- Læs transskription af filmen
-
Kronisk håndeksem
Jeg var meget ung, da jeg fik interesse for SOSU-faget, og henne i min uddannelse konsulterede jeg min egen læge, da mine hænder igen var dårlige og fik at vide, at det nok ikke var den vej, jeg skulle gå i livet. Men det skulle han ikke bestemme. Og da jeg havde arbejdet halvandet år som SOSU-assistent, konsulterede jeg min daværende hudlæge og fik at vide, at jeg skulle omskoles.
Jeg hedder Lene, og jeg er 44 år. Jeg har levet med kronisk håndeksem, så længe jeg kan huske.
Hvornår fik du diagnosen kronisk håndeksem?
Noget af det første, jeg husker omkring min håndeksem, var, at vi havde nogle hessian-tæpper, og der lagde jeg mig ned og kørte alle ti fingre på tæppet, indtil det begyndte at bløde, eller indtil min mor sagde stop. Min mor konstaterede så, at mine hænder så forfærdelige ud, de var fyldt med eksem, og hun fik mig til lægen, og der kom jeg videre til en ældre, dygtig hudlæge.
Selvom hudlægen kunne se, at mine hænder så forfærdelige ud, og det tydeligvis var et problem, fik jeg først min diagnose med kronisk eksem i mit voksenliv, og i mellemtiden har jeg brugt en masse fede cremer til at smøre med, men det har aldrig rigtig hjulpet.
Hvilke symptomer har du?
Mine hænder ser meget tørre ud. De ser gamle ud, og de er tit og ofte fyldt med revner hen over knoerne og på siden af fingrene. Det klør, det sprækker, og det bløder, og det gør nogle gange vanvittigt ondt.
Hvordan behandler du dit håndeksem?
I min hverdag behandler jeg håndeksem med fed creme, og når det bliver rigtig slemt, bruger jeg hormonsalve, men kun til natten, og så tager jeg bomuldshandsker på. Det lindrer og heler nogle af mine sår. Min hud er selvfølgelig blevet tynd af brugen af hormoncreme, og dermed ser hænderne også gamle ud, men det er sådan, det er.
Hvordan har sygdommen påvirket dit arbejdsliv?
Jeg var væk fra SOSU-faget i seks til ni år. Jeg kan ikke helt huske hvor mange år. Og jeg valgte så alligevel at søge tilbage, og det er nu otte år siden, hvor jeg kom i hjemmeplejen, og jeg er stadigvæk i faget i dag. Mine kollegaer i SOSU-faget spørger tit ind til mine hænder, hvordan jeg kan arbejde med dem, og om det dog ikke gør ondt. Jeg fortæller dem, at det er et vilkår, jeg har, det er sådan, det er for mig, og det er noget, jeg har lært at leve med.
For nylig har jeg søgt en ny stilling på OUH, hvor jeg er på et ambulatorium. Det vil sige, at jeg sidder meget bag en computer. Jeg har ikke søgt stillingen, fordi jeg gerne vil beskytte mine hænder, men simpelthen fordi stillingen lød spændende. Men jeg kan jo godt se i bakspejlet, at det måske var et klogt valg i forhold til min kroniske håndeksem.
Hvad håber du for fremtiden?
Jeg har egentlig affundet mig med, at jeg har kronisk håndeksem. Jeg drømmer selvfølgelig om at få nogle flotte, bløde, velplejede hænder, men jeg tænker, det ligger meget langt ude i fremtiden. Jeg har ikke været ved hudlæge i mange år med mine hænder, men min daværende hudlæge fortalte mig, at det var sådan, det var, det ville aldrig blive anderledes, og det ville ikke blive bedre. Så det har jeg egentlig affundet mig med. Dog har det givet nogle konsekvenser for mig i livet.
I denne film fortæller Lene om, hvordan det er at leve med kronisk håndeksem når man arbejder i sundhedssektoren, hvor hyppig håndvask og brug af handsker er en fast del af hverdagen. Filmen er sponsoreret af Leo-Pharma.
I samarbejde med
Sponsoreret af