- Læs transskription af filmen
-
Typiske tanker, der melder sig, når man får diabetes
Når man får diabetes, så er der mange, der føler, de har fået et mærkat i panden. Der er en enorm skyld og skam forbundet med den her sygdom. På den måde er det jo ikke nødvendigvis, fordi man er blevet meget overvægtig, at man har fået sygdommen. Det kan meget vel og ligeså godt være, at man har nogle uheldige gener.
Da jeg får konstateret diabetes, og det begynder at gå op for mig, at jeg har en kronisk sygdom, der fylder det faktisk ikke ret meget i starten. Men efterhånden som jeg har sat mig ind i, hvad jeg kan få af problemer senere i livet, hvis jeg ikke selv passer på, så havde jeg engang imellem nogle perioder, hvor jeg tænkte: "Det her... Det bliver forfærdeligt at komme igennem."
Vi har ikke travlt, det er vores budskab til patienten. Vi tager det stille og roligt. Der er ikke noget, vi prøver at proppe i halsen på dig, som du ikke vil have, og vi tager det i det tempo, som du kan være med til. Hverdagen med type 2-diabetes er noget anderledes, end hvis man ikke er syg.
Hverdagen med type-2 diabetes
Jeg kan ikke spise pasta med kødsovs, fordi pasta er der for mange kulhydrater i. Der har jeg fundet ud af, at en bund af spidskål, der lige er vendt på panden eller lige kogt op, den kan sagtens gøre det ud for basen til en god kødsovs eller en god gryderet.
Vi har et stort fokus på det her med kost og motion, og for nogen kan det være en kæmpe barriere at skulle ændre kost, at skulle ud og røre sig osv. Man ved, det er svært. Vi ved allesammen, at det er meget svært.
Men de der 5000 skridt, da jeg først havde fået mig trænet op til dem, så var det rigtig tit, at jeg ikke nåede det. Og jeg har gået og tænkt over, hvad forpligter? Det gør det, hvis det er noget, der også går ud over andre. Så jeg har købt fem høns. Hej hønse. Hej hønse. Skal vi have noget mad? Jeg har fem høns herude, som jeg går ud og hygger mig med hver dag og kører frem og tilbage med trillebøren med noget frisk halm og får ryddet op ude ved dem og samlet lidt æg, og det betød pludselig, at jeg fik 1000-1500 skridt ekstra hver eneste dag.
Når man får diagnosen stillet i praksis, så prøver vi altid at understrege for patienterne, at det ikke er nogen dødsdom, de har fået. Nu er det slut med udskejelser på alle mulige fronter, og her synes jeg, det er vigtigt, at man passer på, at det ikke bliver for stor en belastning i ens liv, og man ret hurtigt på en eller anden måde finder ro med den sygdom, som man har fået og også giver sig selv lov til at skeje ud engang i mellem.
I filmen sætter diabeteslæge Jonatan Ising Bagger og praktiserende læge Thomas Saxild nogle ord på hverdagen med type 2-diabetes. Hør også, hvordan Helle (type 2-diabetiker) har lagt livet om efter diagnosticeringen. Filmen er sponsoreret af Novo Nordisk.
Sponsoreret af
