RAMT AF SVÆR DEPRESSION
” Det føles som at være død i levende live”
Depression rammer på tværs af alder og køn, og sværhedsgraden afhænger af symptomerne. Depression inddeles i let, moderat og svær, men kernen er den samme.
I dette afsnit fortæller skuespiller og forfatter Henning Jensen, hvordan det føles at blive ramt af en svær depression. Han husker tydeligt, da filmen knækkede, og angst, tristhed og tomhed lagde sig som en skygge over ham. Og det lange, seje træk der fulgte før han genfandt sig selv. Psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen, forklarer hvordan en svær depression ser ud, og hvad pårørende kan gøre for at hjælpe.
Sponsoreret af
I samarbejde med
OM SVÆR DEPRESSION
Hvis man har en svær depression, er glæden helt væk og alt føles håbløst. Heldigvis er der gode behandlingsmuligheder og resultater. Forskning viser, at tre ud af fire har det markant bedre efter seks ugers behandling med støttesamtaler og medicin.
Redaktionslægens ord om svær depression
Ved svære depressioner orker man ikke at beskæftige sig med nogen eller noget, og alt synes ligegyldigt. De fleste med en svær depression kan ikke fungere socialt eller på arbejde, og har ofte problemer med daglige personlige gøremål såsom at stå ud af sengen, handle ind, gøre rent og klare personlig hygiejne. Patienter med en svær depression er tit så hårdt ramt, at de ikke selv kan bede om hjælp. Det er derfor vigtigt at de nærmeste hjælper med at søge hjælp.
Hvorfor opstår svær depression?
Årsagen til depression er kompleks. Man antager dog, at depression skyldes en blanding af genetik, opvækst og belastende hændelser i nutiden. Dermed kan nogle mennesker være mere disponeret for at udvikle en depression end andre, og ofte vil depressionen blive udløst af belastninger som stress, sygdom, dødsfald eller en ulykke.
Hvordan behandler man?
Er der tale om en svær depression vil lægen henvise til en psykiater. Behandlingen vil bestå af støttende samtaler og medicinsk behandling. Antidepressiv medicin har først effekt efter nogle uger. Det er derfor vigtigt, at man tager sin medicin, som aftalt med lægen. Nogle patienter vælger selv at stoppe med den medicinske behandling, men det er en dårlig idé, at stoppe fra den ene dag til den anden.
På sygehuset tilbydes der elektrochok, som er en veldokumenteret og effektiv behandlingsform, der især benyttes ved de meget svære former for depression. I over 90% af tilfældene med svær depression ser man tydelig forbedring umiddelbart efter elektrochok. Behandlingen er skånsom, og bivirkningerne i form af hukommelsespåvirkning fortager sig almindeligvis efter nogle uger.
» Hør også om Evy, der har haft en moderat til svær depression
Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin,
Bjarne Lühr Hansen
» Du kan læse mere om depression her
Psykologen om svær depression
En svær depression adskiller sig fra en moderat depression ved at gøre mere ondt, vare længere og føles endnu tungere. Gennemgående følelser hos personer med svær depression er tristhed, håbløshed, træthed, tomhed, og uoverkommelighed. Det kan føles som om, livet har mistet mening, og at det var bedre for alle, hvis ikke man var her mere.
Kan man få hjælp?
Det er vigtigt at understrege, at man godt kan få hjælp til at få det bedre, for det er præcis dét, man som ramt ikke kan forestille sig. Vi ved, at det hjælper med en kombination af medicin og samtaleterapi. Kernen i ens depression skyldes ofte noget i ens liv, som stadig fylder inde bagved, og som man skal have bearbejdet og forsone sig med, for at mindske risikoen for tilbagefald, og her kan samtaleterapien være gavnlig.
Hvis man er i krise, føler sig nedtrykt eller går med selvmordstanker, er det vigtigt, at række ud efter hjælp. Hos Livslinien har de både netrådgivning og telefonisk rådgivning. Du kan kontakte dem på 70 201 201 eller på www.livslinien.dk.
Hvad kan man gøre som pårørende?
Pårørende til folk med svær depression har en svær og vigtig opgave. Når den ramte føler, at alt virker håbløst og intet nytter noget, så blokerer det for selv at opsøge hjælp. Det er derfor ofte nødvendigt, at pårørende hjælper den ramte med at komme afsted til lægen og til terapi, og at disse regelmæssige aftaler fastholdes.
Man kan som pårørende også forsøge at tale med den ramte ved at blive ved med at spørge, hvordan vedkommende har det og være vedholdende med at give omsorg. Det kan også være godt at foreslå små ting, man kan gøre sammen, selvom den ramte føler, det er nyttesløst. Det kan være at gå en lille tur, sætte sig og se noget i tv eller spise noget mad – små ting som kan trække den ramte lidt ud af sin tilstand, men som ikke er for krævende.
Dette afsnit er redigeret af
Psykolog, forskningsleder, ph.d. og formand for Forum for Mænds Sundhed,
Svend Aage Madsen
» Se også en film om fødselsdepression hos mænd her