Osteoporose
Dette indlæg er opdateret d. 13-03-2025
Udgivet d. 23-10-2024
Birgitte opdagede, at hun havde osteoporose, da hun ville flytte et skrivebord derhjemme – og brækkede ryggen. Men hun skulle selv insistere på at få scannet knoglerne efter bruddet. Som 56-årig fik hun at vide, at hendes knogler var så skrøbelige, at hun kunne brække ryggen igen ved at nyse kraftigt. I dag er hun i behandling og kan igen leve, som hun vil.
Landet var lukket på grund af Corona, men genbrugspladserne var lige åbnet igen. Så 56-årige Birgitte havde besluttet sig for at rydde op i sit hjem. Sammen med en anden tog hun fat i et skrivebord, løftede i den ene ende, og så lød der et smæld. Hun blev sendt i gulvet af en overvæl- dende smerte og måtte ringe efter en ambulance.
» Lyt også til ‘Læge til Læge’ afsnittet om – Behandling af osteoporose i almen praksis her.
Brækket ryghvirvel
På hospitalet insisterede de på, at hun skulle op at stå, så de kunne få et godt røntgenbillede: “Det skændtes vi ret høj- lydt om, for jeg skulle bare ikke op at stå. Jeg havde så vanvittige smerter.” De kunne ikke tro, at der var tale om et brud, da Birgitte jo bare havde løftet et skrivebord. Men til sidst accepterede de, at Birgitte blev røntgenfotograferet, mens hun lå ned.
Røntgenbilledet viste, at Birgitte havde brækket en af de midterste ryghvirvler, og hun skulle nu ligge helt stille i flere dage, indtil det blev klart, om bruddet var stabilt. Derpå fulgte tre måneder med korset, mens bruddet fik lov at hele. Da de tre måneder var gået, og Birgitte var til en afsluttende samtale, fik hun at vide, at alt nu var ok. Der var ingen grund til at være ekstra forsigtig, og hun skulle bare give den gas med genoptræning.
Insisterede på en scanning
Hverken Birgitte eller lægerne mistænkte, at osteoporose stod bag bruddet: “Jeg tænkte, at jeg måtte have vredet mig, dre- jet mig, eller på en eller anden måde løftet forkert.” Men tanken om, at det kunne være osteoporose, lå alligevel i baghove- det hos Birgitte. Derfor insisterede hun selv på at blive scannet for osteoporose. Først seks måneder efter bruddet fik hun tid til scanning. Den viste, at hun havde osteoporose og var i meget høj risiko for at få flere brud. Hun fik at vide, at hendes knogler var så skrøbelige, at hun maksi- malt måtte løfte 4 kg og kunne risikere at brække ryggen igen bare ved at nyse kraftigt.
Det var en voldsom besked at få: “Jeg rej- ser meget med mit arbejde og tænkte på, om jeg overhovedet ville kunne beholde det. Ville jeg nogensinde kunne sætte mig op på en cykel igen? Jeg var i chok.”
Nyt blik på sig selv
Hun skulle lære at se på sig selv med nye øjne men også lære at se på osteoporose med nye øjne. Før hun selv blev ramt af sygdommen, forbandt hun den mest med meget gamle mennesker. Hun havde aldrig forestillet sig, at man kunne blive ramt i så svær grad som bare 56- årig. “Det var svært at erkende, at jeg skulle passe på mig selv og acceptere den store sårbarhed, jeg pludselig havde.”
Fordi hendes knogler var så dårlige, kom hun i en behandling, der hjalp med at gen- opbygge knoglerne. Det perspektiv hjalp. I takt med at behandlingen begyndte at virke, kunne hun genoptage de aktiviteter, hun plejede at bruge sin tid på.
I dag har Birgitte en fuldstændig alminde- lig hverdag. Hun kan passe sit arbejde og gøre, hvad hun vil sammen med sine ven- ner. Og så har hun fået et barnebarn, som nu vejer omkring 10 kg: “Når jeg passer mit barnebarn, skal jeg kunne løfte hende, og det kan jeg godt. Jeg kan de ting, som virkelig betyder noget for mig og lader mig faktisk ikke begrænse af noget længere.”
Fald på sort is
Birgitte er også begyndt at cykle igen. Det var vildt første gang, hun igen kørte gennem den københavnske morgentrafik med sin diagnose i baghovedet. Og en vinterdag gik det faktisk galt. Hun cyklede over noget sort is, og cyklen forsvandt under hende.
Birgitte kurede hen ad asfalten. “Jeg lå og tænkte: Okay, hvad har jeg så brækket nu. Og så begyndte jeg at tjekke efter. Jeg kunne vinke med fingrene, bevæge tæerne. Og så fandt jeg ud af, at der ikke var sket noget.” Det var en kæmpe sejr at kunne falde på cykel og kun føle sig en anelse forslået.
Birgitte har dog foræret sine ski væk og er blevet bedre til at bede om hjælp. Og selv om hun stadig cykler, passer hun på, når det er glat: “Jeg tænker mig om, passer på og synes ikke at tanken om osteoporose fylder særlig meget i min hverdag.”
Sponsoreret af:
Fakta om osteoporose
Hvad er osteoporose?
- Osteoporose (knogleskørhed) skyldes, at mængden og styrken af vævet i knoglerne er nedsat.
- Fra 30-40-årsalderen taber man ca. 1 % af knoglevævet årligt, hvilket er delvist arveligt betinget. Kvinder mister mere knoglevæv med alderen end mænd i takt med, at det kvindelige kønshormon – østrogen – forsvinder med alderen.
- Sygdommen rammer hyppigst ældre kvinder, og cirka halvdelen af alle kvinder over 80 år er ramt af osteoporose. Men allerede i 50-års alderen rammes op til 33% af kvinderne og op til 16% af mændene. Andelen af mænd, der får osteoporose, er stigende.
- Hos nogle patienter skyldes osteoporose en underliggende sygdom. Fx mave-tarm-sygdomme, bindevævssygdomme eller sygdomme med hormonforstyrrelser. Også forskellig slags medicin – f.eks. binyrebarkhormon – kan føre til osteoporose.
Hvordan diagnosticeres osteoporose?
- Alle, der får brud på en knogle ved en mindre belastning, bør få undersøgt, om årsagen er osteoporose. Diagnosen stilles ved hjælp af røntgenundersøgelser og knoglescanning.
- Man kan selv gøre meget for at styrke sine knogler, fx: være fysisk aktiv og dyrke regelmæssig motion, især med vægtbærende øvelser
- Indtage kalk og vitamin D
- Undgå rygning og begrænse indtaget af alkohol.
Hvordan behandles osteoporose?
- De fleste patienter behandles hos deres praktiserende læge. Behandlingen kan bestå af:
- Knoglestyrkende kosttilskud – som calcium og D-vitamin
- Medicin der hæmmer knogle- nedbrydningen
- Medicin der øger dannelsen af nyt knoglevæv