- Læs transskription af filmen
-
Hvad er diabetes?
Diabetes er det, vi i gamle dage kaldte sukkersyge. Det betyder, at man har alt for meget sukker alle vegne. Ordet diabetes betyder faktisk 'sød urin'. Det første man opdagede det ved i gamle dage, det var, at ens urin blev sød, hvis man smagte på det. Under normale omstændigheder så er kroppen rigtig dygtig til at håndtere sukker eller kulhydrater. Når man så får diabetes, går der noget galt i omsætningen af kulhydrater.
Jeg tænkte egentlig bare, også da jeg blev udskrevet: Det klarer jeg snildt, det her. Det er ikke noget problem. Det er jo bare at gøre det og det og det. Og det er det også i starten. Der er det nemt. Indtil det så bliver rigtig svært.
Det er sådan, at når man spiser mad, så stiger blodsukkeret en lille bitte smule, og så falder det igen. For alle mennesker vil det svinge imellem 4, måske 3,5 og 10. Hvis blodsukkeret bliver over 10, hvis det bliver 11 eller 12, så vil man sige, at man har diabetes.
Mit blodsukker lå på 18, kan jeg huske. "Du skal direkte ud på sygehuset, og lige tjekkes der også. Men jeg er ret sikker på, at du har fået diabetes", sagde hun.
Så måler de mit blodsukker. Det siger 29,9. Og så siger de: "Du har sukkersyge." Og jeg tænkte: "Fint, stik mig en pille." Jeg ved ikke lige. Jeg vidste overhovedet ikke, hvad det krævede. Eller hvad det indebar at have diabetes.
Hvad er type 1-diabetes?
Man taler typisk om, at der er to former for diabetes. Der er type 1-diabetes, som er defineret ved at være en autoimmun sygdom, som ødelægger ens evne til at producere insulin. Så det er ens eget immunforsvar, der angriber betacellerne, som er de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. De bliver ødelagt af ens eget immunforsvar.
Insulin skal bruges til at optage sukker i kroppens væv. Så når man spiser noget, så stiger blodsukkeret en lille smule, og så falder det igen. For at det kan falde igen, skal vi bruge insulin til at få fjernet sukkeret fra blodbanen, så det kan blive brugt i cellerne. Man skal bruge energi fra noget. Hvis ikke man kan bruge sukker, som energi til hjernen for eksempel, så vil man begynde at danne det, der hedder ketoner.
Det er her, det begynder at blive farligt ikke at reagere. For hvis man producerer tilpas mange ketoner, så vil man få en syreforgiftning, og man kan gå i koma. Og i sidste ende dø af det, hvis ikke man kommer på hospitalet og får noget insulin.
Man kan aldrig bare slappe af. Du kan aldrig bare gøre noget. Du er altid nødt til at være to skridt foran. Og tænke forud: "Hvad er det, jeg skal lige om lidt?" og være forberedt.
Hvad er type 2-diabetes
Type 2-diabetes er også en mangel på insulin. Ikke som i at man slet ikke kan producere insulin, men det virker bare ikke. Oftest producerer man faktisk rigtig meget insulin. Særligt lige til at begynde med, der producerer man væsentligt mere insulin, end normale, raske mennesker gør. Men man kan simpelthen ikke udnytte det. Vi siger, at man er insulinresistent.
Da jeg havde været ved lægen og blev sendt ud til laboranten for at få taget mit blodsukker, så fortalte hun, at det var så højt, så hun ikke kunne måle det på det apparat, hun havde. Hun blev nødt til at skifte apparatet, fordi hun troede, at der var noget galt med det.
Hvem bliver ramt af diabetes?
Det er lidt svært at sige, hvem der typisk får type 1-diabetes. Det kan ramme os alle sammen. Type 1 får man typisk som ungt menneske.
Jeg var lige flyttet hjemmefra. Jeg gik på handelsskolen, da jeg fik det konstateret.
Mit liv er meget som en 12-årigs. Jeg spiller badminton på eliteniveau. Og jeg går til stævner hver weekend.
Jeg kan huske, det påvirkede mig rigtig meget. Det var et halvt år inden, jeg skulle op til eksamen, inden jeg blev student. Så det påvirkede alt.
Type 2-diabetes er relateret til fedme. Det er derfor en af de sygdomme, som vi traditionelt kategoriserer som livsstilssygdomme. Når det så er sagt, så behøver man ikke være meget stor og meget tyk for at få type 2-diabetes. Man kan være mere eller mindre genetisk disponeret til at få det.
Altså mistanken har altid været der, fordi min mor, og halvdelen af min familie, har sukkersyge. Jeg har en søster, som også har sukkersyge. Så der har været en lille flig af mistanke, men det rammer jo aldrig en selv.
Type 2-diabetes får man typisk, når man er 40-50 år.
Jeg synes jo, at det var nærmest en dødsdom at få. Man føler sig sådan en lille smule... Jeg ved ikke, hvad man skal sige... som ikke noget værd. At man lige pludselig får sådan en sygdom, når man har været fuldstændig rask og normal i de første 40 år af ens liv. Men ellers genoptog jeg fuldstændigt mit eget liv.
I filmen fortæller diabeteslæge Jonatan Ising Bagger grundlæggende om diabetes, går i dybden med type 1- og type 2-diabetes, og forklarer hvordan sygdommen opstår. Derudover kan du høre fire personer fortælle deres erfaringer med diabetes. Filmen er sponsoreret af Novo Nordisk.
Sponsoreret af
