- Læs transskription af filmen
Udviklingen af barnets syn
Når et barn bliver født, er det oftest langsynet. Det vil sige, at i princippet har det svært ved at se ting tæt på, men er bedre til at se langt væk. Efterhånden som barnet vokser, vokser hele kroppen, og øjet vokser. Når øjet vokser bliver man mindre og mindre langsynet. Når man kommer til skolealderen, så er det tæt på at være færdigudviklet, så man ser lige så godt som et voksent menneske.
Hvornår bliver barnets syn undersøgt?
I 3-årsalderen laver de praktiserende læger en undersøgelse, hvis det er muligt. Man kan først rigtig lave noget, når barnet kan begynde at medvirke. I 4-årsalderen er det også hos egen læge og også i 5-årsalderen. Og så overtager sundhedsplejerskerne i skolen.
Hvordan opstår synsproblemer hos børn?
Når et barn starter i skole, så er der mange krav børnene skal opfylde. Og hvis de har problemer med synet, så bliver de trætte i øjnene. Så bliver det faktisk rigtig hårdt for dem at sidde og kigge på det materiale, som de skal.
Børn er jo langsynet i mange år, og det må de godt være. Men ved de børn, hvor det så er rigtig udtalt, er det ofte mest på det ene øje. Og det vil sige, det andet øje tager mere og mere over. Man ved så, at i 6 til 8-årsalderen bliver det mere låst fast, og det bliver sværere at arbejde med, fordi ens hjerne også har vænnet sig til: "Hov, det øje behøver jeg faktisk ikke at bruge".
Hvis øjnene ikke følges ad, så bliver de ikke trænet begge to på samme tid. Det kan betyde, at det ene øje bliver et dovent øje. Nogen gange er det rigtig vigtigt, at de bliver behandlet tidligt, for at man kan få et godt resultat ud af det, og for at få et perfekt syn.
Synsundersøgelse hos øjenlægen
Når vi skal lave en synsundersøgelse, så kigger vi altid på en synstavle. Vi kigger først på det ene øje. Derefter på det andet øje. Og til sidst på begge øjne. Hvor mange figurer kan de så genkende. Når man er fem til syv år, skal man helst kunne komme helt ned i bunden af tavlen. Man skal helst kunne se alle figurerne.
Efter synsundersøgelsen så kigger vi på, om børnene eventuelt kunne have skelen. Vi bruger en lille lygte for at se, hvordan deres øjne står i forhold til hinanden. Og vi bruger den også til at se, hvordan de bevæger deres øjne. Om de har normal bevægelighed. Derefter har vi andre lommelygter, som vi bruger til at kigge på, hvordan øjnene er bygget.
Og vi har brug for også at give en øjendråbe. I begge øjne. Øjendråben hjælper os med at få pupillerne store, så vi kan komme hele vejen rundt og få kigget på nethinder og synsnerver. Og det er den, der er allervigtigst.
Sådan afgøres det om, dit barn skal have briller
Når nu vi har fået pupillerne store, så kan vi bruge et apparat som det her. Til at se på og måle helt præcist: er dit barn langsynet, er det nærsynet, har det en bygningsfejl? Og det er de målinger, vi bruger, når vi skal bestemme, om dit barn skal have briller.
Hvis det viser sig, at dit barn skal have briller, så laver vi en brillerecept, som man tager med til optikeren. Sammen med optikeren vælger I, hvilken brille, der vil være perfekt til dit barn.
Klaptræning ved dovent øje
Hvis dit barn har fået et dovent øje, måske på grund af skelen, så skal man i gang med træning med en klap. Som jo er rigtig ubehagelig at få på. Jeg ved ikke, om vi andre kunne forestille os, hvis vi havde et øje, vi så rigtig dårligt på, så blev det gode øje lukket til. Og så skal du ellers bare bruge det, du ser dårligt med.
Det kan være rigtig svært. Så der må man tage nogle tidspunkter på dagen, hvor man kan være tæt på som voksen, og hjælpe og lave noget hyggeligt. Måske nogle hyggelige lege samtidig med. Og en smart klap. Fordi det foregår jo mest hjemme. Så hører jeg hos de fleste familier, at så går det faktisk meget godt.
I denne film gennemgår øjenlæge Lisbeth Sandfeld og sundhedsplejerske Dorte Fischer børns synsudvikling. De går også i dybden med forløbet, hvor man kan afgøre, om et barn skal have briller. Filmen er finansieret af Synoptik-Fonden.
Børns synsudvikling og øjenundersøgelsen
Langsynet ved fødslen
Babyer bliver ofte født langsynede – deres syn er umodent, og de kan ikke se fine detaljer, men kun grove træk. Stille og roligt udvikler synet sig, så når barnet når skolealderen (omkring 6-års-alderen), vil synet som oftest være tæt på færdigudviklet og næsten ligeså godt som en voksens syn.
Hvis barnet har nedsat syn på det ene øje
Nogle børn vil stadig være langsynede ved skolestart, uden man behøver gøre noget ved det. Men ved de børn, hvor det er rigtig slemt, vil det af og til være mest udtalt på det ene øje, og det betyder, at det andet øje tager mere og mere over. Hvis barnet primært bruger det gode øje, vil det dårlige øje udvikle sig til et såkaldt dovent øje – det, der på fagsprog kaldes for amblyopi.
Fra 6-8 års-alderen vil det begynde at blive svært at forbedre det dårlige øje, og derfor er det vigtigt at sætte ind over for et dovent øje så tidligt som muligt.
Behandling af et dovent øje
Oftest vil man behandle et dovent øje med briller eller med en klap. Klaptræning går ud på, at barnet får en klap for det gode øje, så barnet kun kan bruge det dårlige øje.
Det kan være ubehageligt for barnet at skulle træne med klap, og derfor er det en god idé at forsøge at gøre det lidt hyggeligt ved at lave nogle lege eller lignende, mens træningen står på. Læs mere om behandling af et dovent øje og klaptræning her.
Hvordan bliver børns syn undersøgt?
Børns syn bliver undersøgt, fra de er helt små ved de obligatoriske børneundersøgelser. Dog er det først omkring 3 års-alderen, hvor barnet selv kan begynde at medvirke, at man kan lave en rigtig synsundersøgelse.
Synstavle, tjek for skelen og øjendråber
Når børns syn bliver undersøgt, vil det først og fremmest foregå med en synstavle, hvor lægen tjekker, hvor langt ned på tavlen barnet kan se. Børn i 5-7 års-alderen skal gerne kunne se helt ned til bunden af synstavlen. Derudover bruger lægen en lygte til at tjekke, om barnet skeler, og hvordan bevægeligheden er i øjnene. Barnet får også nogle øjendråber, så pupillerne forstørres, og lægen grundigt kan tjekke, om barnet er langsynet, nærsynet eller har en bygningsfejl.
Teksten er redigeret af øjenlæge Lisbeth Sandfeld og sundhedsplejerske Dorte Fischer
Finansieret af
