SundhedsTV
    • Forside
    • Sundhed og sygdom
    • Temaer
    • Podcast: Ramt Af Livet
    • Podcast: Læge til læge
    • Lægens Blok
    • Om Sundhedstv
    • Søg
    • Menu
    SundhedsTV / Erik har været i forskellige behandlinger
    Læs transskription af filmen

    De forskellige behandlingsforløb, som Erik har været igennem

    Vi konstaterede det for to og et halvt år siden. Så fik jeg startet en behandling op, hvor de koncentrerer sig om ryggen. Man har fundet ud af en ny behandlingsform, hvor man både giver stråler og kemo på samme tid.

    Da det forløb er afsluttet, fortæller overlægen mig, at jeg fik forløbet, fordi jeg havde haft kræften over tre steder i kroppen. Så fik jeg jo et chok, for hvad fanden er det nu for noget. Så viste det sig så, at jeg har haft det i lymferne, i ribbenene, i hovedet. Hvilket selvfølgelig kom bag på mig og min familie. Men det bliver jeg heldigvis - undervejs - erklæret rask for. Det, der hedder PSA-tallet, var faldet.

    Så var jeg inde og få lavet ny hofte, og efterfølgende, da jeg var inde og få foretaget nogle tjek, der viser det sig, at PSA-tallet var stigende igen. Der hvor jeg har fået indopereret den nye hofte, der var der gået kræft i bækkenpartiet. Inde i knoglerne. Så den var altså vendt tilbage. Så var jeg så heldig med en ny medicin, eller en ny kastrationsbehandling. Altså hormonbehandling. Den har jeg så været på i tre måneder, og det viser sig, at min krop tager imod den. Så mit PSA-tal er faldet igen. Det er et tegn på, at kræften er på vej væk endnu en gang.

    Sygdommen har haft konsekvenser for Eriks seksualitet

    Man kan sige, at med hensyn til kastrationen, så fjerner det lysten, kunnen og driften fra dig. Der er ikke mere tilbage. Der er ikke mere i værktøjskassen. Der er ikke mere oppe i hovedet. Den seksuelle drift er væk. Det sker naturligt, for du tænker ikke de baner længere. Altså jeg plejer at joke med, at heldigvis har jeg været på Damhuskroen. Men jeg er kun 52 år.

    Hormonerne farer op og ned i kroppen og du har det ligesom en dame i overgangsalderen. Med svedture og deslignende. Du får bryster, og din krop forandrer sig. Før i tiden havde jeg en bjørneskindshue på maven. Det har jeg ikke mere. Jeg er rigtig træt, når jeg kommer hjem fra arbejde. Så mine børn oplever mig som værende meget liggende. Træt og ikke rigtig deltage i aftenens program, fordi far ligger på sofaen eller er gået i seng. Livet får en anden prioritet. Jeg er blevet meget mere hjemmemenneske. Jeg er meget mere far for mine børn. Jeg har to børn. En på 15 og en på 10. Det er ligesom blevet dem i stedet for nogle andre voksne ting.

    Gode råd til personer med prostatakræft

    Det bedste råd jeg vil give til andre vil være, at være åben og være ærlig. Det er i hvert fald den vej, vi i vores familie har fundet ud af, at det helt klart har været det bedste. Min datter rejste sig op i skolen og fortalte alle sine klassekammerater om det. For når jeg kom over og hentede hende, så kunne hun fortælle, hvorfor jeg så ud, som jeg gjorde. Og det var genialt. Det er der ingen, der har sagt til hende eller noget som helst, at hun skulle gøre. Men det er fordi, vi har været åbne og ærlige - tror jeg.

    Jamen, det kører fint. Hun er en utrolig støtte. Hun er tre år yngre end mig, og hun er der 100 procent. Lige nu drejer det sig om, at holde mig i live. Og holde sygdommen på afstand. Det er det vi kæmper for begge to. Det er selvfølgelig også pissehårdt, at være mor til to. Har jeg en ægtemand? Har jeg ham også i morgen? Eller hvordan er fremtidsperspektiverne? Hvordan ser vores familie ud? Men der er hun altså benhård, så der har jeg været smadderheldig. Men det er klart, at vi selvfølgelig er ramt. Men vi er ved godt mod. Begge to.
    I denne video fortæller Erik om at få stillet diagnosen prostatakræft, og hvordan de forskellige behandlinger af sygdommen har indflydelse på livet, kroppen og sindet. Videoen er sponsoreret af Janssen.
    • Angst forbundet med prostatakræft
      Angst forbundet med prostatakræft
    • Prostatakræft: om at inddrage sine pårørende
      Når man skal inddrage sine pårørende

    Erik har været i forskellige behandlinger


    At gå igennem flere forskellige behandlinger

    Erik har været i forskellige behandlinger for prostatakræft igennem sit sygdomsforløb. Første gang han skulle behandles, gennemgik han en behandlingsform, der kombinerede stråler og kemo, hvilket lægerne havde anbefalet, da kræften havde spredt sig til både lymferne, ribbenene og hovedet. Efter denne behandling blev han erklæret rask. Dog vendte kræften tilbage igen, efter han havde fået indopereret en ny hofte, hvor kræften nu havde ramt bækkenpartiet. Behandlingen af sygdommen bestod denne gang i en hormonbehandling, som Eriks krop tog godt imod. Det betød, at kræften endnu engang var på vej væk. 

    Erik: 'Mit bedste råd er at være åben og ærlig'

    En af konsekvenserne ved hormonbehandlingen er nedsat eller manglende lyst og evne til at have sex. Erik oplever desuden hormonsvingninger, svedture og øget træthed som konsekvens af behandlingen. Hans børn mærker også disse konsekvenser i hverdagen, men Erik prioriterer i høj grad at bruge sin tid og energi på sine børn, selvom det betyder, at han må fravælge andre ting. For Erik og hans familie har det været afgørende, at de har været åbne og ærlige omkring sygdommen og de fysiske og psykiske konsekvenser ved sygdommen. Det er et råd, han ønsker at give videre til andre, der har kræft inde på livet. 

     

    » Du kan finde mere information om prostatakræft på temasiden her

    • Angst forbundet med prostatakræft
      Angst forbundet med prostatakræft
    • Prostatakræft: om at inddrage sine pårørende
      Når man skal inddrage sine pårørende
    Del viden
    • Share on Facebook
    • Share on Twitter
      Share on Twitter
    • Share on Linkedin
    • Share by Mail
      Share by Mail
    I samarbejde med
    Sponsor Logo
    Sponsoreret af
    Sponsor Logo
    • Kontakt
    • Om SundhedsTV
    • Privatlivs- og cookiepolitik
    All rights reserved Sundhedstv
    Konsekvenser af behandlingen Prostatakræft: konsekvenser af behandlingen Helge fik konstateret lungehindekræft Helge fik konstateret lungehinde­kræft
    Scroll to top