Diabetes

Diabetes betegner en bred række af sygdomme, som alle kendetegnes ved, at kroppen har svært ved at opretholde et stabilt niveau af sukker i blodet. Sukker benyttes som brændstof af flere af vores organer, herunder særligt hjerne og muskler. Når vi spiser mad, nedbrydes kulhydraterne til sukker, og sukkeret ledes videre gennem blodet til resten af kroppen.

Det er vigtigt, at sukkerniveauet holdes inden for nogle faste rammer, og både for meget og for lidt sukker i blodet kan være farligt for os. Når vi har meget sukker i blodet, vil vores organer forsøge at optage det overskydende for at gemme det til senere brug. Har vi derimod for lidt sukker i blodet, vil det oplagrede sukker fra vores organer blive transporteret tilbage til blodet igen. Hvis sukkerniveauet ikke holdes i et konstant niveau i blodbanen, kan det skade organerne og føre til svær sygdom. De fleste af os har ingen problemer med at holde et balanceret sukkerniveau, men lider man af diabetes, er det netop denne vigtige funktion, der er ødelagt.

To former for diabetes
Vi taler ofte om særligt to former for diabetes, nemlig type 1 og type 2. De to former for diabetes er i sit udgangspunkt meget forskellige, men de kan have de samme følger for kroppen. Omkring 320.000 danskere er diagnosticeret med diabetes, og man vurderer, at endnu flere har forstadier til sygdommen. Omkring en ud af 10 har type 1 diabetes, mens 9 ud af 10 har type 2 diabetes.

Type 1
Type 1 diabetes er det, vi kalder for en autoimmun sygdom. Det betyder, at det er en sygdom, hvor kroppen – ofte uden vi kender årsagen – angriber sig selv. I dette tilfælde angribes cellerne i bygspytkirtlen, og det betyder, at de ikke længere kan producere insulin. Insulin er det stof, som gør, at overskydende sukker i blodet kan optages, bruges og lagres i eksempelvis vores hjerne, lever, fedt- og muskelceller. Insulin sikrer altså, at sukkerniveauet ikke bliver for højt. Men når bugspytkirtlen beskadiges, og derfor ikke længere kan danne tilstrækkeligt med insulin, så vil sukkerniveauet i vores blod blive for højt. Type 1 diabetes opdages ofte hos folk i en tidlig alder, eksempelvis børne- eller teenageårene. Har du type 1 diabetes betyder det, at du dagligt skal modtage insulin som behandling for at sikre den vigtige kontrol af dit blodsukker.

Type 2
Type 2 diabetes ses oftere hos folk i en højere alder. Mange med type 2 diabetes vil have fået sygdommen som følge af overvægt, men bestemt ikke alle. Har du type 2 diabetes, vil du ikke nødvendigvis have problemer med din bugspytkirtel og kan producere masser af insulin. Men insulinen vil ikke virke på dine organer, hvorfor sukkeret ikke kan transporteres væk fra blodbanen. Med type 2 diabetes vil dit blodsukkerniveau derfor også være for højt. Den medicin, man får som type 2 diabetiker, vil ofte forsøge at øge dine cellers mulighed for at optage overskydende sukker fra blodbanen.

Med den rette livsstil vil de fleste type 2 diabetikere kunne klare sig med meget lidt medicinsk behandling, da ændringer i kost- og motionsvaner kan være effektive midler til at holde sygdommen nede. Men så omfattende livstilsændringer er svære at gennemføre, og mange vil derfor have brug for medicinsk behandling oveni. Når du har type 2 diabetes, mister din bugspytkirtel med tiden evnen til at producere insulin. Derfor kan folk med type 2 diabetes også senere hen få brug for behandling med insulin.

Hvorfor er diabetes en alvorlig sygdom?
At få diagnosen diabetes betyder ofte store og omfattende omvæltninger. Blodsukkeret skal hos de fleste måles flere gange dagligt og kræver streng kontrol. Medicinen kan være omfattende, og der vil ofte være behov for store ændringer af ens kost- og motionsvaner. Med tiden øges risikoen for følgesygdomme, da et højt blodsukkerniveau kan være farligt for mange af kroppens organer, herunder hjerte og blodkar, nyrer, øjne og nerver. Det kan i yderste konsekvens føre til eksempelvis hjertekarsygdomme, nyresvigt, blindhed og amputation af et ben. Et højt blodsukker er ekstra farligt, hvis man samtidig er overvægtig, har højt blodtryk, er ryger eller har et højt kolesteroltal. I det mere akutte forløb kan et alt for højt – eller lavt – blodsukkerniveau føre til tab af bevidsthed og være livsfarligt. Med den rette behandling og livsførelse er risikoen for disse alvorlige sygdomme dog meget lille.

At leve med diabetes kræver således en kæmpe indsats. Det gælder også for de pårørende, der spiller en stor rolle i at sikre nødvendig støtte. Med disse film håber vi at give brugbar information, der kan lette hverdagen med sygdommen og give ro hos de enkelte, så sygdommen ikke tager det fulde fokus fra livet.

Vil du vide mere om diabetes, kan du læse videre her.

Redigeret af Jonatan Ising Bagger, diabeteslæge

Hvad er diabetes?

Personer, der lider af sygdommen diabetes, har svært ved at opretholde kroppens naturlige balance af sukker i blodet. Hvis sukkerniveauet bliver for højt eller for lavt, kan det være farligt for kroppen. Se filmen og hør diabeteslæge og forsker Jonatan Ising Bagger fortælle mere om diabetes.

Symptomer –
type 1 og type 2

Symptomerne på type 1 diabetes er ofte kraftigere end på type 2 diabetes. Desuden rammer de to typer oftest på to forskellige tidspunkter i livet. Hør mere om symptomerne på diabetes, og mød flere diabetikere, der fortæller, hvordan sygdommen ramte dem.

Sådan kan diabetes udvikle sig

Som diabetiker bør man være opmærksom på de følgesygdomme og senkomplikationer, som diabetes kan udvikle sig til. Hør nærmere om, hvad en række diabetespatienter gør sig af overvejelser om sygdommens udvikling.

MERE OM SUNDHEDSTV

SundhedsTV er et digitalt og videobaseret samlingssted for sundhedsinformation. SundhedsTV tilbyder lettilgængelig og troværdig viden om de mest udbredte emner inden for sundhed og sygdom – fra myter om lus til diagnosticering af kroniske sygdomme. SundhedsTV benytter kun autoriserede fagpersoner med relevant sundhedsfaglig uddannelse.