RAMT AF HJERTEFLIMMER

”Jeg kan ikke komme helt op i omdrejninger mere”

René er 60 år gammel, men han blev ramt af hjerteflimmer allerede da han var 48. Hør ham fortælle om, hvordan hjerteflimmeren fylder mere nu, end den gjorde i starten, og hvordan en hverdag med hjerteflimmer ser ud. Redaktionspsykolog Neela Maria Sris forklarer, hvordan man bedst kan hjælpe sig selv gennem en hverdag med hjerteflimmer, og redaktionslæge Bjarne Lühr Hansen fortæller om symptomer og behandling. 

OM HJERTEFLIMMER

Omkring 120.000 danskere lever med hjerteflimmer, og det er især ældre, der rammes. Tilstanden ses kun sjældent før 60-års alderen. Ca. 10% af personer over 80 år har hjerteflimmer. 

Lægens ord om hjerteflimmer 

Halvdelen af alle tilfælde af hjerteflimmer skyldes forskellige sygdomme inde i hjertet. 

Hos 25% udløses hjerteflimmer af forhøjet stofskifte, overvægt, blodprop i lungen, diabetes eller alkoholmisbrug. Hos de sidste 25 % er det ikke muligt at finde nogen årsag.  

Hvad er symptomerne på hjerteflimmer?  

Nogle patienter mærker slet ikke, at de har hjerteflimmer, og det opdages måske tilfældigt, eller når patienten indlægges med en blodprop i hjernen, og lægerne søger efter en forklaring på blodproppen – hjerteflimmer er nemlig en hyppig årsag til en blodprop i hjernen.  

De helt typiske symptomer på hjerteflimmer er hjertebanken, åndenød, brystsmerter og træthed. Svimmelhed og fornemmelsen af at skulle besvime forekommer også men ikke så tit.  

Hvor farligt er hjerteflimmer?  

Hver fjerde blodprop i hjernen skyldes hjerteflimmer, og risikoen for at få en blodprop i hjernen er seks gange højere end hos jævnaldrende uden hjerteflimmer.   

Har du symptomer som hjertebanken, åndenød og træthed, skal du kontakte lægen, da det kan være tegn på hjerteflimmer. Hvis det er hjerteflimmer, skal du så hurtigt som muligt i behandling. Dels for at undgå at få en blodprop i hjernen, og dels fordi det er muligt at give behandling, så hjertet slår normalt igen. 

Hvordan behandles hjerteflimmer?  

Behandlingen har til formål at løse to problemer. Det ene er hurtig og uregelmæssig puls, som kan behandles med: 

  • Forskellige typer hjertemedicin 
  • Stød 
  • Brænde ledninger i hjertet (ablation) 
  • Pacemaker 

Det andet problem er en øget risiko for at få en blodprop i hjernen. Det behandles typisk med blodfortyndende medicin, som mindsker risikoen. 

Dette afsnit er redigeret af
Speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen

» Vil du vide mere? Se også disse film om livet med hjerteflimmer


Psykologen om at leve med hjerteflimmer 

Rigtig mange mennesker med hjerteflimmer lever et godt liv. Det er vigtigt, at man taler med sin læge, så man er velinformeret om, hvad man kan og ikke kan og ikke begrænser sig selv unødvendigt.  

Hvad kan man gøre for at mindske risikoen for at udløse stress? 

Nogle gange kan hjerteflimmer udløses af stressede situationer. Det er vigtigt at starte med at finde ud af, hvilke situationer der typisk udløser stress i ens liv, og så forsøge at strukturere sig udenom dem.  

For nogle mennesker er der uundgåeligt stressede situationer i livet, og her er det vigtigt, at man tilegner sig nogle teknikker til at forhindre, at man kommer helt op i det røde felt.    

Hvilke konkrete råd findes der til at passe på sig selv og undgå stress? 

Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke tanker der er ophidsende. I stedet skal man prøve at berolige sig selv med tanker som: 

  • Tag en pause 
  • Det går over igen 
  • Det skal nok gå 
  • Tag en ting ad gangen 
  • Skru ned for tempoet 

I rolige perioder er det derfor vigtigt, at man prøver at finde de gode tanker, som kan tages i brug, når man er mere presset. 

Det er en god idé ikke at påtage sig selv for mange opgaver på én gang eller udvikle uheldige vaner, som ofte følger med, når man er stresset, fx at man drikker for meget eller overspiser. Og så skal man sørge for at lave aktiviteter i hverdagen, som giver lyst og energi. 

Hvordan lever man med usikkerheden om aldrig at vide, hvornår man skal have stød? 

Find en god balance mellem slet ikke at give sygdommen opmærksomhed og at tænke på det hele tiden. Man kan tilegne sig viden og fakta, så man ved præcis, hvad det indebærer at få et stød og på den måde forhindre katastrofetanker.  

Man kan forberede sig mentalt på et stød ved at have fokus på noget man glæder sig til eller give sig selv en belønning, når man er færdig. Nogle kan have gavn af at bruge meditative teknikker. Det er meget individuelt, hvad der hjælper, og man bør derfor tænke over, hvad der før har hjulpet en i pressede situationer og eventuelt genbruge noget af det.  

Hvordan taler man med sin familie og venner om den usikkerhed, som hjerteflimmer giver?  

Som tommelfingerregel er det godt at informere andre og være ærlig. Hvis en pårørende bekymrer sig meget, kan det være brugbart at sætte grænser og bede dem opsøge viden og fakta om sygdommen, så de ikke bliver unødigt bekymrede. Og så er det vigtigt at huske på, at familie og venner netop bekymrer sig, fordi de er omsorgsfulde. 

Dette afsnit er redigeret af
Autoriseret psykolog, Neela Maria Sris


» Hør alle afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ her

All rights reserved Sundhedstv