SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Podcast: NURSE
    • Artikler & Nyheder
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Type 2-diabetes: Hvad kan du selv gøre?
    Læs transskription af filmen
    Jeg kunne godt se, at det her var en radikal omvæltning på mit liv. Da jeg fik læst lidt op på, hvad diabetes var, gik det op for mig, at det her kunne få følgeskader langt ud i fremtiden, men at jeg faktisk selv kunne gøre noget. Jeg kunne gøre en forskel ved at ændre min livsstil.

    Type 2-diabetes er en livslang sygdom

    Type 2-diabetes er en sygdom, som kan have mange forskellige årsager. Fælles for dem allesammen er, at man har svært ved at styre sit blodsukker. Det kan bunde i, at man enten er meget insulinresistent. Altså man kan ikke bruge den insulin, som man selv producerer og kan derfor ikke overkomme at få sukkeret ind i cellerne. Eller i en anden boldgade at man har svært ved at producere nok insulin. Altså ens bugspytkirtel, hvor insulinen bliver produceret, er ikke god nok til producere nok insulin.

    Man kan blive bedre til at udnytte den insulin, man får. Altså man kan blive mindre insulinresistent, men man vil altid have tendensen. Man kan også hjælpe produktionen af insulin en lille smule, men man vil altid have tendensen. Så derfor er det en livslang sygdom, man har fået sig.

    Da jeg så begyndte at sætte mig ind i, hvad det var for en sygdom, og hvad det kunne udarte sig til, hvis man ikke gør noget ved det, så begyndte jeg at tage det alvorligt.

    Type 2-diabetes er en sygdom, der er kategoriseret som en livsstilssygdom, og derfor gælder alle de klassiske huskeråd. Så man må ikke blive for tyk, man skal motionere, man skal spise sundt.

    Overvejelser omkring en hverdag med type-2 diabetes

    Jeg syntes faktisk, at jeg spiste sundt, fordi jeg lavede altid masser af grøntsager, men jeg kunne godt se fordelingen på min tallerken, når jeg tastede den ind i en eller anden app, der målte kulhydrater. Så kunne jeg godt se, at det var helt forkert, det jeg gjorde.

    Hvis man taber sig, vil man dels give sin bugspytkirtel en lille pause, sådan så den kan følge med, og dels så vil man blive mere følsom over for den insulin, man selv producerer - og derved bedre hele ens sygdom og ens situation.

    Da jeg skulle i gang med at lave min mad om, der skulle jeg først sætte mig ind i, hvad er det her for noget? Jeg må simpelthen erkende, jeg har aldrig sat mig ind i proteiner og kulhydrater, og hvad er det, der er langsomme og hurtige kulhydrater osv. For mig har det hele drejet sig om smage. Og så begyndte jeg at eksperimentere med fødevarer, hvor jeg undersøgte, hvad det egentlig er, der får mit blodsukker op.

    Omlægning af kost og madvaner som type 2-diabetiker

    Når man taler om kost til type 2-diabetes, så er der mange, der har mange meninger om, hvad der er den rigtige måde at spise på. Og her holder vi fast i, at man skal spise en varieret kost, som indeholder både kulhydrater, protein og fedt. Så skal man passe en lille smule på de hurtige kulhydrater. Der var bestemte ting, jeg spiste for meget af. Engang imellem en kage for meget, hvidt brød, kartofler, ris og den slags. Og det skal man primært for at undgå meget hurtige og høje stigninger i blodsukkeret. Hvis man spiser groft brød eksempelvis, så får man en meget pænere blodsukkerstigning, end man gør, hvis man spiser helt lyst toastbrød.

    Da jeg startede med at lave om på maden, så blev min kæreste også trukket ind i, at han skulle til at leve af blomkål, broccoli og spidskål. Kærestens livret er kartofler og brun sovs og frikadeller. Og det kan man faktisk stadigvæk godt lave, men hvor man sørger for, at den tallerken man selv spiser, ser en lille smule anderledes ud.

    Gode råd til personer med type-2 diabetes

    Når man motionerer og laver muskelarbejde, så optager man sukker meget bedre, end man gør, når man ikke er fysisk aktiv. Jeg har købt mig et ur. Nu kan jeg holde øje med, hvor meget jeg bevæger mig, og det har været en kamp at komme op på det, jeg er på nu, nemlig 5000 skridt om dagen. Men da jeg startede, var jeg faktisk kun på 1000-2000 skridt om dagen.

    Rygning er usundt. Det ved vi allesammen. Det øger risikoen for, at man får hjertekarsygdomme. Hvis man så også har diabetes samtidig, så bliver den her risiko for hjertekarsygdomme helt enormt forøget. Så derfor er det særligt vigtigt for patienter med type 2-diabetes, at man stopper med at ryge. Desuden øger rygning ens insulinresistens, så ens diabetes bliver dårligere reguleret, når man ryger.
    I denne film forklarer diabeteslæge Jonatan Ising Bagger, hvad type 2-diabetes skyldes, og hvad du selv kan gøre for at behandle sygdommen. Du møder også Helle og Robert, der begge har type 2-diabetes. Filmen er sponsoreret af Novo Nordisk.
    • hverdagen med type 2-diabetes
      Hverdagen med type 2-diabetes
    • Medicinsk behandling af type 2-diabetes
      Medicinsk behandling af type 2-diabetes

    Type 2-diabetes: Hvad kan du selv gøre?

    Hvordan kan man forebygge type 2-diabetes?

    Type 2-diabetes kan ramme bredt, men den ses oftest hos folk, der enten har arvelig tilbøjelighed til sygdommen eller er i særlig risiko på grund af overvægt. For at minimere risikoen for at udvikle type 2-diabetes anbefaler man følgende:

    • spis fornuftigt
    • vær fysisk aktiv
    • forsøg så vidt muligt at holde en normalvægt
    • undgå rygning

    De samme råd gælder, hvis man som type 2-diabetiker vil undgå, at sygdommen bliver værre, og man udvikler senkomplikationer.

    Omlægning af livsstil før medicin

    Første led i behandlingen af type 2-diabetes er faktisk slet ikke medicin, men derimod at man forsøger at lægge sin livsstil om. Her kan særligt vægttab og motion gøre en stor forskel for blodsukkerkontrollen - med et vægttab vil man for eksempel kunne hjælpe sin bugspytkirtel ved at give den en pause, og man vil blive mere følsom over den insulin, man producerer. Alt dette fortæller diabeteslæge Jonatan Ising Bagger om i denne film.

    Du møder også Helle og Robert, der begge har type 2-diabetes, og som fortæller om, hvordan de håndterer sygdommen, og hvordan det var pludselig at blive tvunget til at skulle kontrollere sin kost og sin vægt på en helt ny måde.

    Vil du vide mere om diabetes?

    » Her kan du blive klogere på sygdommen og livet med diabetes

    • hverdagen med type 2-diabetes
      Hverdagen med type 2-diabetes
    • Medicinsk behandling af type 2-diabetes
      Medicinsk behandling af type 2-diabetes
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Medicinsk behandling af type 2-diabetes Medicinsk behandling af type 2-diabetes Medicinsk behandling af kræft Behandling af kræft: Medicinsk behandling
    Scroll to top