- Læs transskription af filmen
-
En helt almindelig dag i en diabetikers liv
Jeg hedder Emilie Bro Lindhardt. Jeg er 25 år gammel, og jeg har haft diabetes, siden jeg var 12 år gammel. Og i dag vil jeg gerne vise jer, hvordan en ganske almindelig dag i mit liv ser ud. Min morgen starter med, at jeg vågner, mit vækkeur ringer, og jeg ligger lidt i min seng og dimser på min telefon. Så kigger jeg på min pumpe som det første, inden jeg stiller mig op for lige at se, hvordan mit blodsukker har ligget gennem natten, og skal jeg skynde mig ud og tage noget at spise, eller skal jeg lige korrigere.
Det kan godt være rigtig svært at give insulin til havregrød. Det er svært både at få dækket den første kurve af kulhydrater og så på den lange bane. Så putter jeg vaniljesukker i, det er altså ikke så diabetikervenligt, men sådan er det. Så er den færdig. Nu skal jeg taste kulhydrater ind i min pumpe, og jeg tænker, at der er omkring 50 gram kulhydrat. Så det taster jeg ind og beder den om at give mig 70% nu og 30% af den dosis over den næste time. Og så kan jeg egentlig spise.
At skulle acceptere sygdommen
Jeg synes ikke, der har været noget svært ved at få medicin, men jeg har haft svært ved at forstå, at jeg var syg. Det har været rigtig svært. Fordi det er at acceptere, at du ikke bare kan følge med, ligesom alle andre kan, og du skal hele tiden tænke fremad, og det kan godt være rigtig svært at acceptere - specielt når man er ung.
Jeg skal have fyldt insulin i min pumpe. Den er ved at være tom. Jeg gør det her cirka hver tredje dag. Og det er altid lidt spændende, fordi måske gør det ondt, måske gør det ikke ondt. Det var det. Nu skal I lige se mit 'stash’. En masse multifrugtjuice. Det er lige så vigtig medicin som insulinen - bare for et andet blodsukker.
Emilie pakker ikke sin sygdom væk
Nu skal vi på arbejde. Det tager cirka 5 minutter at gå derned. Det første, jeg gør, er, at jeg lige tjekker min pumpe, og det gør jeg altid lige, når jeg møder for at se, om alt er, som det skal være. Jeg prøver ikke at pakke min diabetes væk på noget tidspunkt i løbet af min dag, men der er nogle gange, hvor den ikke passer så godt ind. Du vil gerne lige have dem i størrelsen mindre? For eksempel når jeg står med en kunde, så tager jeg ikke pumpen frem. Så tager jeg den frem, når jeg står bag kassen, eller når der ikke er en kunde.
Nu skal vi hjem igen, og jeg har købt ind til, at vi skal have wraps til aftensmad, og så får jeg min søster og en veninde på besøg. I er da lidt tidligt på den. Er I først lige mødtes eller hvad? Nej, vi har drukket kaffe.
Overvejelser om mad og mængden af kulhydrater
Jeg spiser altid vegetarisk, men udover det er der ikke nogen ændringer, jeg egentlig gør mig så meget i. Skal vi varme de der? Ja, men kan man ikke bare varme tre ad gangen? Jeg spiser også brød og pasta, men jeg skal selvfølgelig tænke over det i forhold til mængden af kulhydrat. Hvis jeg laver en ret, som egentlig er ret kulhydrat-tung - noget med kartofler, pasta eller sådan noget, så sørger jeg altid for at putte en masse grøntsager i, som ikke fylder så meget kulhydratmæssigt.
Diabetes følger med hele døgnet rundt
Det sidste jeg gør, inden jeg går i seng og lægger mig til at sove, det er, at jeg lige tjekker min pumpe, og hvad mit blodsukker ligger på. Lige nu ser mit blodsukker ud til at være fint, og jeg har en lille smule aktiv insulin. Det skal nok blive rigtig fint. Jeg gør ikke rigtig noget ved den her i hvert fald. Så kan jeg bare gå i seng. Godnat.
I denne film kan du blive klogere på livet med type 1-diabetes. Vi følger Emilie gennem en helt almindelig dag i hendes liv som diabetiker. Filmen er sponsoreret af Novo Nordisk.
Livet med type 1-diabetes: Emilies hverdag
Emilie er 25 år, og hun har haft type 1-diabetes, siden hun var 12 år gammel. Her giver hun et indblik i livet med diabetes, og hvilken indflydelse det har på hendes hverdag. Som type 1-diabetiker har hun en insulinpumpe siddende, som skal give hende den livsnødvendige insulin, hendes krop ikke selv kan producere.
Kontrol fra morgen til aften
Emilie skal kontrollere sit blodsukker, fra hun står op, til hun går i seng. Når hun spiser morgenmad, skal hun vide, hvor mange kulhydrater der er i havregrøden, og når hun går i seng, skal hun sikre, at hun har nok insulin til natten. Ca. hver tredje dag skal hun fylde sin pumpe med ny insulin.
For Emilie har det været svært at acceptere, at hun er kronisk syg og ikke bare kan gøre, som alle andre, fordi hun hele tiden er nødt til at være opmærksom. Hun fortæller også, at hun forsøger ikke at pakke sin diabetes væk, men at sygdommen heller ikke altid passer lige godt ind i diverse hverdagssituationer - som når hun for eksempel er på arbejde og er i gang med at betjene en kunde.
Vil du vide mere om diabetes?
» Her kan du blive klogere på sygdommen og livet med diabetes
Sponsoreret af
