- Læs transskription af filmen
-
Gunnar om sine symptomer
Jeg har det, som man kalder vindueskiggersyndrom eller vindueskiggersyge eller åreforkalkning i det venstre ben.
Symptomerne inden jeg fik diagnosen var, at jeg pludselig fik svært ved at gå. Jeg kunne ikke gå særligt langt.
Jeg var ude at spise med mine søskende, og der skulle vi gå fra et sted til et andet. Det havde jeg svært ved. Jeg måtte stoppe op en 7-8 gange bare på de 10 minutter. På det tidspunkt var jeg ikke helt klar over, hvad det var. Men jeg tænkte, og jeg blev også bekymret over, at det skulle gå ud over mit ben, og at jeg måtte gøre noget ved det.
Jeg havde det ikke særlig godt med at få det sort på hvidt, at jeg havde vindueskiggersyndrom. Fordi det kan udvikle sig og jeg havde samtidig åreforkalkning i hjertet. Det betød, at jeg tænkte meget over det, og jeg tænkte i yderste instans, kan jeg gå hen og dø af det her. Det har man hørt om før, og det var jeg ikke parat til.
Superviseret gangtræning
Når vi kigger på de to parametre, der hedder enten superviseret gangtræning eller operation, så kan vi se, når vi stiller dem over for hinanden, at de er lige effektive, når vi snakker om gangdistance, smerter under gang og livskvalitet.
Gunnar: "Jeg har været i et træningsforløb. Det var jeg over 12 uger gennem Rigshospitalet. Det var alle tiders. Det er super, at være med til det."
Træning gør ondt, når man er patient med vindueskiggersyndrom. Især i starten. Fordi træningen går ud på at fremprovokere de smerter, du har. Det er, at du går, kommer op og mærker smerterne. Slapper af. Og så går du videre igen. Det gør du mellem en halv og en hel time afhængigt af, hvor trænet du er, og om du har været vant til at træne.
Åreforkalkning - en livs lang tilstand
Jeg kan ikke løbe marathon, men det vil jeg heller ikke prøve på. Jeg kan ikke de lange strækninger som at gå en tur på 20 km. Det kunne jeg tidligere.
Når vi har vindueskiggersyndrom eller åreforkalkning, som det i virkeligheden er. Det ved vi er en livs lang tilstand. Derfor må du aldrig stoppe med at være fysisk aktiv.
Jeg tror aldrig, det kommer til at stoppe, men jeg kan leve med det. Der er mange ting, der gør at ens liv, mit liv er meget livsbekræftende. Og jeg gør en del ting for at holde vindueskiggersyndromet nede. Så det ikke bliver så udfordrende, som det var i starten. De fysiske aktiviteter jeg tager, det er, som det allerbedste, at stå foran tv'et og sætte en musikvideo med ABBA på. Og der står jeg og danser i en halv time. Det er godt for mig.
Gode råd og træningstilbud
Hvis man ikke har mulighed for at tilgå superviseret gangtræning, så kan man gøre forskellige ting. Man kan prøve at kontakte en fysioterapeut og høre, om de kan hjælpe dig. Men det koster penge. Så det er måske ikke en mulighed for alle. Men du kan også via patientforeninger se videoer om, hvordan man gør det. Hvordan laver vi gangtræning.
Gode råd til andre i forhold til at gå er, at når I er ude, når vi, jeg også, er ude at gå, så tager jeg den første lygtepæl, og så siger jeg, det er så den lygtepæl. Nu tager jeg den næste, selvom det gør ondt. Og den næste lygtepæl og den næste. Men i dag kan jeg gå meget længere. Jeg tænker ikke lygtepæle mere. Det er dejligt for mig.
I denne film fortæller Gunnar, hvordan det er at leve med åreforkalkning i benene. Seniorforsker og fysioterapeut Lars Hermann Tang forklarer, hvordan man med træning kan mindske sine smerter. Filmen er sponsoreret af Bayer.
Hverdagen med åreforkalkning i benene
Gunnar har åreforkalkning i benene, også kendt som vindueskiggersyndrom eller vindueskiggersyge. I filmen fortæller han, hvordan det føles at leve med, og hvordan han holder smerterne nede med fysisk aktivitet.
Seniorforsker, lektor og fysioterapeut Lars Hermann Tang fortæller, hvordan træning har stor effekt på åreforkalkning i benene
Der findes to metoder, der begge er lige effektive til at øge, hvor langt man kan gå, hvor mange smerter man har og ens overordnede livskvalitet, når man lever med vindueskiggersyndrom. Det er superviseret gangtræning, det vil sige træning i at gå længere med hjælp fra en fysioterapeut, eller operation.
Træning gør ondt, når man har vindueskiggersyndrom, og særligt i starten. Træningen går nemlig ud på at fremprovokere de smerter, man har, når man går. Først skal man gå til man mærker smerterne, så holder man en pause, og så går man videre igen. Det bør man gentage i en halv time til en time afhængigt af, hvor trænet og fysisk aktiv man er.
Åreforkalkning i benene er en livslang tilstand. Derfor er det vigtigt, at man aldrig stopper med at være fysisk aktiv. Fysisk aktivitet hjælper nemlig med at øge antallet af de små blodkar, der forsyner hjertet og andre muskler med ilt.
Superviseret gangtræning foregår bedst sammen med en fysioterapeut. Hvis man ikke har mulighed for at få hjælp fra en fysioterapeut, kan man på patientforeningernes hjemmeside finde videoer, som kan vejlede til hensigtsmæssig træning.
» Se også andre film omkring hjertekarsygdom
Teksten er redigeret af praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen
- Både gangtræning og rygestop har vist sig at øge gangsdistancen
- Patienter med vindueskiggersyndrom behandles typisk med medicin for at hindre blodpropper i hjernen og hjertet
- 30 minutters gang mindste tre gange hver uge i seks måneder giver de bedste resultater
Fakta om åreforkalkning i benene
Sponsoreret af
