- Læs transskription af filmen
-
Formålet med hjerterehabilitering hos diabetespatienter
Når patienterne med sukkersyge og deres nyopdagede hjertesygdom, bliver udskrevet fra sygehuset, så starter der en livslang genoptræning af hjertet. Formålet med hjerterehabilitering er at forsøge at få patienten til at vende tilbage til sin normale hverdag, så godt som det er muligt. Og samtidigt hindre at hjertesygdommen udvikler sig.
På sygehuset ordineres hjertebeskyttende behandling, og man får planlagt den fysiske genoptræning. Kommunerne giver tilbud om rygestop, kostplan, tager sig af den fysiske genoptræning, og hjælper patienten med at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Den praktiserende læge fungerer som tovholder og sørger for, at rehabiliteringen foregår på den bedst mulige måde for patienten.
Hvordan kan personer med diabetes selv bidrage til genoptræning af hjertet?
Har man både sukkersyge og en hjertesygdom, så er det ekstra vigtigt, at man lever sundt. Fysisk træning er en vigtig del af hjerterehabiliteringen. Det er ikke ufarligt at træne, hvis man har en hjertesygdom. Det skal være professionelle folk, der tager sig af genoptræningen. Det skal være nogen, der har kendskab til hjertesygdomme og kan gribe ind, hvis der sker noget.
Og så skal man spise sundt. Følger man to gode råd, så beskytter man sit hjerte. Spar på sukker og fedt. Spis mindre end du plejer. At leve på denne her måde og spise sundt sammen med motion gør, at man får et langsigtet vægttab. Og et langsigtet vægttab beskytter hjertet.
Hvad sker der efter forløbet med hjerterehabilitering hos kommunen er afsluttet?
Når jeg får en patient tilbage fra sygehuset, er det første, jeg gør, at tale forløbet igennem. Hvad har man undersøgt, og hvad har man fundet ud af, og hvilken behandling har man startet, og hvor lang tid skal du fortsætte med det. Så ved jeg også, at patienter kan blive psykisk påvirkede. Derfor taler vi igennem, om der er nogle psykiske påvirkninger, om der er noget angst eller usikkerhed for fremtiden, som vi skal have vendt.
Så spørger jeg ind til, hvordan det går med hjerterehabiliteringen, om patienten er kommet godt igang. Og endeligt slutter jeg af med at fortælle dem at hjerterehabilitering, det er jo ikke kun de seks uger, hvor de er hos kommunen. Hjerterehabiliteringen den er livslang.
Det er vigtigt at gå til kontrol hos den praktiserende læge
Efterfølgende så skal patienten følges hos den praktiserende læge typisk tre til fire gange om året. Det som jeg holder øje med, når jeg får de her patienter til kontrol, det er, hvordan deres risikoprofil er, altså vægten og kontrollen af sukkersyge, blodtrykket og fedt i blodet. Sammen med patienten laver jeg en samlet vurdering, hvor jeg finder ud af, hvordan det er med risikoen, om der er tegn på hjertesygdom. Og så finder vi ud af, skal der gives mere medicin, skal patienten leve ekstra sundt, eller skal vi bare lade det være, som det er.
Et liv med meget medicin
Langt de fleste, der både har sukkersyge og en hjertesygdom, skal tage rigtig mange piller hver eneste dag. Så jeg bruger noget tid på at tale med patienten om, hvad er fordelen, og hvad er ulemperne ved denne her medicin. Nogle gange tager vi noget af medicinen væk, og nogle gange lægger vi mere medicin på.
Der er store forskelle på, hvordan patienterne klarer den nye hjertesygdom. Nogle vender tilbage til deres normale hverdag, andre vender tilbage til hverdagen, men med begrænsninger, og nogle kommer aldrig tilbage til deres hverdag. Der er rigtig mange forhold, der har betydning for, hvordan det går. Det er ikke altid noget, som hverken lægerne eller patienten kan gøre ved. Det er ikke altid nok at spise sundt og tage sin medicin, men hvis man gør sit bedste, så er det godt nok.
Praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen forklarer om forløbet hos diabetikere, der skal igennem hjerterehabilitering. Filmen er finansieret af Bayer og Novo Nordisk.
Hjerterehabilitering hos diabetikere
Genoptræning af hjertet (hjerterehabilitering)
Når det akutte forløb af hjertesygdommen er overstået igangsættes et rehabiliteringsforløb for patienten. Formålet med forløbet er at genoptræne hjertet, så man kan vende tilbage til en så normal hverdag som muligt. Derudover er hjerterehabilitering med til at forebygge, at hjertesygdommen udvikler sig.
Kommunen bidrager til genoptræningen ved fx at tilbyde rygestopkurser og fysisk genoptræning. Derudover går man til kontrol hos den praktiserende læge. Her er det lægens opgave at sikre, at genoptræningsforløbet fungerer bedst muligt for den enkelte hjerte- og diabetespatient. Til de faste kontroltjek vil man både kunne snakke med lægen om eventuelle fysiske og psykiske udfordringer i hverdagen.
» Vil du vide mere om genoptræning af hjertet, kan du finde mere om tiden efter behandling af hjerteflimmer her.
Hvad kan du selv gøre som hjerte- og diabetespatient?
Det er ekstra vigtigt at leve sundt, hvis du både har diabetes og en hjertekarsygdom. Som led i hjerterehabiliteringen er det vigtigt, at du selv har fokus på kost og motion for at beskytte dit hjerte:
- Fysisk træning: Det er vigtigt, at træningen foregår under professionelle forhold. Dvs. i den første tid under den fysiske genoptræning skal man træne hos en professionel, der har kendskab til hjertet. Så har de mulighed for at gribe ind, hvis der sker noget alvorligt.
- Sund kost: Sørg for at skrue ned for indtaget af sukker og fedt og spis mindre, end du plejer. Spiser du sundt og holder dig fysisk aktiv, sikrer du et langsigtet vægttab, hvilket beskytter hjertet i højere grad.
En hverdag med meget medicin
Når en person med diabetes får en hjertesygdom, vil det medføre, at patienten skal tage endnu mere medicin, end vedkommende har været vant til. Derfor er det vigtigt at tale med ens praktiserende læge, om den medicin, man tager, giver mening. I nogle tilfælde kan man skrue ned for medicinen, og i andre tilfælde bliver man enige om at skrue op. Det afhænger af den enkelte patients overskud og velvære.
Hvis du indtager flere medicinske præparater, er du samtidig også i øget risiko for at udvikle mundtørhed. Se mere om de typiske tegn på mundtørhed her.
Teksten er redigeret af praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen
Finansieret af
