørre, fyldt med sprækker og gjorde ofte ondt. Hun begyndte at bruge hormoncremer, som lindrede, men de ud- tyndede samtidig huden og fik hænderne til at se ældre ud. Trods udfordringerne valgte Lene at fortsætte i SOSU-faget. Kollegaerne spurgte ofte, hvordan hun kunne arbejde som SOSU’er, der er et job, der kræver, at hænderne ofte er i kontakt med blandt andet vand og sprit, men Lene havde vænnet sig til det. “Mine kollegaer syntes, det var synd for mig, men i min verden var det bare sådan, det var. Jeg havde jo aldrig prøvet andet.”
Men efter halvandet år som SOSU-er var Lenes hænder så ramt, at hun valgte at følge sin hudlæges råd om at finde et andet erhverv. Hun havde derfor i en periode på cirka seks år andre jobs, men lysten til at vende tilbage til faget forsvandt aldrig. Og en dag besluttede hun at vende tilbage hjemmeplejen, og hun har været i faget lige siden. “Når man har en passion og føler, at man gør en forskel for andre mennesker, er det svært at melde sig ud,” fortæller hun.
For nylig søgte Lene en stilling på et am- bulatorium på Odense Universitetshospital (OUH). Her arbejder hun primært bag en computer, hvilket belaster hendes hænder mindre. Selvom hun ikke har skiftet job på grund af sit eksem, erkender hun, at det er en positiv sidegevinst. “I mit nye job har jeg mindre borgerkontakt, og mine hænder har det derfor bedre. Jeg har fundet ud af at kombinere min kærlighed til SOSU-faget med en hverdag, hvor jeg skåner mine hænder bedre.”
Selvom livet med kronisk håndeksem har været fyldt med udfordringer, har Lene aldrig ladet sin diagnose definere sig. Hun fortsætter med at arbejde i et fag, hun elsker, og lever et godt og menings- fuldt liv på trods af kronisk sygdom. Lene elsker også at strikke, selvom hendes hænder ofte sprækker og efterlader små blodpletter på garnet. En nær veninde hjælper med rengøringen derhjemme, så Lene kan skåne sine hænder og samtidig finde tid til de ting, der gør hende glad. For hun nægter at lade sin sygdom tage livsglæden fra sig. “Jeg ved, at forskerne gør fremskridt disse år, så jeg vil snart tale med en hudlæge igen for at høre, om der er noget mere, man kan gøre for mig i dag. Jeg drømmer stadig om bløde, smukke hænder.”
Sponsoreret af:
Hvad er kronisk håndeksem?
Hvem får kronisk håndeksem?
Symptomer på kronisk håndeksem
Forebyggelse og behandling
Sådan kan det se ud

