- Læs transskription af filmen
-
Den hyppigste form for hjerteflimmer, det er atrieflimmer eller forkammerflimmer, og det er det, den her film handler om.
Man bliver jo selvfølgelig, når man får sådan en besked, at der er hjerteflimmer, og man ikke ved nøjagtigt, hvad det indebærer, så bliver man lidt nervøs. Jeg blev jo rystet, da han sagde: "Du har hjerteflimmer. Dit hjerte slår ikke, som det skal".
Hvad er hjerteflimmer?
Inde i hjertet har vi et elektrisk system, der består af en pacemaker og nogle ledninger. Ved hjerteflimmer er det elektriske system gået i stykker, og så slår hjertet hurtigt og uregelmæssigt.
Så kunne jeg mærke, at mit hjerte bankede derudad. Jeg havde jo ikke lavet noget lige op til, og jeg sad helt stille i bilen og synes det var mærkeligt.
Symptomer på hjerteflimmer
Det man typisk er generet af med hjerteflimmer, det er den høje puls, og at kroppen ikke får tilstrækkeligt med blod. Den høje puls oplever patienterne som hjertebanken eller uro i brystet. Nogen beskriver det som en sommerfugl, der flagrer inde i brystet. Den dårlige blodforsyning til kroppen, den mærkes ved træthed og nedsat energi. Bare det at gå en tur rundt i stuen kan være en kraftanstrengelse.
Det kom som en overraskelse, men jeg havde for en halv snes år siden fået konstateret forhøjet blodtryk. Det har vi så fået kontrol på.
Hvordan opstår hjerteflimmer?
Det er især andre hjertekarsygdomme, som kan ødelægge det elektriske system. Men også andre sygdomme uden for hjertet kan give hjerteflimmer. Det drejer sig om lungesygdommen KOL, diabetes, forhøjet stofskifte, overvægt og infektionssygdomme. De fleste, som får hjerteflimmer, de mærker ikke så meget i starten.
Det er jo ikke sådan, at jeg ikke har mærket i nogle år, at en gang imellem var der uro i hjertet. Altså jeg gik ud og handlede og kom hjem, og jeg talte med min mand om det, og han sagde: "ej men det går nok over". Det tænkte jeg egentlig også selv. Så jeg gik nogle dage.
Risiko for blodpropper
Samtidig så er det sådan, at når hjertet står og flimrer, så er der en lille skvat blod tilbage inde i hjertet, som ikke bliver tømt ud. Og den her skvat blod kan størkne, og så har vi fået en blodprop. Den her blodprop kan så blive skudt afsted og sætte sig i blodkarrene til hjernen, og så har man fået en blodprop i hjernen. Det er især i perioden inden, at hjerteflimren bliver opdaget og behandlet, at der er en forøget risiko. Når først hjerteflimren er behandlet, så er den værste risiko reduceret eller overstået.
Der siger han straks til mig, da jeg er blevet undersøgt: "Vi giver dig blodfortyndende for at undgå blodpropper. Men det her er ikke noget, der er farligt. Det er ikke noget, du dør af".
Hvis du har mistanke om hjerteflimmer
Når der kommer en patient op til mig, som mistænker, at han har atrieflimren, så spørger jeg først ind til symptomer, og derefter undersøger jeg patienten for nogle af de sygdomme, der kan føre til atrieflimren. Så måler jeg selvfølgelig også pulsen for at se, hvor hurtig den er og om den er uregelmæssig, tager blodtryk og lytter på hjerte og lunger. Og endelig så tager jeg et elektrokardiogram - et EKG. Hvis jeg finder, at en patient har hjerteflimmer, så henviser jeg til en hjertespecialist.
Så sagde han: "Det var godt, du kom, for du skal faktisk ind med det samme og have en DC-konvertering". Altså et stød. Og så ringede han ind på hospitalet og fik at vide, at det desværre var for sent, fordi man skulle have det foretaget inden for 48 timer. Jeg var kommet lidt for sent i gang med at komme til lægen, så jeg måtte vente.
Hvor hurtigt skal man gå til læge?
Det kommer an på, hvor udtalte ens symptomer er. En patient, som har trykken i brystet og åndenød, skal ringe 112. En patient, som normalt kunne gå op ad trapper, men nu bliver forpustet eller får trykken for brystet, skal også gå til lægen hurtigst muligt. Hvorimod en patient, som har lidt uro i brystet som forsvinder og kun er kortvarigt, godt kan tillade sig at se tilstanden an.
Og det siger jeg fordi, at uro i brystet, som kommer og går, er ikke nødvendigvis et tegn på en alvorlig hjertesygdom. Det er klart, hvis tilfælde med uro i brystet bliver længerevarende og kommer hyppigere, så skal man gå til læge.
Men når det er sagt, vil jeg sige, at der er rigtig gode behandlingsmuligheder i dag. De fleste med hjerteflimmer, lever et godt og langt liv. Efter at jeg nu har været i behandling og ved meget mere om, hvad det drejer sig om, så er jeg meget afslappet.
Praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen forklarer i denne film, hvad hjerteflimmer er, og hvordan det føles. To patienter fortæller, hvordan de har oplevet det at have hjerteflimmer. Filmen er sponsoreret af Bayer.
Hvad er hjerteflimmer?
Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertet, der betyder, at hjertet slår hurtigt og uregelmæssigt. Den hyppigste form for hjerteflimmer er atrieflimren eller forkammerflimmer.
Hvad sker der i hjertet ved hjerteflimmer?
Normalt slår hjertet regelmæssigt 60 til 100 gange i minuttet. Under hjerteflimmer mister sinusknuden (som er hjertets ’pacemaker’) kontrol over hjerterytmen, som i stedet bliver uregelmæssig og typisk hurtigere end nødvendigt. Hvilepulsen ved hjerteflimmer er som regel mellem 100 og 150. Når hjertet slår så hurtigt, arbejder det ikke særligt effektivt, selvom hjertets styrke er normal. Man kan derfor opleve symptomer, som normalt ses ved dårligt hjerte, fx åndenød, hævede ben og træthed.
Risiko for blodprop i hjernen
Hjerteflimmer får blodet i hjertets forkamre til at flyde meget langsomt, og det giver en øget risiko for, at der dannes blodpropper. En sådan blodprop kan flyde op til og aflukke de blodkar, der forsyner hjernen, og så er der kommet en blodprop i hjernen.
Årsager til hjerteflimmer
Hjerteflimmer optræder oftere, jo ældre vi bliver. Desuden opstår hjerteflimmer oftere hos personer med andre hjertekarsygdomme som for højt blodtryk, åreforkalkning i kranspulsårerne og klapfejl i hjertet. Andre sygdomme som lungesygdommen KOL, diabetes, for højt stofskifte, infektionssygdomme og overvægt kan føre til forbigående hjerteflimren. Den slags hjerteflimmer forsvinder som oftest, når den sygdom, der har udløst hjerteflimmeren, bliver behandlet.
Hvordan føles hjerteflimmer?
De gener, man kan opleve pga. hjerteflimmer, spænder vidt. Enkelte mærker intet eller meget lidt, men mange er betydeligt generede og begrænsede. Det, der generer patienterne, er den hurtige puls – fx at man sidder helt stille og ikke anstrenger sig, og alligevel banker hjertet derudaf. Det er også almindeligt at opleve træthed, åndenød og evt. smerter eller trykken i brystet.
Er hjerteflimmer farligt?
Hjerteflimren indebærer en risiko for blodprop i hjernen og belastning af hjertet, som kan kræve medicinsk behandling. Oftest vil man tilbyde blodfortyndende behandling og medicin, som sætter pulsen ned for at forhindre udvikling af hhv. blodprop og hjertesvigt. Det er især perioden, inden man opdager sygdommen, at risikoen for blodpropper i hjernen og hjertesvigt er størst. Når først behandlingen er startet, og hjertet igen slår stille og roligt, er faren overstået.
Hvornår skal man gå til lægen?
Patienter med alarmsymptomer skal ringe 112. Alarmsymptomer er brystsmerter, udtalt åndenød og besvimelse. Hvor hurtigt det så reelt skal gå, vil afhænge af, hvor udtalt ens symptomer er. En patient med hurtig puls, åndenød og trykken i brystet skal altid ringe 112.
Er der let uro i brystet, kan man godt vente til førstkommende hverdag med at kontakte lægen. Uro i brystet kan skyldes mange forskellige ting og er kun sjældent tegn på alvorlig hjertesygdom.
Hvordan stilles diagnosen hjerteflimmer?
Hjerteflimren kan diagnosticeres på et elektrokardiogram (EKG). Et EKG viser hjertets ledningssystem, og lægen kan se direkte på et EKG, om patienten har problemer med ledningssystemet - herunder hjerteflimmer. Har patienten hjerteflimmer, vil lægen henvise patienten til en hjertespecialist.
Teksten er redigeret af praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen
Sponsoreret af
