- Læs transskription af filmen
-
Hvad er vindueskiggersyge?
Lægmandsbetegnelsen er vindueskiggersyge. Det kalder man den fordi, når man har åreforkalkning i benene, så gør det ondt, når man har gået et stykke tid, og man er nødt til at holde en pause. Når man pludselig er nødt til, at holde en pause, så har man tit en tilbøjelighed til at kigge sig omkring. Hvis der er noget at kigge på, så kigger man på det. Det kunne være et butiksvindue f.eks. med legetøj. Hvis jeg i min alder stopper og kigger på legetøj, det er der måske nogen, der synes er besynderligt. Men det kunne være fordi, at jeg var tvunget til det, fordi jeg ikke kunne gå længere.
Hvad er åreforkalkning i benene?
Åreforkalkning i benene er den tilstand, hvor årerne gradvist stoppes til af fedtstoffet i blodet. Det er kolesterol, jeg taler om. Med alderen aflejres det på indersiden af årerne. Hvis noget aflejres på indersiden af en åre, så bliver der mindre plads til, at blodet kan strømme forbi. På et tidspunkt begrænser det strømmen af blod, så der ikke kan komme nok frem til organerne.
Smerterne sidder typisk i musklerne. Især i læg- og lårmusklerne. Ikke i leddene eller i hoften, hvor man typisk får slidgigt.
Det kan du gøre for at mindske åreforkalkning
Patienter med åreforkalkning i benene undersøges dels ved en klinisk undersøgelse af benet og dels ved en måling af blodtrykket nede på anklerne. Det er i høj grad et spørgsmål om arvelige forhold. Altså om man er disponeret til det og ens livsstil. Altså rygning, motion og kost.
Motion kan der siges meget om. I denne sammenhæng er det vigtigt med regelmæssig motion, flere gange om ugen. Med hensyn til kost handler det om at undgå mejerifedt og visse former for kød. Og at få godt med grøntsager og spise varieret.
Faktisk er det sådan, at mellem 25-35% af patienter med vindueskiggersyge har diabetes.
Hvornår skal jeg kontakte min læge?
Mange får smerter i benene, hvis de har anstrengt sig meget dagen før. Men hvis man får smerter i benene uden en forklaring og især, hvis de bliver ved med at være der dag efter dag, så skal det undersøges. Vigtigere er, hvis man har smerter i benene hele tiden. Det kan være et tegn på et mere fremskredent stadie af åreforkalkning i benene. Eller hvis man får sår på benene, som ikke vil hele, så skal man søge læge hurtigt.
Hvad kan lægen hjælpe med?
Din egen læge kan hjælpe med åreforkalkning i benene på en række måder. Han kan hjælpe dig med livsstilsændringer, rygestop, informere dig om sund kost og motion, og han kan give dig forebyggende medicin. Man skal henvises til en specialist i Danmark typisk på en karkirurgisk afdeling, hvis man har svært med at leve, med de symptomer man har. På trods af man har fået gode råd og fulgt dem hos sin egen læge og fået medicin.
Der er nogle, der har svært genetisk tilbøjelighed til at danne åreforkalkning, hvor det kan være svært at stoppe det uanset hvad. Men livsstilsændringer med medicinen vil i hvert fald sænke farten af udviklingen af sygdommen, så det går bedre.
Læge og professor, Henrik Sillesen fortæller i denne film om vindueskiggersyndrom, og hvad man som patient kan gøre for at mindske symptomerne. Filmen er sponsoreret af Bayer.
Hvad er åreforkalkning i benene (vindueskiggersyndrom)?
Hvorfor kalder man det vindueskiggersyndrom?
Åreforkalkning i benene bliver også kaldt vindueskiggersyndrom eller vindueskiggersyge i daglig tale. Det er fordi, åreforkalkning i benene kan forårsage så mange smerter, når man går, at man er nødt til at stoppe op og holde en pause. Den pludselige pause kan til forveksling ligne, at man stopper op for at kigge på butiksvinduer.
Hvad er åreforkalkning i benene?
Åreforkalkning i benene er en tilstand, hvor årerne gradvist stoppes til fordi man har for højt fedtstof i blodet. Med tiden kan blodårerne i benene blive så tilstoppede, at blodet ikke kan komme ud til musklerne. Det giver typisk smerter, der sætter sig i læg- og lårmuskler.
» Se også en film om blodpropper i benene her
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen vil undersøge, om der kan komme nok blod gennem årerne. Hvis årerne er stoppet til, vil lægen have svært ved at finde pulsen. Lægen vil sammenligne blodtrykket i overarmen med blodtrykket i anklerne. På den måde, kan man finde ud af, hvor indsnævrede blodårerne i benet er.
Ved at kigge på fødderne kan lægen se, om huden ændrer sig, og om foden bliver rød, når den hænger nedad, og bleg når den løftes opad. Dette er også et symptom på åreforkalkning i benene.
Hvad kan man selv gøre?
Der er to faktorer, der har størst indflydelse på, om man udvikler vindueskiggersyndrom:
- Arvelige forhold - har andre i familien været ramt af vindueskiggersyndrom?
- Livsstil - herunder kost, motion og rygning
Det er meget vigtigt, at man undgår rygning, hvis man ønsker at mindske risikoen for at få åreforkalkning i benene. Det er også vigtigt at dyrke regelmæssig motion. Gerne 30 minutter hver dag, og det behøver ikke være motion med høj puls hver dag.
Derudover er det en god ide at spise en fornuftig og varieret kost uden for meget mejerifedt og kød, og man skal sørge for at spise mange grøntsager hver dag.
God fodhygiejne er også vigtigt, så man mindsker risikoen for infektion i og på fødderne.
Symptomer på åreforkalkning i benene
Det er vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du oplever:
- Smerter i benene, også når du ikke er aktiv
- Pludselig ikke kan gå så langt, som du plejer
- Smerter i benene om natten
- Sår på benene, der har svært ved at hele
Lider du af diabetes, er det godt at være ekstra opmærksom. 25-35% af patienter med vindueskiggersyndrom har også diabetes.
» Besøg temasiden om diabetes
Hvad kan lægen gøre for dig?
For at lindre symptomer og smerter vil lægen først og fremmest hjælpe med rygestop og forbedring af kost- og motionsvaner. Lægen kan herefter give medicin for at forhindre blodpropper i hjernen og hjertet.
Hvis man fortsat har svært ved at leve med symptomerne kan lægen henvise dig til en specialist.
Teksten er redigeret af praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen
Sponsoreret af
