- Læs transskription af filmen
-
Annelis sygdomsforløb
Det var ikke sådan, at jeg havde en fornemmelse af, at nu kunne jeg slet ikke gå. Men det gjorde lidt ondt. Og når jeg sådan 'flexede' foden, eller pressede den ned mod gulvet, så kunne jeg mærke en ekstra smerte.
Jeg hedder Anneli. Jeg er 45 år. Og jeg havde en blodprop for et halvt år siden. Det var bare almindeligt forår. Jeg havde travlt på mit arbejde. Og egentlig var jeg mest optaget af, at min datter skulle holde konfirmation.
De første tegn på en blodprop i benet
Jamen det havde ikke været en usædvanlig weekend. Søndag aften var jeg på vej i seng. Her tænkte jeg: hmm, der er et eller andet her i min venstre læg, der gør lidt ondt. Det var en meget lokal fornemmelse. Men egentlig så gik jeg bare i seng og tænkte; det går nok over. Så vågnede jeg mandag morgen og tænkte; okay, det er ikke helt godt. Men nu tager jeg på arbejde i dag, og så ser jeg lige, hvordan det går. Det gik egentlig også godt. Tirsdag morgen, det samme igen. Og jeg tænkte: okay, der er den her konfirmation om fire dage. Den skal jeg være klar til. Så kunne jeg mærke, da jeg vågnede onsdag morgen, at det her går ikke.
Så jeg kørte ind forbi min læge på vej på arbejde. Jeg fortalte ham om symptomerne, og han sagde: man kan ikke se noget på dit ben. Det er ikke hævet, og det er ikke rødt. Men ud fra det, som du beskriver, så må vi hellere sende dig over på Bispebjerg.
Sådan blev sygdommen håndteret af lægerne
Her fik jeg meget hurtigt taget en blodprøve. Lægerne kunne med det samme sige, at jeg havde en blodprop. Så jeg skulle komme med ind og ligge. Det var meget udramatisk. Jeg tænkte, at det vidste jeg jo egentlig godt. Så jeg kom ind og ligge, og så startede de behandlingen med det samme. Jeg fik blodfortyndende medicin.
Med det samme havde jeg selv en mistanke om, og det havde lægerne også, at jeg måske havde en kronisk sygdom, som min far også har. Det er et proteinmangel, som gør, at blodet størkner. For mit vedkommende tror jeg også, at lægerne tænkte, at det godt kunne være en kronisk sygdom. For jeg er ikke overvægtig, jeg dyrker motion, og jeg spiser sundt. Men jeg havde altså ikke en kronisk sygdom.
Bekymringerne som opstod blandt familie, venner og kollegaer
Jeg måtte skrive, at jeg ikke kom på arbejde den dag, fordi at jeg havde en blodprop. Så blev alle ens kollegaer meget bekymret. De sendte blomster og det ene og det andet. Men det endte med, at jeg havde den her blodprop om onsdagen. Så havde jeg fri torsdag og fredag. Vi holdt min datters konfirmation om lørdagen. Og så var jeg tilbage på arbejde om mandagen.
Lige da folk hørte ordet blodprop, blev de meget bekymrede. Men da de så mig, patienten, så tror jeg egentlig, at de var ret rolige. Jeg har heller ikke haft store gener af det. Jeg har kunne mærke, at det har trukket i benet. Og det gør det fortsat. Særligt hvis jeg har ligget ned i en længere periode. Så kan jeg mærke, at det er ømt i benet. Så laver jeg nogle flex-øvelser. Altså sådan nogle venepumpeøvelser som kan sætte blodet i gang igen. Men ellers dyrker jeg stadig den sport, som jeg plejer. Og jeg gør de ting, som jeg plejer.
Kardiologen sagde på Bispebjerg, at de ikke umiddelbart ikke kunne sige hvorfor, fordi jeg ikke lignede en typisk blodproppatient. Men kardiologen sagde, at kombinationen af at være ryger, som jeg var, og at tage p-piller, det kan udløse en blodprop. Så begge dele er jeg selvfølgelig stoppet med.
I filmen fortæller Anneli sin historie om at blive ramt af en blodprop i benet og om forløbet efterfølgende. Filmen er sponsoreret af Bayer.
Blodprop i benet: Annelis historie
En blodprop uden synlige symptomer
Anneli er 45 år og har for et halvt års tid siden oplevet at få en blodprop i benet. Blodproppen viste sig ved en pludselig smerte i den venstre læg. Anneli reagerede dog ikke på det før nogle dage efter, hvor smerten endnu ikke var gået væk, og hun valgte at køre forbi sin læge til et tjek. Selvom der ikke var nogle synlige symptomer på en blodprop, blev Anneli sendt videre til Bispebjerg Hospital, hvor lægerne med det samme kunne konstatere, at der var tale om en blodprop i benet. Derfor fik hun hurtigt noget blodfortyndende medicin.
I gang igen få dage efter behandlingen af blodproppen
Et par dage efter blodproppen var Anneli i stand til at holde konfirmation for sin datter, og hun mærkede i det hele taget ikke ret meget til blodproppen efter behandlingen. Hun beskriver hele processen som 'meget udramatisk'. Der er dog enkelte tidspunkter, hvor det trækker lidt i benet og kan blive ømt - fx hvis hun har ligget ned i længere tid - og her hjælper det at lave nogle venepumpeøvelser, som kan sætte gang i blodet igen.
Vil du vide mere om blodpropper i benet?
» Se hele temaet om hjertekarsygdomme og blodpropper i benet her
Sponsoreret af
