SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Hyppige hjertekarsygdomme
    Læs transskription af filmen

    Åreforkalkning

    Den hyppigste hjertekarsygdom er åreforkalkning. Det opstår, når årerne - dem som fører blodet ud i kroppen og tilbage igen - bliver mindre og mindre og dermed fører mindre blod ud til de enkelte organer. Det kan have konsekvenser, hvis organerne ikke får tilført nok blod. En gang imellem kan der rive sig en prop løs - eller et stykke af forkalkningen løs. Det kan så blive ført med rundt i kredsløbet og stoppe fuldstændig for blodforsyningen. Og her gælder det om at få den prop fjernet så hurtigt som muligt, så der ikke sker nogen skade.

    Hjerteflimmer

    En anden hyppig hjertekarsygdom er hjerteflimmer. Hjerteflimmer betyder, at det batteri, som forsyner hjertet, begynder at sende impulser ud uregelmæssigt. Altså så hjertet slår uregelmæssigt. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt. For det første fordi hjertet ikke arbejder så godt som ellers. For det andet fordi der kan dannes nogle små lommer i hjertet, hvor der kan være blod, som ikke bliver sprøjtet ud, når hjertet slår sig sammen.

    Blodpropper

    Når sådan noget blod står stille, kan der danne sig blodpropper i det. Pludselig bliver der smidt en blodprop ud. Den blodprop kan så via kredsløbet sætte sig og lukke for tilførelsen af blod til et organ. Her gælder det om at få fjernet den prop så hurtigt som muligt, så der ikke sker nogen skade.

    Hjertesvigt

    En anden hjertekarsygdom er hjertesvigt. Det er noget, som kan opstå som konsekvens af, at man har haft en blodprop i hjertet. Her vil en del af hjertet være dødt, og så fungerer det ikke så godt mere. Det vil sige, at hjertet ikke kan arbejde lige så effektivt, som det plejer at gøre. Det får nogle konsekvenser i form af, at blodet ikke rigtig bliver pumpet rundt i kroppen. Det kan hobe sig op i eksempelvis benene, så man får vand i benene. Eller i lungerne, så man får vand i lungerne.

    En anden årsag til hjertesvigt kan være forhøjet blodtryk. Her skal hjertet arbejde mod et stort tryk ude i karrene. Det kan hjertet blive træt af på sigt og dermed komme til at svigte. Det samme gælder i øvrigt også for hjerteflimmer.

    Hvad er de typiske symptomer på hjertekarsygdomme?

    Symptomer på hjertesygdomme kan være mange forskellige. Det kan eksempelvis være forpustethed - at man oplever, at man pludselig ikke kan få vejret, når man skal gå op af trapper eller en bakke. Det kan være trykken for brystet som tegn på, at der ikke kommer nok ilt til hjertet. Det kan være væskeophobning i benene eller lungerne som tegn på svigt af hjertet.

    De her symptomer kan være tegn på mange forskellige sygdomme og ikke nødvendigvis hjertekarsygdomme. Nødvendigvis heller ikke alvorlige. Men hvis du oplever stærke smerter i brystet, eller du har besvær med at få vejret, selvom du sidder helt stille, så skal du naturligvis tage fat i din læge eller ringe 112 med det samme.
    I filmen giver praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen et overblik over de mest hyppige hjertekarsygdomme, og hvilke symptomer der kan være ved hjertekarsygdomme. Filmen er finansieret af Bayer.
    • Behandling af hjertesygdomme hos diabetespatienter
      Behandling af hjertesygdomme hos diabetespatienter
    • Peter Myginds historie om blodpropper i ben og lunger
      Blodpropper i ben og lunger:
      Peter Myginds historie

    Hyppige hjertekarsygdomme

    Hvad er de mest hyppige hjertekarsygdomme?

    Betegnelsen ’hjertekarsygdomme’ dækker over mange forskellige typer af sygdomme i hjertet. Praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen fortæller i filmen om nogle af de mest hyppige hjertekarsygdomme - såsom hjerteflimmer og hjertesvigt. Den hyppigste årsag til hjertekarsygdomme er åreforkalkning, der kan føre til dårligt blodomløb og blodpropper.

    » Se også denne film, hvor du kan blive klogere på hyppige årsager til en blodprop i benet

    Hvilke symptomer vil man typisk mærke?

    Symptomer på hjertekarsygdom kan variere, men man vil ofte opleve at blive hurtigt forpustet og få åndenød. Man kan også opleve at tage hurtigt på i vægt eller have tendens til hævede fødder og ben. Enkelte vil opleve hjertebanken, smerter omkring hjertet eller besvimelse.

    Tal med din læge, hvis du er bekymret. Det er nemlig langt fra alle disse symptomer, der er alvorlige eller tegn på hjertekarsygdom. Du bør dog kontakte en læge straks, hvis du oplever stærke smerter i brystet, eller åndenød – selvom du sidder stille ned.

    Vil du vide mere?

    » Se hele temaet om hjertekarsygdomme og blodpropper i benet her

    • Behandling af hjertesygdomme hos diabetespatienter
      Behandling af hjertesygdomme hos diabetespatienter
    • Peter Myginds historie om blodpropper i ben og lunger
      Blodpropper i ben og lunger:
      Peter Myginds historie
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Finansieret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Sådan kan du forebygge hjertekarsygdomme Sådan kan du forebygge hjertekarsygdomme Hjertekarsygdomme: Sådan fungerer hjertet Hjertekarsygdomme: Sådan fungerer hjertet
    Scroll to top
    SundhedsTV bruger cookies til at forbedre din oplevelse af websitet. Du accepterer vores cookies, hvis du fortsætter med at bruge sundhedstv.dkOK Læs mere
    Privacy & Cookies Policy

    Privacy Overview

    This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may affect your browsing experience.
    Necessary
    Altid aktiveret

    Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.

    Non-necessary

    Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.

    GEM & ACCEPTÈR