- Læs transskription af filmen
-
Så troede vi egentlig, at det var, fordi Trille lavede fis, som hun jo gør nogle gange. Og så grinede vi lidt af det. Så sagde jeg: Kan du prøve at gøre det igen? Men så kunne hun jo ikke. Så gik der nogle uger, og så kontaktede vi lægen.
Hvordan opdager man, at ens barn har brug for briller?
Børns syn i Danmark bliver undersøgt ved screeninger hos den praktiserende læge. Det sker i 4-årsalderen og i 5-årsalderen. Engang imellem er der alligevel nogle børn, som smutter igennem og ikke bliver opdaget.
Det, der også kan være dilemmaet, når man har barn, der er langsynet, det er, at det ikke bliver fanget hos lægen. Fordi egentlig kan hun sagtens se langt. Derfor er det ikke altid, at man opdager det. Og der er jo ret mange børn, der går helt til skolealderen. Så vi var heldige, at Trille begyndte at skele, og vi så fandt ud af det den vej.
På det her tidspunkt kan vi ikke helt finde ud af, om Karla egentlig er genert over for lægen, eller om hun faktisk ikke kan se det. For hun vil ikke rigtig fortælle, hvad det er, hun ser. Og vi får bare at vide, at vi skal holde lidt øje med det. Et halvt år efter er vi til en fotoskydning, hvor Karla bliver slæbt med rundt til rundvisning. Og der kan hun ikke beskrive bagefter, hvad hun har set. Og pigerne bliver helt underlige, for de har lige stået med Karla, men hun har bare ikke kunne se så langt. Hun har ikke kunne se ind i rummet, hvad de andre sad og lavede.
Så jeg gik til en optiker, og de nægtede i første omgang. Og der var jeg sådan: Please, vil I ikke bare prøve? Jeg har bare et behov for at vide nogenlunde. Og de forbarmede sig over os, og testen bonnede ud på +10 på begge øjne. Og de sagde: Ring til en øjenlæge med det samme. Det er virkelig synd.
Derfor er det svært at opdage børns synsproblemer
Der er flere grunde til, at det er svært at opdage. Den ene er, at børnene ikke har oplevet, at deres syn kunne være anderledes. Så for dem er det det normale. De er også først begyndt at komme op i den alder, hvor man faktisk kan begynde at sammeligne sit eget syn med andres syn. Og hvor de kan lægge mærke til, at der kunne være en forskel. Den tredje grund er, at man ikke kan se på børnene nødvendigvis, at de har et synsproblem.
Jeg ved ikke, hvad det er. Enten er det en gummistøvle eller en høj sko. Et hus. Du må ikke gå tættere på. Øh, en gummistøvle.
Hvorfor opdagede jeg det ikke før?
Jeg tror, at man skal passe på som forælder at slå sig selv i hovedet med: Hvorfor opdagede vi det ikke noget før? For det er svært. Børn er super gode til at kompensere. De er super gode til enten bare at bruge det gode øje eller finde ud af, hvor tingene er, eller hvordan gør jeg det.
Lige da du får at vide som mor - eller det gjorde jeg i hvert fald, da jeg får at vide, at Karla skal bruge briller, der blev jeg ramt af en følelse af, at jeg havde fejlet som mor. Jeg blev enormt ked af det over, at jeg ikke havde opdaget det eller været observant nok. Alle de der skyldsfølelses-spørgsmål og følelser, man giver sig selv.
Når du har fundet ud af, at dit barn har synsproblemer
Når man så har fundet synsproblemet og ligesom skal løse det. Så er det jo ofte, det bliver løst med briller. Det kan være en svær tanke at vænne sig til for nogen. Så derfor er det også ekstra vigtigt, at man som forældre prøver at hjælpe barnet til at få nogle gode rutiner. Og prøver på at hjælpe barnet til at være vedholdende med at bruge de briller.
Egentlig så tror jeg, at noget af det, jeg bekymrede mig allermest om, det var, at Karla ikke skulle være "barn" længere. Jeg synes, det var svært den tanke om, at man ligesom havde et barn, der skulle have briller resten af livet.
Hvordan føles det for børnene, når de har fået briller?
Jeg synes ofte, at man oplever, at den glæde barnet får ved pludselig at kunne se, kan være så fantastisk for barnet, så det faktisk ikke er svært.
Alle de tanker man gør sig, de bliver nærmest gjort til skamme. For det foregår slet ikke på det plan med børn af tanker og bekymringer og mobning. Så jeg synes, at den der nervøsitet, der var blev ret hurtigt vendt, når jeg så, hvordan det blev modtaget hos Trille at få de briller på.
Men da hun så havde fået de her briller på, og der var ikke gået mere end to måneder, så kunne Karla pludselig cykle. Og hun løb uden at være usikker og klatrede i træer. Og hun rutsjede fra de største rutsjebaner uden at skulle presses til det.
Trille fik sine første briller, tog dem på, og så sagde hun: "Med briller på er alting meget store". Og så har hun bare været glad for sine briller siden.
Er det svært nu? Nej, en lille bil. Og hvad så? Årh nu bliver det endnu sværere. Så prøv at tage brillerne på
og se, om det gør en forskel.
I filmen fortæller øjenlæge Lisbeth Sandfeld og sundhedsplejerske Dorte Fischer om typiske tanker og overvejelser, der melder sig både før og efter, at man finder ud af, at ens barn har synsproblemer. To mødre fortæller også, hvordan de hver især opdagede behovet for briller hos deres barn. Filmen er sponsoreret af Synoptik-Fonden.
Når børn bruger briller
Derfor er det svært at opdage børns dårlige syn
Det kan være svært at opdage, hvis et barn har synsproblemer. Hvis barnet er langsynet, bliver det ikke altid opdaget ved en almindelig synstest med synstavle, fordi barnet godt kan se ting, der er langt væk.
Og der er flere årsager til, at børns synsproblemer kan være svære at opdage:
For det første ved børn ikke nødvendigvis, at deres syn kunne være anderledes, for de har ikke prøvet andet. For det andet skal de nå en vis alder, før de kan begynde at sammenligne deres syn med andres syn og opdage, at der er noget galt. Og for det tredje kan det være svært at se på børn, at de har problemer med synet. De er ofte gode til at kompensere ved fx at bruge det gode øje eller lære, hvor tingene er.
Netop fordi det kan være svært at opdage, bør man som forælder ikke have dårlig samvittighed over at opdage det sent.
Forældre til børn med briller: Sådan opdagede vi det
I filmen møder du Ditte, som er mor til Trille, og Ditte Julie, der er mor til Karla. De fortæller, hvordan de hver især opdagede, at deres døtre havde brug for briller. Trille begyndte at skele, mens Karla ikke kunne gengive de ting, hun var blevet præsenteret for under en rundvisning.
Det kan være svært at vænne sig til tanken om, at ens barn skal bruge briller, og bekymringer om barnets trivsel og de praktiske udfordringer kan hurtigt melde sig. Begge mødre understreger dog, at glæden, deres døtre fik ved endelig at kunne se, fuldstændig overskyggede udfordringen med at skulle vænne sig til at bruge brillerne hver dag.
Teksten er redigeret af øjenlæge Lisbeth Sandfeld og sundhedsplejerske Dorte Fischer
Er du i tvivl, om dit barn har brug for briller?
Se filmen om de 9 tegn på dårligt syn hos børn, hvor en øjenlæge og en sundhedsplejerske fortæller, hvilke tegn du skal holde øje med for at kunne spotte om dit barn har problemer med synet.
Bliv også klogere på forløbet hos øjenlægen i denne film om barnets syn og synsproblemer. I filmen forklarer øjenlægen og sundhedsplejersken om børns syn generelt, synstesten og mulighederne for behandling.
Sponsoreret af
