- Læs transskription af filmen
-
Livet med hjerteflimmer
Når patienten har afsluttet sin behandling på sygehuset og bliver udskrevet, så overgår han til kontrol hos mig den praktiserende læge. De fleste af mine patienter kommer til kontrol 1-2 gange om året. Så spørger jeg ind til, hvordan det går. Kan han klare de ting, som han gerne vil klare. Tager han sin medicin.
Derefter laver jeg en fysisk undersøgelse af patienten, hvor jeg måler puls og blodtryk og lytter på hjerte og lungerne. Og så tager jeg et elektrokardiogram, et EKG. Når jeg har alle disse oplysninger, så afgør jeg sammen med patienten, om vi skal fortsætte med den behandling, der har kørt hidtil. Eller om der skal ændres på noget.
Psykiske komplikationer knyttet til hjerteflimmer
Så er der selvfølgelig bekymringen for det her. Det kan fylde temmelig meget. I vores kultur er hjertet jo et vigtigt organ. Så tanken om, at der er noget galt med hjertet, vil for de fleste mennesker fylde noget.
Det er ligesom at have en spand med klart vand, og så drypper du en dråbe blæk i. Den der blæk kan du aldrig tage ud igen. Så den risiko, du oplever, eller den tanke om, at du kan dø af et eller andet, den er plantet.
Det giver bekymringer og angst, folk tør ikke passe deres børnebørn, de tager ikke ud at rejse. Det stopper simpelthen deres sociale liv, fordi man ikke er sikker på, at man kan magte det. Det giver faktisk en dårligere livskvalitet, så det er vigtigt at tage sig af det. Og man skal ikke holde sig tilbage. Man må gerne gå i byen med kæresten, man må gerne danse og tage ud at rejse.
Jeg har dog for nyligt aflyst en tur til Bolivia og Peru, for der kommer man op i 4000 meter over havet og bor i mange dage. Og den risiko vil jeg ikke tage.
Fysiske komplikationer knyttet til hjerteflimmer
Overordnet set er der to forskellige ting, der er i spil, når man har hjerteflimmer. Det ene er komplikationer, som man kan opleve. Og det er en forøget risiko for at få en blodprop i hjernen eller få hjertesvigt. Og endelig så er der den livslange medicin, som man skal tage, som der kan være både bivirkninger og besvær med at tage.
Det jeg har fået at vide af min praktiserende læge er, at jeg sandsynligvis skal fortsætte med den medicin, jeg har, resten af mine dage.
Eksempelvis er der mange af patienterne, som er i en pulsdæmpende behandling, som gør, at de ikke kan få deres puls så højt op, som de plejer at kunne. Derudover er der den blodfortyndende medicin, som gør, at man meget nemt får blå mærker. Og hvis man kommer til skade og skærer sig - for eksempel under havearbejde, så bløder man mere og længere, end man plejer at gøre.
Man begynder at overveje: "Kan jeg selv gøre noget. Vil jeg finde mig i, at min krop kører den forkerte vej". Når man kun er 52 år, synes man stadigvæk, at det er for tidligt at blive gammel og blive syg.
Hvad kan patienten selv gøre?
Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at hvis man lever sundere, dyrker mere motion, drikker mindre alkohol og taber sig, så får man det bedre. I og med at man har hjerteflimmer, så har man en forøget risiko for at få en blodprop i hjernen. Og så vil det være en rigtig god idé at leve så sundt som muligt.
Jeg tænker, at jeg skal holde mig sund og rask ved selv at gøre det, jeg kan. Der er jo nogle ting, som man ikke kan gøre noget ved. Men det jeg selv har effekt på, det er det, jeg vil forsøge at styre. Så må man jo også lige spørge sig selv: "Hvad kunne årsagen være - er det, det liv, du har levet, har du drukket for mange flasker rødvin, eller har du dyrket for lidt motion?"
Hvilken form for motion er god for hjerteflimmer-patienter?
Det er jo sundt for hjertet at dyrke motion. Men der er bestemte former for motion, man ikke skal dyrke. Man skal f.eks. ikke gå til kampsport, boksning eller mountainbike, hvor man risikere at vælte og slå hovedet. For får man en blødning inde i hovedet, som man jo har øget risiko for at få, fordi man får blodfortyndende medicin, så er det ikke sådan lige til at stoppe igen. Så hvis man tænker sig godt om og dyrker de rigtige motionsformer, så kan man sagtens dyrke motion.
Jeg lever ikke et liv, hvor jeg motionerer meget. Men jeg går en tur langs stranden en time, og jeg går i fitnesscentret. Altså hvis jeg bliver forpustet nu, så er det kun fordi, at jeg har en dårlig kondition. Jeg føler mig faktisk overhovedet ikke syg.
Grundlæggende synes jeg altid, at målet hos patienter med hjerteflimmer, det skal være, at man skal have et godt liv, hvor de sociale funktioner er bevaret. Vi skal have dæmpet de symptomer, så patienterne kan blive ved med at have deres aktive livsstil. Så plejer det at gå ganske fint for patienterne.
I denne film forklarer hjertelæge Juliane Theilade og praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen om tiden efter behandlingen af hjerteflimmer. Sygdommen medfører både psykiske og fysiske komplikationer, som ofte vil kræve en omlægning af vaner og livsstil. Filmen er sponsoreret af Bayer.
Livet med hjerteflimmer
Efter behandlingen af hjerteflimmer
Efter man har afsluttet behandlingen af hjerteflimmer på sygehuset, vil man enten skulle gå til kontrol hos sin egen læge eller fortsat følges på sygehuset. Ved kontrolbesøg fokuserer man på, om symptomerne er kontrollerede, og om patienten kan tåle medicinen uden betydelige gener. Man vil ofte kontrollere EKG og blodprøver, især hvis der gives potent hjertemedicin.
Ud fra oplysningerne kan lægen vurdere, om strategien skal justeres. Hvor tit og hvor længe patienten skal komme til kontrol vil være helt forskelligt fra patient til patient. Velinformerede, stabile patienter kan afsluttes. Patienter med symptomer, som fylder, vil ofte forblive i kontrol, ligesom patienter der er i behandling med bestemt rytmeregulerende medicin også skal blive ved med at gå til kontrol.
Ændringer i ens livsstil
Lægen vil også drøfte, om det er nødvendigt, at man ændrer sin livsstil. Når man har hjerteflimmer og dermed en øget risiko for at få en blodprop i hjernen, vil det nemlig være en rigtig god ide at leve så sundt som muligt – dvs. sørge for at dyrke motion, spise sundt og drikke mindre alkohol.
Den psykiske påvirkning ved hjerteflimmer
Selv om hjerteflimmer godt kan behandles, vil der stadig være en øget risiko for at udvikle komplikationer, og psykisk vil nogle patienter være påvirket i kortere eller længere tid.
Det kan være, man føler sig træt og mangler energi og derfor begrænser sig socialt. Det er også helt normalt, at man bliver forskrækket og angst for, hvad fremtiden bringer - hjertet er for mange af os et vigtigt organ, og tanken om, at der er noget i vejen med det, kan være rigtig ubehageligt. Her vil en snak med venner, familie eller lægen om forskrækkelsen og usikkerheden være en rigtig god idé.
Bivirkninger ved behandlingen
Man kan opleve bivirkninger ved den medicinske behandling af hjerteflimmer. Pulsdæmpende medicin vil kunne give problemer ved fx løb, hvor mange vil opleve, at max-pulsen sænkes, og man derfor ikke kan løbe lige så stærkt som før sygdommen. Blodtrykket bliver også lavere, og det kan opleves som svimmelhed i bestemte situationer – fx hvis man rejser sig hurtigt fra en stol.
Den blodfortyndende medicin betyder, at selv små slag kan give blå mærker, og at man let kommer til at bløde – det kan være næseblødning eller små sår, der bløder kraftigt. Det er dog sjældent, at man ser farlige blødninger. Det er nødvendigt at tænke sig om en ekstra gang, når man får blodfortyndende medicin, og man må afveje, om fx kontaktsport skal undgås.
» Se også denne film for en uddybende forklaring af mulighederne for behandling af hjerteflimmer
Kan hjerteflimmer forebygges?
Det er ikke muligt at undgå hjerteflimmer ved forebyggelse. Men har man fået hjerteflimmer, kan man få det bedre ved at ændre livsstil. Nogle oplever, at det kan hjælpe at håndtere sin stress på fx arbejde, fordi det kan lette symptombyrden. Det er desuden netop blevet overbevisende dokumenteret, at alkoholafholdenhed reducerer hyppigheden af anfald. Det er også ret sikkert, at god form og vægttab gør, at de gener, der er i forbindelse med anfald, opleves lettere.
Sponsoreret af
