- Læs transskription af filmen
-
Når man tisser lidt ad gangen
Stressinkontinens er en hyppig tilstand især hos yngre og midaldrende kvinder. Det er omkring 15% af kvinder mellem 45-60 år, som lider af stressinkontinens.
Men også yngre kvinder er generet. Især lige efter fødslen. Det er omkring hver fjerde kvinde, der i en til to måneder efter fødslen, er generet af stressinkontinens.
Blæren opbevarer urinen. Den hviler på bækkenbunden, som holder blæren tæt. Hvis bækkenbunden bliver slap, synker blæren ned og kan ikke holde tæt længere.
Hvis der så er noget, der trykker på blæren, f.eks. hvis man griner eller laver en mavebøjning, så bliver der pres på blæren, og den kan ikke holde tæt. Der er forskellige årsager til, at bækkenbunden kan blive svag. Den hyppigste er fødsler.
Symptomer på stressinkontinens
De typiske symptomer på stressinkontinens, det er ufrivillig vandladning i forbindelse med fysisk aktivitet. Det kan være dans, løb eller hop. I de sværeste tilfælde er det, hvis bare kvinden griner eller bøjer sig forover, at der kommer en smule urin ud.
Det helt typiske ved stressinkontinens det er, at det er en smule urin, der løber ud i bukserne.
Træning af bækkenbunden
Du kan ofte selv klare problemet med stressinkontinens ved at træne bækkenbunden. Alle kvinder får besked på efter fødslen, at de skal bruge knibeøvelser. Men det kan være svært at få tid til det og huske det. Men det er aldrig for sent at træne sin bækkenbund op igen.
Tålmodighed og udholdenhed er vigtigt, for det tager tid. Man siger som regel at det tager to-tre måneder at træne sin bækkenbund op igen.
Hvis bækkenbundstræning ikke hjælper
Hvis du efter at have trænet i to-tre måneder stadig er generet af din stressinkontinens, så er det tid til at gå til lægen. Lægen vil foretage en gynækologisk undersøgelse og vurdere, hvor svag bækkenbunden er. Lægen kan henvise til en fysioterapeut med særlig interesse for genoptræning af bækkenbunden.
Hvis du stadig, efter at have trænet nogle måneder hos en fysioterapeut, er generet af din stressinkontinens, så er det tid til at komme på sygehuset. På sygehuset foretages der forskellige undersøgelser for at finde årsagen til den svære urininkontinens. Herefter afgøres det, om man kan opereres.
Den hyppigste bivirkning er, at bækkenbunden bliver strammet for meget op, så det kan være svært at komme af med vandet. Men det er heldigvis en sjælden komplikation.
Redaktionslæge Bjarne Lühr Hansen fortæller om stressinkontinens, hvad man selv kan gøre, og hvordan lægen kan hjælpe. Filmen er produceret i samarbejde med Kontinensforeningen og sponsoreret af Tena.
Hvad er stressinkontinens?
Hvorfor får man stressinkontinens?
Stressinkontinens er en hyppig tilstand hos midaldrende kvinder og kvinder, som netop har født. 15% af alle kvinder mellem 40-60 år vil opleve at have ufrivillig vandladning mindst en gang om ugen. Hver fjerde kvinde, som netop har født, vil typisk have ufrivillig vandladning i forbindelse med fysisk aktivitet op til tre måneder efter fødslen.
Hvad er årsagen til stressinkontinens?
Der er flere årsager til, at bækkenbunden bliver svag, og man derfor ikke kan holde på vandet. Den hyppigste er fødsler, hvor bækkenbunden bliver revet i stykker. Jo flere og større børn man har født, jo mere øges risikoen for, at bækkenbunden svækkes og man udvikler stressinkontinens.
Blot ved at hoste, nyse, løfte eller ved fysisk aktivitet kan man opleve, at man tisser lidt i bukserne, fordi der kommer øget tryk på blæren. Det er derfor meget vigtigt at genoptræne sin bækkenbund efter en fødsel.
Overvægt og dårlig fysisk form kan også give en svag bækkenbund og øge risikoen for at udvikle stressinkontinens.
Hvad kan man selv gøre?
Over halvdelen af alle kvinder med stressinkontinens kan selv afhjælpe problemet. Man kan begynde med at træne bækkenbunden ved at lave knibeøvelser. Det tager som regel et par måneder at træne den op. Særligt efter en hård fødsel. Man må derfor væbne sig med tålmodighed.
» Se hvilke øvelser du kan lave for at styrke dit bækken her
Hvornår skal man gå til lægen?
Hvis man stadig har svært ved at holde på vandet efter tre-fire måneders træning, bør man søge læge.
Lægen vil foretage en gynækologisk undersøgelse for at vurdere, hvor svag bækkenbunden er og kan herefter henvise til en fysioterapeut, som kan vejlede i bækkenbundstræning.
Hvis man efter seks måneders konsekvent bækkenbundstræning fortsat har ufrivillig vandladning, kan lægen henvise til sygehuset.
Hvad kan de gøre på sygehuset?
På sygehuset laver de forskellige undersøgelser for at vurdere årsagen til den svære stressinkontinens, og om en operation er mulig. Ved operationen strammes bækkenbunden op, så blæren igen bliver tæt.
Det er kun de færreste, der har brug for en operation, men langt de fleste oplever god effekt.
» Hvis du ikke kan styre din vandladningstrang, og generelt oplever større vandladninger, kan du høre mere om tranginkontinens her
Teksten er redigeret af praktiserende læge Bjarne Lühr Hansen
I samarbejde med
Sponsoreret af
