SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Pludseligt synstab – uden smerter
    Læs transskription af filmen

    Synsforstyrrelser uden smerter

    Pludseligt tab er synet uden smerter, det er, hvis man oplever, at der er en del af det normale syn, som pludselig ikke er der længere. Det kan være at man har besvær med at læse. Det kan være, at man ikke opdager ting, der kommer ude fra siden. Eller det kan være andre ting, som gør, at man kan se, at det ikke er helt, som det plejer at være med synet.

    Første gang jeg mærkede tegn på mine synsforstyrrelser var lørdag aften, da jeg kom hjem fra arbejdet og ville se TV. Og TV'et var sløret. Og så skiftede jeg kanal. Og det var det samme. Så er min tanke: "Nå, vi har haft travlt på arbejdet. Jeg er træt." Så jeg lægger mig til at sove. Jeg tog det ikke så alvorligt på grund af, at der ikke var nogen smerter forbundet med det.

    Hvornår skal jeg søge læge?

    Øjet er opbygget på den måde at på forsiden herude, hvor linserne er, der er der mange smertenerver. Det er der fordi, hvis vi får noget i øjet, skal øjet opdage det og skylle det væk med tårevæsken. Inde bag i øjet er der ingen smertenerver. Det er fordi, når det ligger så langt inde, så er der ikke behov for, at det skal beskyttes fra ting, der kommer udefra. Det betyder også, at når man får nogle sygdomme inde bag i øjet, er der i mange tilfælde ingen smerter. Derfor er det meget vigtigt, hvis man oplever, at synet pludseligt bliver meget dårligt, uden at det gør ondt, at man kommer til læge eller øjenlæge med det samme.

    Søndag aften, pludselig på arbejdet, kan jeg kun se skyggen af min næse. Jeg tror, at jeg har noget i øjet, så jeg spørger min kollega, men hun kan ikke se noget. Da jeg kommer hjem, tænker jeg mere over det, og jeg bliver pludselig bange for, om det måske kunne være en blodprop i mit øje. Så jeg kontakter vagtlægen. Vagtlægen siger, at jeg nok har en nethindeløsning. Jeg blev chokeret over, hvor alvorligt det egentlig var. Fordi jeg ville forbinde det med, at der skulle være nogle smerter.

    Joans udfordringer med nedsat syn

    Min status på min sygdom i dag er, at jeg kun har 20% syn tilbage på mit højre øje. Det vil ikke kunne blive bedre. Jeg lever en normal hverdag. Men... Og lader mig ikke stoppe af noget. Men jeg bliver irriteret, når der opstår nogle ting, som jeg kunne før og ikke kan nu. En af de store udfordringer er, når jeg cykler hjem om aftenen fra arbejdet. På afstand ser jeg de parkeringsautomater, der står alle vegne, som mennesker. Så jeg bremser op, fordi jeg er bange for, at det er et menneske, jeg kan komme til at køre ned. Men jeg kan se, når jeg kommer tættere på, at det er en parkeringsautomat.

    Jeg er psykisk meget påvirket af frygten for, at der skal ske noget med mit raske øje. Bare jeg får noget i øjet, bliver jeg helt ude af den. Ser jeg det mindste forkert med øjet, bliver jeg også helt ude af den. Det er ikke rart at leve med sådan en bekymring, men jeg ved også godt, at det er noget jeg skal lægge bag mig. Der er ingenting, der kan gøre noget ved det.

    Mit råd til andre, som pludselig får synsforstyrrelser, er at kontakte læge med det samme. Da det kan være alvorligt, selvom der ikke er nogle smerter. Et andet godt råd til folk, der lever med nedsat syn, er at dele det med dine omgivelser, så de forstår, hvilke udfordringer du har i hverdagen.
    Pludseligt synstab uden smerter kan være tegn på alvorlig øjensygdom. Det forklarer Toke Bek, professor og overlæge ved øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital, nærmere om i denne film. Mød også Joan, der har mistet det meste af synet på sit ene øje. Filmen er sponsoreret af Synoptik-Fonden.
    • Synshjælpemidler
      Synshjælpe­midler til svagtseende
    • Akupunktur-og-øjensygdomme
      Virker akupunktur mod øjensygdomme?

    Pludseligt synstab – uden smerter

    Vi taler om pludseligt synstab uden smerter, hvis en del af det normale syn på det ene eller begge øjne er forsvundet - uden at du har ondt i øjnene. Oplever du eksempelvis sløret eller uskarpt syn, og har du sværere ved at læse, end du plejer? Eller ser du ikke ting, der kommer ind fra siden i dit synsfelt? Så kan det være tegn på en alvorlig øjensygdom, som du skal gå til lægen eller øjenlægen med.

    Har du pludseligt synstab men ingen smerter?

    Du skal være særligt opmærksom, hvis du oplever at have sløret syn eller pludseligt synstab og samtidig ikke mærker nogle smerter. Det kan nemlig betyde, at du har en sygdom inde bag i øjet, som du ikke kan mærke. Det kan fx være en blodprop i øjet eller begyndende nethindeløsning.

    I tilfælde af pludseligt synstab eller sløret syn uden smerter skal man opsøge læge eller øjenlæge med det samme. Jo hurtigere man kommer i behandling, jo mindre er risikoen for at øjensygdommen udvikler sig yderligere.

    Hvor sidder øjets smertenerver?

    Der sidder mange smertenerver på forsiden af øjet. Her er smertenerverne vigtige, hvis der kommer noget i øjet, som ikke skal være der. Øjet reagerer på fremmede ting ved at producere tårevæske, så øjet kan skylles rent igen.

    Men inde bag i øjet sidder der ingen smertenerver. Her er der nemlig ikke brug for at beskytte mod ting, der kommer udefra. Det betyder at, hvis man får en sygdom inde bag i øjet, vil der i mange tilfælde ikke være smerter forbundet med det.

    Hvordan er hverdagen med nedsat syn?

    I filmen fortæller Joan om sine erfaringer fra første gang, hun oplevede at have sløret syn og synsforstyrrelser. Hun gik med synsforstyrrelserne i et par dage, før hun tog kontakt til en læge. Det viste sig, at hun havde nethindeløsning på det ene øje. Lægerne kunne desværre ikke nå at redde hele hendes syn, så i dag har hun 20% af synet tilbage på sit højre øje. Hun har fortsat fuldt syn på det venstre. Joan frygter dog ofte, om hendes syn også pludseligt bliver ramt på det andet øje. Hør Joans historie i filmen.

    » Bliv klogere på de mange hjælpemidler, der findes til personer, som lever med nedsat syn i denne film om synshjælpemidler.

    Teksten er redigeret af Toke Bek, professor og overlæge ved øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital

    • Synshjælpemidler
      Synshjælpe­midler til svagtseende
    • Akupunktur-og-øjensygdomme
      Virker akupunktur mod øjensygdomme?
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Hvad er flyvende myg? Flyvende myg Fødselsdepression hos mænd Fødsels­depression hos mænd
    Scroll to top