- Læs transskription af filmen
- Den hyppigste hjertekarsygdom er åreforkalkning. Det opstår, når årerne - dem som fører blodet ud i kroppen og tilbage igen - bliver mindre og mindre og dermed fører mindre blod ud til de enkelte organer. Det kan have konsekvenser, hvis organerne ikke får tilført nok blod. En gang imellem kan der rive sig en prop løs - eller et stykke af forkalkningen løs. Det kan så blive ført med rundt i kredsløbet og stoppe fuldstændig for blodforsyningen. Og her gælder det om at få den prop fjernet så hurtigt som muligt, så der ikke sker nogen skade.
En anden hyppig hjertekarsygdom er hjerteflimmer. Hjerteflimmer betyder, at det batteri, som forsyner hjertet, begynder at sende impulser ud uregelmæssigt. Altså så hjertet slår uregelmæssigt. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt. For det første fordi hjertet ikke arbejder så godt som ellers. For det andet fordi der kan dannes nogle små lommer i hjertet, hvor der kan være blod, som ikke bliver sprøjtet ud, når hjertet slår sig sammen.
Når sådan noget blod står stille, kan der danne sig blodpropper i det. Pludselig bliver der smidt en blodprop ud. Den blodprop kan så via kredsløbet sætte sig og lukke for tilførelsen af blod til et organ. Her gælder det om at få fjernet
den prop så hurtigt som muligt, så der ikke sker nogen skade.
En anden hjertekarsygdom er hjertesvigt. Det er noget, som kan opstå som konsekvens af, at man har haft en blodprop i hjertet. Her vil en del af hjertet være dødt, og så fungerer det ikke så godt mere. Det vil sige, at hjertet ikke kan arbejde lige så effektivt, som det plejer at gøre. Det får nogle konsekvenser i form af, at blodet ikke rigtig bliver pumpet rundt i kroppen. Det kan hobe sig op i eksempelvis benene, så man får vand i benene. Eller i lungerne, så man får vand i lungerne.
En anden årsag til hjertesvigt kan være forhøjet blodtryk. Her skal hjertet arbejde mod et stort tryk ude i karrene. Det kan hjertet blive træt af på sigt og dermed komme til at svigte. Det samme gælder i øvrigt også for hjerteflimmer.
Symptomer på hjertesygdomme kan være mange forskellige. Det kan eksempelvis være forpustethed - at man oplever, at man pludselig ikke kan få vejret, når man skal gå op af trapper eller en bakke. Det kan være trykken for brystet som tegn på, at der ikke kommer nok ilt til hjertet. Det kan være væskeophobning i benene eller lungerne som tegn på svigt af hjertet.
De her symptomer kan være tegn på mange forskellige sygdomme og ikke nødvendigvis hjertekarsygdomme. Nødvendigvis heller ikke alvorlige. Men hvis du oplever stærke smerter i brystet, eller du har besvær med at få vejret, selvom du sidder helt stille, så skal du naturligvis tage fat i din læge eller ringe 112 med det samme.
I filmen giver praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen et overblik over de mest hyppige hjertekarsygdomme, og hvilke symptomer der kan være ved hjertekarsygdomme. Filmen er finansieret af Bayer.
Hyppige hjertekarsygdomme
Hvad er de mest hyppige hjertekarsygdomme?
Betegnelsen ’hjertekarsygdomme’ dækker over mange forskellige typer af sygdomme i hjertet. Praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen fortæller i filmen om nogle af de mest hyppige hjertekarsygdomme - såsom hjerteflimmer og hjertesvigt. Den hyppigste årsag til hjertekarsygdomme er åreforkalkning, der kan føre til dårligt blodomløb og blodpropper.
Hvilke symptomer vil man typisk få?
Symptomer på hjertekarsygdom kan variere, men man vil ofte opleve at blive hurtigt forpustet og få åndenød. Man kan også opleve at tage hurtigt på i vægt eller have tendens til hævede fødder og ben. Enkelte vil opleve hjertebanken, smerter omkring hjertet eller besvimelse.
Tal med din læge, hvis du er bekymret. Det er nemlig langt fra alle disse symptomer, der er alvorlige eller tegn på hjertekarsygdom. Du bør dog kontakte en læge straks, hvis du oplever stærke smerter i brystet, eller åndenød – selvom du sidder stille ned.
Vil du vide mere?
» Se hele temaet om hjertekarsygdomme og blodpropper i benet her
Finansieret af
