RAMT AF DEPRESSION
”Jeg havde mange dage, hvor jeg ikke engang kunne tømme postkassen”
Cirka hver femte dansker oplever at få en depression i løbet af livet. Det er en psykisk sygdom, som rammer dobbelt så mange kvinder som mænd. I dette afsnit af ’Ramt af livet’ fortæller 51-årige Evy, hvordan hendes liv ændrede sig, da hun blev ramt af depression, og hvordan hun kom ud på den anden side, selvom hun troede, det var umuligt. Redaktionspsykolog Neela Maria Sris giver råd til, hvad man kan gøre, hvis man er blevet ramt.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM DEPRESSION
Depression er en meget udbredt psykisk sygdom, som findes i flere forskellige sværhedsgrader – let, moderat og svær. Depression kan opstå en enkelt gang, være tilbagevendende eller blive kronisk. I løbet af livet bliver 17-18% af den danske befolkning ramt af depression.
Redaktionslægen forklarer:
Når man har en depression, er man ofte meget trist og har ikke samme energiniveau, som man plejer at have. Man vil opleve at have negative tanker og besvær med at huske og koncentrere sig. Det er en alvorlig lidelse, som nedsætter livskvaliteten.
Symptomer på depression
Depression er ikke det samme som at være ked af det – det er meget mere gennemtrængende, og man vil føle sig nedtrykt hele tiden og have nedsat evne til at føle glæde.
De typiske tegn på depression er:
- Man føler sig trist, nedtrykt og træt
- Alting føles håbløst og meningsløst, og man mangler sin sædvanlige energi og interesse for de ting, man plejer at gå op i
- Man føler, at man ikke slår til og er overvældet af negative tanker om, at man ingenting kan, og at man er uden betydning
- Man isolerer sig og bryder sig ikke om at møde andre
- Man bebrejder sig selv og føler skyld over at have det, som man har det
- Man har svært ved at koncentrere sig og kan ikke samle sig om noget
- Man har en indre uro og er rastløs, eller alting går langsomt, og man er hæmmet i at tænke, tale eller bevæge sig
- Man har svært ved at sove, og man vågner ofte eller tidligt om morgenen – eller man sover for meget
- Man har enten stærkt nedsat eller overdrevet appetit
Forskellige former for depression
Har man tegn på depression, vil lægen gerne vide, hvor svær en grad, der er tale om. Lægen har forskellige spørgeskemaer som sammen med den kliniske vurdering kan afklare, om det er en mild, moderat eller svær depression.
Let depression
Ved en let depression er man som regel i stand til at fortsætte sin normale hverdag med arbejde og socialt liv. Man vil dog opleve, at det vil være væsentlig hårdere at komme igennem dagen, og at al energien kan blive opbrugt på arbejdet, så der ikke er overskud til et socialt liv.
Moderat depression
Har man en moderat depression, kan man have svært ved at fungere både socialt og på arbejde. Man vil opleve at have flere symptomer end ved let depression og særligt være præget af søvnbesvær.
Svær depression
Den svære grad af sygdommen giver typisk problemer med almindelige personlige gøremål – som eksempelvis at gå i bad eller spise. Det er svært at få hverdagen til at hænge sammen, og symptomerne er mange og stærke. Ved svære depressioner, kan der i de sværeste tilfælde opstå psykotiske symptomer i form af vrangforestillinger eller hallucinationer.
» Hør også om skuespiller og forfatter, Henning Jensen, der har haft en svær depression.
Behandling af depression
Behandlingen af depression er meget forskellig. Det har nemlig meget at sige, hvilken form for depression man er ramt af.
Ved den lette depression anbefales det at give støttende samtaler – enten hos den praktiserende læge eller hos en terapeut. Ved samtalerne hjælpes man til at sætte ord på sine følelser og reflektere over fordele, ulemper og konsekvenser ved den måde, man lever på. Har de støttende samtaler ikke den ønskede effekt, vil den praktiserende læge tage en snak med den depressionsramte om mulighederne for medicinsk behandling.
Ved den moderate og svære depression anbefales både støttende samtaler og medicinsk behandling. Antidepressiv medicin har først effekt efter nogle uger. Derfor er det vigtigt, at man tager sin medicin, som det er aftalt med lægen.
Man kan man forvente, at tre ud af fire har markant symptomlindring efter 6 ugers behandling med støttesamtaler og medicin.
Hvad kan man selv gøre?
- Dyrk motion – det behøver ikke at være intensiv træning i et træningscenter. En gåtur er lige så godt
- Undgå isolation – snak med en god ven eller et familiemedlem
- Brug din læge, psykolog eller behandler
- Oprethold normal døgnrytme – sov om natten og ikke om dagen
- Undgå alkohol – det forværrer depressionen
- Er du startet medicinsk behandling, så følg den. Du skal ikke stoppe uden, at du har talt med din læge
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin,
Bjarne Lühr Hansen
» Du kan læse mere om depression her
Redaktionspsykologens erfaringer
Det kan være svært at få en hverdag til at hænge sammen, hvis man er hårdt plaget af negative tanker hele tiden. Det kan derfor være en god ide at prøve at strukturere, hvornår man beskæftiger sig med disse negative tanker. Det kan man f.eks. gøre ved at sortere i gode og dårlige bekymringer. De gode er dem, man kan handle på, og de dårlige er ofte fremtidstanker, man ikke kender svaret på. Man kan lære at bruge et bekymringsrum, som er et helt bestemt tidspunkt på dagen, man sætter af til at gå ind i tankerne. Når man er deprimeret, er det en god idé at forsøge at lave så mange aktiviteter som giver lyst, glæde og afslapning i det omfang, man kan overskue.
Ved svær depression kan det dog være svært at benytte denne strategi. I sådanne tilfælde kan medicin muligvis hjælpe i stedet. Det finder man ud af sammen med sin læge.
Hvornår kan samtaleterapi med en psykolog stå alene? Og hvornår er der brug for medicin?
Samtaleterapi er altid en god ide, uanset hvilken form for depression, man lider af. Dog kan samtaleterapi ikke altid stå alene ved moderat og svær depression. Her kan man være nødt til at supplere med medicin, man har fået af sin læge. Derudover kan det være en fordel, hvis man sætter sig godt ind i, hvordan en depression fungerer, uanset hvilken form man har, så man kan blive bedre til at tackle den.
Hænger angst og depression sammen?
Angst og depression er ikke det samme, men det kan ofte hænge sammen. For eksempel kan mange depressive opleve at have meget kropsligt ubehag, som til forveksling kan minde om angst. Mange med depression vil også opleve at få panikangstanfald i perioden, de har en depression.
Hvordan kan man som pårørende bedst hjælpe den ramte?
Bliv ved med at være den gode ven eller det gode familiemedlem og forsøg at motivere vedkommende til at tale med en psykolog. Prøv ikke at have berøringsangst, men i stedet tale åbent om det. Det er vigtigt som pårørende ikke at blive behandleren. Opfordr i stedet til at søge hjælp, så du fortsat kan være den støttende ven eller familie. Derudover er det godt at huske på, at samvær i flere timer kan være uoverskueligt for den depressive. Gå i stedet for nogle korte gåture sammen eller inviter over til en kop kaffe i en times tid.
Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog,
Neela Maria Sris