- Læs transskription af filmen
-
Morten Sabroes liv med hjertesvigt
Jeg fik en masse leveregler. Du må aldrig hjælpe nogen med at skubbe deres bil i gang, hvis den er gået i stå. Hvis du kommer for sent til bussen, må du ikke løbe efter den, men vent på den næste. Du må ikke svømme ud, hvor du ikke kan bunde. Sådan en lang række leveregler, som ligesom sætter mig i et bur af frygt.
Det jeg virkelig mærker i alle de mange år, det er dødsangst. Hyperventilation, ring efter ambulancen - og der går mange år, før jeg får at vide, at det jeg lider af nu, faktisk er hjertesvigt.
Symptomerne på hjertesvigt
Hovedsymptomerne er, at jeg bliver pisse forpustet, over ting som jeg tidligere dyrkede for fuld musik. Jeg skal bare gå 200 meter hen ad flad vej, eller nede på stranden, så standser jeg op for at hive ordentligt efter vejret.
Vi har været heroppe en del år efterhånden, og jeg har gået utrolig lange ture på stranden, og løbet ture på stranden, og jeg elsker at gå nede ved vandkanten.
Hvis jeg pludselig mærker, at nu kan jeg ikke få vejret, så standser jeg op, bøjer mig forover og bliver stående i noget tid, strækker ud. Og hvis der er andre folk på stranden, så lader jeg som om, jeg er i gang med et gymnastikprogram, fordi jeg synes kraftedeme, det er latterligt, at jeg ikke kan gå så langt.
Det er meget min stolthed og følelse af værdighed, jeg slås med, fordi jeg er en helt anden type end én,
der skulle gå rundt og hive efter vejret.
Mit hjertesvigt, kan man sige, gør mig skideirriteret, og især fordi at jeg ikke kan acceptere
den rolle, jeg har som hjertesvigtpatient. Jeg synes, den er ydmygende.
Hverdagen med hjertesvigt
Konkrete eksempler på jeg havde fået hjertesvigt, det er faktisk de cykelture, jeg havde heroppe med mine to kammerater, hvor jeg lige pludselig en dag kunne mærke - eller ikke lige pludselig en dag - men sådan hen over en periode kunne mærke, at nu kan jeg sgu ikke følge med mere. For en type som mig er det kraftedeme et nederlag, at jeg ikke kan følge med mere, men det kunne jeg jo så ikke.
Så i den situation skal man ligesom æde sin egen stolthed, og prøve at komme ud af, fordi hvad ellers?
Jeg vil ikke blive deprimeret over det her, og det er en kold og klar beslutning. Og jeg mener, at man faktisk skal tage nogle beslutninger i sådan nogle situationer her.
Det med at bruge humoren er et ekstremt vigtigt våben, hvis du er i stand til det. Jeg har en hjertelæge, hvis humoristiske tilgang til tilværelsen passer skidegodt med min. Sidste eller forrige gang jeg kom derind, så sagde han, - Nå du er her endnu..
Det er muligt, at jeg er kommet ind i et forløb, hvor jeg ligesom har fået stagneret sygdommen, så den ikke falder brat og brat og brat og brat.
Men han siger,
- Du skal simpelthen holde din krop i form.
- Det er det allervigtigste,
selvom det hjælper ikke på dit hjerte,
- du kan ikke forbedre din kondition,
- men du skal simpelthen gøre det,
så meget som overhovedet muligt.
Så jeg går så meget som muligt, jeg løfter håndvægte så meget som muligt, jeg prøver at cykle. Mange af de ting bliver jo skide usjove, fordi der kommer hele tiden vejrtrækningsproblemer, men så må man gå videre.
Pårørende til en med hjertesvigt
Det er jo tit sådan med syge og pårørende til syge, at det er de pårørende, der får en virkelig hård tur. Jeg tror, de syge bearbejder sygdommen hele tiden – ustandseligt. Muligvis fra de åbner deres øjne om morgenen, til de går i seng om aftenen, mens den pårørende står ved siden af, fuld af afmagt og ikke kan gøre en skid.
Den der pårørende-situation, synes jeg er virkelig ubehagelig. Især kan jeg forestille mig, at Do kan synes den er skideubehagelig, når hun er gift med en mand, der bare overhovedet helst ikke vil tale om det, fordi hvis han begynder at tale for meget om det, så ligger han sig snart i fosterstilling og tudbrøler.
Jeg kan huske en gang, hvor vi sad hos en i et hus herovre, hvor jeg simpelthen knaldede sammen og begyndte at tude. Det er jo noget ret specielt for sådan nogle typer som mig og dem. Det er jo ikke noget, vi normalt gør. Men der var de skide gode. Og så er det overstået. Og så har de jo fået en indsigt i, at der er nogle problemer her, de er store, men der er ikke noget at gøre ved det. Vi lever med det.
Som Karen Blixen sagde,
- You’ve got to have fun.
You’ve got to have fun. Man skal have det sjovt. Den position må man jo tilkæmpe sig, selvom det er skide usjovt.
Hør journalist og forfatter Morten Sabroe fortælle sin historie om at være ramt af hjertesvigt, og hvordan det påvirker hans liv. Filmen er sponsoreret af Bayer.
Sponsoreret af