Hjertekarsygdomme
Hvert år rammes flere end 55.000 danskere af en hjertekarsygdom, og sygdommen er dødsårsagen hos hver fjerde dansker. Heldigvis kommer de fleste af dem, der rammes af hjertesygdomme, godt ud af det og kan leve et helt normalt liv efterfølgende. Der er mange forskellige sygdomme, der relaterer sig til hjertekarsystemet, og på denne side vil vi løbende samle information om hver af disse sygdomme. Men for at forstå, hvorfor vi bliver ramt af sygdomme i hjertekarsystemet, kan det hjælpe at forstå, hvordan hjertet fungerer.
Hvordan fungerer hjertet?
Hjertet er én stor muskel, der konstant, men regelmæssigt modtager elektriske signaler om at skulle trække sig sammen. Når hjertemusklen trækker sig sammen, skubbes blodet ud med høj kraft, så det kan presses helt ud i kroppens mindste kar. Hjertets højre side pumper blodet ud i lungerne, hvor det afleverer kuldioxid og bliver iltet. Derefter kommer det tilbage til hjertets venstre side, for så at pumpes ud i den øvrige del af kroppen, hvor det afgiver ilt og næringsstoffer til eksempelvis organer og muskler. Det af-iltede blod løber herefter retur til hjertet, og kredsløbet fortsætter. De blodkar, der løber væk fra hjertet, kaldes for arterierne – eller pulsårerne, mens de blodkar, der løber retur mod hjertet kaldes for venerne.
Sygdomme i hjertekarsystemet
En hyppig årsag til sygdom i hjertet og blodkarrene er åreforkalkning. Hvis blodårerne snævres til, nedsættes mængden af blod der kommer frem og giver ilt til organer og væv, og det giver skade i organerne. Åreforkalkning kan medvirke til, at der dannes blodpropper. En blodprop kan stoppe et blodkar helt, der hvor den dannes, eller den kan rive sig løs og føres med blodstrømmen, og aflukke et blodkar et andet sted i kroppen. Det kan være alvorligt, særligt hvis det sker i arterierne, der forsyner hjernen eller hjertet, da organerne da hurtigt vil skades af iltmangel. Ses der åreforkalkning i de kar, der forsyner hjertemuskulaturen, kalder man det ofte iskæmisk hjertesygdom.
Hjertesvigt
Der kan også opstå blodpropper i venerne, eksempelvis benene. Denne slags blodpropper giver sjældent anledning til lige så akutte problemer, der hvor de dannes, men de kan rive sig løs og tilstoppe blodkarrene i lungerne – og det kan være farligt. Får man en blodprop i hjertets blodkar, kaldet kranspulsårerne, kan det føre til hjertesvigt. Ved hjertesvigt kan noget af hjertemusklen gå til grunde så hjertet ikke trækker sig ordentligt sammen. Det kan medføre, at blodet samler sig længere bagud i systemet og skaber væske i lungerne eller benene og omkring organerne i maven.
Hjertet har klapper ved dets udgange, der sikrer, at blodet ikke løber tilbage i hjertet når hjertemusklen slapper af og gør klar til næste hjerteslag. Der findes også klapper inde i hjertet, der adskiller hjertets kamre og sørger for at blodet løber i den rigtige retning. Hvis klapperne ikke kan lukke ordentligt eller er blevet forsnævrede, kan det give hjertesvigt eller symptomer på hjertesvigt. Hjertesvigt kan også opstå, hvis man i længere tid har haft for højt blodtryk eller hurtig uregelmæssig puls.
Hjerteflimmer
En anden hyppig hjertesygdom er hjerteflimmer i hjertets forkamre, som medfører en uregelmæssig puls. Hvis hjertet ikke trækker sig regelmæssigt sammen, vil det heller ikke være lige så effektivt til at trække sig kraftigt sammen, og hjertet vil da tømme sig mindre ved hvert hjerteslag. Det kan give større risiko for, at der dannes blodpropper inde i hjertets kamre, som i værste fald kan cirkulere videre i systemet og sætte sig som en blodprop i hjernen.
Hvordan opdager man hjertekarsygdomme?
Når der opstår sygdomme i vores hjerte eller karsystem, vil man ofte opleve det ved, at man let bliver forpustet eller får åndenød. Man kan også få hævede ben eller hurtigt tage på i vægt. Enkelte vil opleve det ved, at de besvimer, får hjertebanken eller får smerter i brystet. Disse symptomer kan dog også være tegn på andre sygdomme eller helt almindelige tilstande og behøver ikke at være alvorlige. Tal med din læge, hvis du er i tvivl eller er bekymret. Helt overordnet gælder det, at hvis du oplever stærke smerter i brystet eller har åndenød, selv når du sidder helt stille, så bør du kontakte en læge straks – eller ringe 112.
Kan man forebygge hjertekarsygdomme?
Næsten en halv million danskere lever med en hjertesygdom. Hos kun 15.000 af os er sygdommen medfødt. Risikoen for at få hjertekarsygdomme stiger med alderen og er højere for mænd end for kvinder. Den er også større, hvis der er andre i familien, der har hjertekarsygdomme. Risikoen for hjertekarsygdomme er også højere, hvis du er overvægtig, har sukkersyge, hvis du sjældent dyrker motion, og særligt hvis du ryger. Det vil være særligt oplagt at ændre livsstil, hvis man grundet alder, køn eller arvelighed er i øget risiko for sygdom.
Livsstilsændringer kan hjælpe til at forebygge, at hjertesygdom opstår. Men de kan også hjælpe til at sikre, at sygdommene ikke rammer så slemt, hvis først de opstår. Man kan aldrig fjerne risikoen for hjertekarsygdom fuldstændig. Men ved at dyrke regelmæssig motion, spise fornuftigt og undgå rygning (eller minimere antallet af cigaretter dagligt) kan man komme et godt stykke ad vejen.
Redigeret af Bjarne Lühr Hansen, praktiserende læge
Finansieret af