SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Podcast: NURSE
    • Artikler & Nyheder
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Tandlæge med håndeksem
    Læs transskription af filmen

    Kronisk håndeksem

    Jeg fik klart at vide fra min læge: "Du skal ikke blive læge. Du skal ikke blive frisør. Du skal heller ikke være tandlæge." Så jeg blev tandlæge. Jeg vidste godt, det ville blive en udfordring. Og jeg har navigeret i det, så godt jeg kunne. Jeg hedder Eva. Jeg arbejder som tandlæge. Og jeg lider af atopisk dermatitis - og jeg mærker det oftest på mine hænder. Min håndeksem startede, da jeg var seks måneder gammel - og min mor skulle tilbage på arbejdsmarkedet - og derfor også stoppede med at amme mig. Min mor har selv fortalt, at i sekundet hun stoppede amningen, så startede min eksem.

    Hvordan påvirkede dit eksem dig i din opvækst?

    Jeg har sovet dårligt generelt, fordi det har kløet. Jeg har i perioder måtte få bandager på mine hænder - og mine albuer og knæhaser, - fordi jeg ellers i søvne har kradset mig selv til blods. Da jeg i gymnasiet og under studietiden, før man skrev så meget på computer og iPads - skrev noter i hånden. Men papir udtørrer rigtig meget, så når jeg har skrevet noter, så er mine hænder på et tidspunkt sprækket. Typisk lillefingeren. Og så bløder det. Og selvom jeg hverken er blodforskrækket eller kropsforskrækket - så gider jeg ikke have blod på mine papirer. Så jeg har måtte lægge et ekstra ark ind som mellemlag for at suge det op, der kom.

    Hvordan påvirker det dig i dag?

    Min situation er sådan i dag, at jeg sammenlignet med min barndom og min ungdom - har det meget, meget bedre. Men jeg har det på mine hænder, og det er jo også mine hænder der er meget udsat. Ofte også på grund af, at jeg bruger dem som værktøj på arbejde. Mine hænder kan have sit eget liv. De kan være helt fine. Og så kan de både blive, som om huden bliver helt udtyndet og afskaller. Jeg kan få sprækker i huden. Det er typisk de samme steder på hænderne - der begynder at sprække og bløde. Og så kan huden også blive fortykket og være væskefyldt. Og det er meget påvirkeligt af vind og vejr. Har jeg haft ferie, har jeg ikke haft ferie. Har jeg glemt at have handsker på, når jeg går i køkkenet. Og jeg elsker at strikke, men jeg skal tænke over - hvad for noget garn, jeg køber. At jeg ikke køber uldgarn for eksempel. Det får også min håndeksem til at gå i udbrud.

    Hvordan påvirker sygdommen dit arbejdsliv?

    Jeg skal selvfølgelig følge de samme hygiejneregler som alle andre. Og det handler jo om håndvask og afspritning. Hvis jeg kan vælge, så vil jeg meget hellere vaske mine hænder - fordi sæbe - oplever jeg - er mildere end sprit. Og især i de perioder, hvor jeg har udbrud - så gør sprit i åbne sår bare virkelig ondt. Og så underviser jeg også på Københavns tandlægeskole - for at aflaste mine hænder. For det er jo et liv, hvor det gør mere ondt, end hvis jeg nu var noget andet. Fordi hvis jeg nu sad på et kontor, så ville det nok være væsentlig bedre for mig.

    Hvordan behandler du dit håndeksem?

    Jeg tager en stærk antihistamin, som virker kløedæmpende. Jeg tager en pille om dagen, og nogle gange tager jeg to piller. Især hvis jeg kommer ind i en periode, jeg ved, vil påvirke min håndeksem. Jeg smører mig mange gange dagligt med en fed creme uden parfume - og går det helt galt, så tager jeg hormoncremer i brug. Jeg står lige nu og støder hovedet mod en mur, der hedder: "du er jo velbehandlet." Og når jeg så oplever udbrud i min eksem, så tænker jeg - hvor velbehandlet er jeg egentlig. Jeg føler ikke, jeg er velbehandlet. Jeg er bedre behandlet, men jeg er ikke velbehandlet.

    Har du gode råd til andre?

    Under mine graviditeter har jeg talt med læger og jordmødre om - arveligheden af min eksem. Og jeg er af alle, jeg har mødt, blevet rådet til at amme, så lang tid kunne. Så tæt på et år, som det overhovedet var muligt. Det lykkedes næsten med dem begge to. Ikke helt. Og de har faktisk ikke eksem.
    I denne film fortæller Eva om, hvordan det er at leve med kronisk håndeksem når man arbejder som tandlæge, hvor hyppig håndvask og brug af handsker er en fast del af hverdagen. Filmen er sponsoreret af Leo-Pharma.
    • Kronisk håndeksem
    • SOSU-assistent med håndeksem

    Tandlæge med håndeksem

    Håndeksem

    Håndeksem er kronisk, når det varer mere end tre måneder eller opstår mindst to gange om året. Symptomerne er typisk kløe, rødme, smerte, skældannelse, tørhed og fortykket hud. Nogle udvikler håndeksem i forbindelse med et arbejde, hvor de er i hyppig kontakt med vand, sæbe, opløsningsmidler og olier. Derfor kan det være er en særlig udfordring i sundhedssektoren, hvor hyppig håndvask og brug af handsker er en fast del af hverdagen. Hvis eksemet skyldes arbejdsforhold, kan det anmeldes som en arbejdsskade.

    Tandlæge med håndeksem 

    Eva lever med kronisk håndeksem, en tilstand hun har kæmpet med siden hun var helt lille. Trods lægens råd om at undgå jobs, hvor hænderne udsættes for vand og andre irritanter, valgte hun at følge sit ønske om at blive tandlæge. Eva har lært at navigere i en hverdag med handsker, håndsprit og hyppig håndvask, ved at kombinere sit daglige arbejde som tandlæge med at undervise på tandlægeskolen for at aflaste hænderne. I filmen deler hun sin ærlige historie om, hvordan håndeksemet har påvirket hendes opvækst, hvordan hun forsøger at holder sit eksem nede og ønsket om at blive velbehandlet i fremtiden.

    • Kronisk håndeksem
    • SOSU-assistent med håndeksem
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    I samarbejde med
    Sponsor Logo
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Seglcelleanæmi NMOSD – Socioeconomic Impact
    Scroll to top