Hjertekarsygdomme

Hvert år rammes flere end 55.000 danskere af en hjertekarsygdom, og sygdommen er dødsårsagen hos hver fjerde dansker. Heldigvis kommer de fleste af dem, der rammes af hjertesygdomme, godt ud af det og kan leve et helt normalt liv efterfølgende. Der er mange forskellige sygdomme, der relaterer sig til hjertekarsystemet, og på denne side vil vi løbende samle information om hver af disse sygdomme. Men for at forstå, hvorfor vi bliver ramt af sygdomme i hjertekarsystemet, kan det hjælpe at forstå, hvordan hjertet fungerer.

Hvordan fungerer hjertet?
Hjertet er én stor muskel, der konstant, men regelmæssigt modtager elektriske signaler om at skulle trække sig sammen. Når hjertemusklen trækker sig sammen, skubbes blodet ud med høj kraft, så det kan presses helt ud i kroppens mindste kar. Hjertets højre side pumper blodet ud i lungerne, hvor det afleverer kuldioxid og bliver iltet. Derefter kommer det tilbage til hjertets venstre side, for så at pumpes ud i den øvrige del af kroppen, hvor det afgiver ilt og næringsstoffer til eksempelvis organer og muskler. Det af-iltede blod løber herefter retur til hjertet, og kredsløbet fortsætter. De blodkar, der løber væk fra hjertet, kaldes for arterierne – eller pulsårerne, mens de blodkar, der løber retur mod hjertet kaldes for venerne.

Sygdomme i hjertekarsystemet
En hyppig årsag til sygdom i hjertet og blodkarrene er åreforkalkning. Hvis blodårerne snævres til, nedsættes mængden af blod der kommer frem og giver ilt til organer og væv, og det giver skade i organerne. Åreforkalkning kan medvirke til, at der dannes blodpropper. En blodprop kan stoppe et blodkar helt, der hvor den dannes, eller den kan rive sig løs og føres med blodstrømmen, og aflukke et blodkar et andet sted i kroppen. Det kan være alvorligt, særligt hvis det sker i arterierne, der forsyner hjernen eller hjertet, da organerne da hurtigt vil skades af iltmangel. Ses der åreforkalkning i de kar, der forsyner hjertemuskulaturen, kalder man det ofte iskæmisk hjertesygdom.

Der kan også opstå blodpropper i venerne, eksempelvis benene. Denne slags blodpropper giver sjældent anledning til lige så akutte problemer, der hvor de dannes, men de kan rive sig løs og tilstoppe blodkarrene i lungerne – og det kan være farligt. Får man en blodprop i hjertets blodkar, kaldet kranspulsårerne, kan det føre til hjertesvigt. Ved hjertesvigt kan noget af hjertemusklen gå til grunde så hjertet ikke trækker sig ordentligt sammen.  Det kan medføre, at blodet samler sig længere bagud i systemet og skaber væske i lungerne eller benene og omkring organerne i maven.

En anden hyppig hjertesygdom er hjerteflimmer i hjertets forkamre, som medfører en uregelmæssig puls. Hvis hjertet ikke trækker sig regelmæssigt sammen, vil det heller ikke være lige så effektivt til at trække sig kraftigt sammen, og hjertet vil da tømme sig mindre ved hvert hjerteslag. Det kan give større risiko for, at der dannes blodpropper inde i hjertets kamre, som i værste fald kan cirkulere videre i systemet og sætte sig som en blodprop i hjernen.

Hjertet har klapper ved dets udgange, der sikrer, at blodet ikke løber tilbage i hjertet når hjertemusklen slapper af og gør klar til næste hjerteslag. Der findes også klapper inde i hjertet, der adskiller hjertets kamre og sørger for at blodet løber i den rigtige retning. Hvis klapperne ikke kan lukke ordentligt eller er blevet forsnævrede, kan det give hjertesvigt eller symptomer på hjertesvigt. Hjertesvigt kan også opstå, hvis man i længere tid har haft for højt blodtryk eller hurtig uregelmæssig puls.

Hvordan opdager man hjertekarsygdomme?
Når der opstår sygdomme i vores hjerte eller karsystem, vil man ofte opleve det ved, at man let bliver forpustet eller får åndenød. Man kan også få hævede ben eller hurtigt tage på i vægt. Enkelte vil opleve det ved, at de besvimer, får hjertebanken eller får smerter i brystet. Disse symptomer kan dog også være tegn på andre sygdomme eller helt almindelige tilstande og behøver ikke at være alvorlige. Tal med din læge, hvis du er i tvivl eller er bekymret. Helt overordnet gælder det, at hvis du oplever stærke smerter i brystet eller har åndenød, selv når du sidder helt stille, så bør du kontakte en læge straks – eller ringe 112.

Kan man forebygge hjertekarsygdomme?
Næsten en halv million danskere lever med en hjertesygdom. Hos kun 15.000 af os er sygdommen medfødt. Risikoen for at få hjertekarsygdomme stiger med alderen og er højere for mænd end for kvinder. Den er også større, hvis der er andre i familien, der har hjertekarsygdomme. Risikoen for hjertekarsygdomme er også højere, hvis du er overvægtig, har sukkersyge, hvis du sjældent dyrker motion, og særligt hvis du ryger. Det vil være særligt oplagt at ændre livsstil, hvis man grundet alder, køn eller arvelighed er i øget risiko for sygdom.

Livsstilsændringer kan hjælpe til at forebygge, at hjertesygdom opstår. Men de kan også hjælpe til at sikre, at sygdommene ikke rammer så slemt, hvis først de opstår. Man kan aldrig fjerne risikoen for hjertekarsygdom fuldstændig. Men ved at dyrke regelmæssig motion, spise fornuftigt og undgå rygning (eller minimere antallet af cigaretter dagligt) kan man komme et godt stykke ad vejen.

Redigeret af Bjarne Lühr Hansen, praktiserende læge

Om hjertets funktion og hjertekarsygdomme

BLODPROP I BENET

Hvert år behandles omkring 5000 mennesker i Danmark for en blodprop i benet. Men endnu flere patienter oplever at have symptomer på en blodprop. Af alle de patienter der sendes videre fra den praktiserende læge på mistanke om en blodprop i benet, er det nemlig kun omkring hver femte patient, der viser sig at have en.

Hvad er en blodprop i benet?
En blodprop i benet kaldes på fagsprog dyb venetrombose, eller venøs blodprop, og forkortes ofte DVT. Vener er de blodkar, der transporterer blod tilbage til hjertet, efter det har været forbi kroppens væv og organer for at afgive ilt og udveksle næringsstoffer. Arterier er derimod de kar, der transporter blodet fra hjertet og ud til organerne.

Når en blodprop udvikler sig i venesystemet, skyldes det ikke åreforkalkning, sådan som det er tilfældet med blodpropper i arterierne. Det skyldes derimod som oftest en kombination af ændringer i blodets strømningshastighed og andre risikofaktorer, som er beskrevet i teksten herunder. Blodpropper i venesystemet er i mindre grad påvirket af livsstil end blodpropper i arterierne. En blodprop i venerne vil  hindre blodet i at løbe frit igennem venen. Der kan komme sådanne blodpropper i venerne i armene, men oftest ses de i benenes store vener.

Symptomer på en blodprop i benet
Når der dannes en blodprop i benets vener, bliver benet typisk hævet, rødt, ømt og varmt, da blodet ikke kan komme ordentligt væk derfra. Man kan også få blodpropper i benets arterier, men da vil benet i stedet blive koldt og blegt og typisk gøre meget ondt. En blodprop i en arterie kræver akut operation, mens en blodprop i en vene behandles med medicin.

Oplever du at have et rødt, varmt, hævet og smertende ben, bør du ringe til din læge med det samme. Din læge vil da se på benet og vurdere, om du bør undersøges videre på hospitalet. På hospitalet vil man tage en blodprøve og måske ultralydsscanne benet for at se, om det drejer sig om en blodprop i venerne eller noget helt andet.

En blodprop bør behandles hurtigt, da der ellers kan være risiko for, at den river sig løs og sætter sig i lungernes blodkar. Det kalder man for en lungeemboli, eller en blodprop i lungen, og det kan være en alvorlig tilstand afhængig af, hvor stor en del af lungernes vener, der bliver blokeret af blodproppen. En stor nok lungeemboli vil give symptomer i form af vejrtrækningsbesvær eller forpustethed og behandles stort set på samme måde som en blodprop i benet.

Hvordan behandler man en blodprop?
Behandlingen af en blodprop går ud på at få kroppens blod til at fortynde sig, så det ikke størkner så let. Det vil hjælpe kroppen til at opløse den prop, der allerede har sat sig, men det vil også hjælpe til at forebygge, at der dannes flere propper. Medicinen gives ofte som piller, men der findes også medicin, der skal sprøjtes ind i huden med en tynd nål (injektionsbehandling). I enkelte tilfælde vil man vælge at sprøjte medicinen direkte ind til blodproppen i venen gennem et kateter.

Behandlingen vil for de fleste vare tre til seks måneder, for nogen længere tid, og hos enkelte vil den være livslang. Udover den medicinske behandling vil de fleste også skulle benytte en støttestrømpe, der kan hjælpe blodet til at løbe væk fra benet og retur til hjertet.

Hvorfor får man blodpropper i benet?
Man kan ikke altid forklare, hvorfor man får en blodprop i benet. Man ved, at risikoen stiger med alderen, og at brug af p-piller også kan øge risikoen en smule. Der ses også en øget risiko hos gravide og folk med kræftsygdom. Man ved desuden, at det at sidde eller ligge stille i længere tid giver en øget risiko, eksempelvis på en længere flyrejse, eller hvis man har benet i gips eller har skadet det på anden vis. Enkelte vil have arvet en forhøjet risiko for blodprop i benet og altså have medfødte forstyrrelser i blodets evne til at størkne.

Tiden efter en blodprop i benet
En blodprop i benet kan gøre ondt flere uger efter, at man er kommet i behandling. Nogle er så uheldige at få senfølger – også kaldet posttrombotisk syndrom. Det kan give gener i benet i form af uro, gangbesvær, kronisk hævelse, kløe, eksem eller sår. Bruger man støttestrømper, vil det mindske risikoen for senfølger.

Har du én gang haft en blodprop, vil der være større risiko for, at det sker igen. Vær derfor opmærksom på, om symptomerne på en blodprop – smerte, varme, rødme og hævelse i det ene ben – skulle opstå igen. Skal du på en længere rejse, er det en god idé at komme regelmæssigt op at stå, vippe med tæerne eller gå et par skridt rundt med regelmæssigt mellemrum, så du sikrer god blodcirkulation. På samme vis vil støttestrømper under flyveture eller længerevarende bilture være en god idé. Har du tidligere haft en blodprop og bliver gravid eller overvejer at starte på p-piller, bør du tale med din læge, om der gælder særlige forholdsregler.

De fleste yngre personer, der får en blodprop i benet, vil efterfølgende blive tilbudt en genetisk udredning. Næsten ti procent af alle mennesker har nemlig en medfødt forstyrrelse i blodets evne til at størkne, og det vil i så fald være hensigtsmæssigt at tage sig særlige forholdsregler for fremtiden.

Her fortæller en praktiserende læge og en hjertelæge om tilstanden, og du kan også høre to personer fortælle, hvordan de oplevede det at få en blodprop i benet. Vil du vide mere, kan du også finde yderligere information her.

Redigeret af Jesper Park Hansen, hjertelæge

Blodpropper i både ben og lunger

Peter Mygind har de seneste år været ramt af flere blodpropper i ben og lunger. I filmen kan du høre Peter fortælle sin historie om sygdomsforløbet, og hvordan tilfældene har haft indflydelse på hans liv efterfølgende.

MERE OM SUNDHEDSTV

SundhedsTV er et digitalt og videobaseret samlingssted for sundhedsinformation. SundhedsTV tilbyder lettilgængelig og troværdig viden om de mest udbredte emner inden for sundhed og sygdom – fra myter om lus til diagnosticering af kroniske sygdomme. SundhedsTV benytter kun autoriserede fagpersoner med relevant sundhedsfaglig uddannelse.