SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Podcast: NURSE
    • Artikler & Nyheder
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Fødsels­depression hos mænd
    Læs transskription af filmen
    I filmen fortæller psykolog og formand for Forum for Mænds Sundhed Svend Aage Madsen om fødselsdepression hos mænd. Anders, som er far til Ellie, sætter ord på, hvordan det føltes at blive ramt af en fødselsdepression. Filmen er sponsoreret af Velliv Foreningen og udviklet i samarbejde med Forum for Mænds Sundhed.
    • Når baby græder: Gode råd til forældre
      Når baby græder
    • Amning: gode råd til den første tid
      Amning: Den første tid

    Fødsels­depression hos mænd

    En fødselsdepression kan ramme både mor og far, fordi det er en lidelse, der kan opstå i forbindelse med, at man bliver forælder. Op til 10% af nye fædre rammes af en fødselsdepression, og det svarer til ca. 5-6.000 mænd om året. Heldigvis kan en fødselsdepression behandles.

    Hvad er symptomerne på en fødselsdepression?

    Symptomerne på fødselsdepression ligner i udgangspunktet hinanden hos mænd og kvinder men kan komme forskelligt til udtryk. De typiske symptomer er:

    • Hjælpeløshed
    • Alt føles håbløst
    • Skyldfølelse
    • Fysiske problemer – problemer med at sove, manglende koncentrationsevne, mangel på appetit
    • Angst
    • Manglende glæde og interesse
    • Rådvildhed og uro
    • Nedsat selvværd

    Til forskel fra kvinder oplever mænd ofte at blive irriterede, vrede og at trække sig væk fra andre. 

    Hvorfor opstår en fødselsdepression?

    Fødselsdepressioner opstår typisk, fordi man har nogle udfordringer med sig ift. tilknytning og omsorg, som man ikke har fået bearbejdet. Når man så selv bliver forælder, kan der være nogle ting, der blokerer for at man kan udvikle indlevelse og omsorg over for barnet. 

    » Hør også dette podcastafsnit om at være ramt af en fødselsdepression

     

    Hvordan får man det godt igen?

    Det er vigtigt, at man får hjælp til at komme af med sin fødselsdepression. Man kan gøre følgende:

    • Sig til dine omgivelser, at du har brug for hjælp
    • Tal med din partner og meget gerne også med andre om, hvad du synes er svært
    • Opsøg læge eller psykolog
    • Find hvis muligt en psykolog, som har speciale i fødselsdepression

    Hvordan kan arbejdspladsen hjælpe den ramte bedst muligt?

    Det er vigtigt, at ledere på arbejdspladserne ved noget om fødselsdepression. Både for at hjælpe den ramte bedst muligt og for at undgå, at fødselsdepressionen leder til en langtidssygemelding. Ledere skal kunne handle på, at mænd også kan opleve fødselsdepression, og at de har behov for behandling, støtte og empati i den forbindelse.

    Teksten er redigeret af psykolog, forskningsleder, ph.d. og formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen

    • Når baby græder: Gode råd til forældre
      Når baby græder
    • Amning: gode råd til den første tid
      Amning: Den første tid
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    I samarbejde med
    Sponsor Logo
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Pludseligt synstab – uden smerter Tab af synet Livet med hjertesvigt Hvad er hjertesvigt?
    Scroll to top