Prostatakræft

Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, og omkring 4500 mænd får årligt diagnosticeret sygdommen. Men prostatakræft er heldigvis en af de kræftformer, færrest dør af. For langt de fleste er det en relativt ufarlig tilstand, der måske slet ikke behøver behandling. For enkelte vil sygdommen dog være aggressiv og dødelig.

Hvad er prostatakræft?
Prostata er den lægelige betegnelse for blærehalskirtlen, som sidder omkring urinrøret hos mænd. Den har form og størrelse som en kastanje og producerer den sædvæske, der bruges til at transportere sædcellerne ved udløsning. Kirtlen vokser hele livet og vil hos langt de fleste begynde at give gener i form af vandladningsproblemer, som årene går. Mange ældre mænd oplever at have ’slap stråle’ ved vandladningen, og det vil oftest skyldes blærehalskirtlen, der trykker omkring urinrøret. Det sker for de fleste og er sjældent tegn på sygdom.

Cellerne i blærehalskirtlen vil som alle andre celler i kroppen dele sig regelmæssigt. Hvis celledelingen løber løbsk, opstår der en svulst, og denne kan udvikle sig både godartet og ondartet. Udvikler den sig godartet, betyder det, at svulsten forbliver inde i blærehalskirtlen og således sjældent medfører gener. Er udviklingen derimod ondartet, betyder det, at kræftcellerne fra svulsten vil sprede sig ud til andre dele af kroppen (metastaser). Det gør behandlingen langt sværere og sygdomsforløbet mere alvorligt.

Symptomer på prostatakræft
Prostatakræft kan være svær at fange i sit tidlige stadie, da sygdommen her sjældent giver gener. Oftest vil man opleve besvær med vandladningen, hvor strålen som beskrevet ovenfor vil være slap, og hvor man vil opleve at skulle tisse ofte og have svært ved at tømme blæren helt. Symptomer som træthed, utilsigtet vægttab, blod i urinen og sæden kan også være tegn på prostatakræft, men vil oftest indtræde senere. Mange af de her symptomer kan også være tegn på andre – og ofte helt ufarlige – tilstande. Men du bør kontakte din læge, hvis du oplever svære vandladningsproblemer og har blod i urinen.  

Undersøgelse for prostatakræft
Hvis der opstår mistanke om, at du har prostatakræft, vil du oftest få taget en blodprøve, der måler niveauet af PSA (prostata-specifik antigen) i blodet. Blodprøven kan dog ikke gøre arbejdet alene, da den i mange tilfælde vil være ’falsk positiv’ og altså vise et højt tal, selvom du ikke har kræft. Der skal derfor altid foretages yderligere undersøgelser. Èn af disse er en undersøgelse af din blærehalskirtel, hvor lægen vil mærke med en finger oppe i din endetarm. En anden er at undersøge urinen for urinvejsinfektion, da dette også kan give anledning til symptomer og medføre forhøjet PSA.

Er der herefter fortsat mistanke om kræft, vil du henvises til en speciallæge. Her vil du oftest få undersøgt din blærehalskirtel med ultralyd via endetarmen, og der vil blive taget en vævsprøve fra kirtlen. Frygter man, at kræften har spredt sig, vil der oftest blive lavet en MR-scanning. Har man blod i urinen, vil en CT-scanning af urinvejene også foretages for at undersøge, om kræften har spredt sig hertil.

Behandling af prostatakræft
Behandlingen af prostatakræft er meget forskellig fra person til person, da der ofte vil være stor forskel på, hvilket stadie sygdommen er i. Nogle tilfælde af prostatakræft er så fredelige, at man slet ikke behandler, men blot holder grundigt øje med udviklingen. Andre vil have behov for antihormonbehandling (der kan lindre symptomerne), kirurgi eller strålebehandling. Mange vil få en kombination af flere. Det er meget vanskeligt at forudsige sygdommens udvikling hos den enkelte, og mange vil derfor opleve at blive ’overbehandlet’ for en sikkerheds skyld, hvor sygdommen senere hen viser sig at være mindre aggressiv end frygtet. Behandling kan være en hård omgang og vil for de fleste medføre inkontinens (ufrivillig vandladning) og impotens (rejsningsproblemer).

Hvad kan jeg selv gøre?
Man ved endnu ikke, hvorfor man får prostatakræft, og hvem der er i risiko for at udvikle det. Man kan dog se, at risikoen øges, hvis flere i familien har fået sygdommen konstateret. Man anbefaler ikke at screene for sygdommen, da der endnu ikke er udviklet ordentlige tests hertil. Får man målt sit PSA i en blodprøve, uden der ellers er tegn på sygdom, vil en stor del opleve ’falsk positive’ resultater og derfor fejlagtigt blive ført gennem unødige undersøgelser. Man anbefaler kun at få målt PSA som screening, hvis man er over 45 år og har flere nære familiemedlemmer med prostatakræft.

Hvis du vil vide mere om prostatakræft, kan du læse med her.

Tanker om sygdom, sex og samliv

Prostatakræft kan påvirke potensen og dermed også få betydning for ens seksualitet. Mange vil opleve det som et stort identitetstab, og det kan påvirke parforholdet. Hør flere patienter og deres ægtefæller fortælle, hvilke tanker de gør sig, og hvordan de håndterer udfordringen. En psykolog og sygeplejerske giver også deres bud på, hvordan man kan bevare intimiteten. 

Når angsten rammer

Der er mange forskellige måder at håndtere en livstruende sygdom på. Mange vil få en følelse af angst, når de får stillet kræftdiagnosen, og det er en helt naturlig måde at reagere på. Hør flere patienter og pårørende fortælle, hvordan de håndterer angsten, og få gode råd og vejledning fra en psykolog og en sygeplejerske.

Hvad sker der efter diagnosticeringen?

Efter diagnosen er det naturligt at gøre sig tanker om, hvad man ønsker at opnå med sit liv, og hvilke forandringer der følger med. Ifølge sygeplejerske Kirsten Steffensen er det vigtigt at mærke efter, hvad der styrker livskvaliteten. I videoen kan du høre personlige fortællinger fra personer, der har fået konstateret prostatakræft, og hvad det har betydet for deres liv.

Samtalen med børnene

Arne og hans kone, Annette, gjorde sig grundige overvejelser om, hvordan det ville være bedst at fortælle venner og familie om Arnes kræftsygdom. Se filmen med Arne og hans familie, og hør hvornår de besluttede sig for at indvie børnene i sygdommen.

MERE OM SUNDHEDSTV

SundhedsTV er et digitalt og videobaseret samlingssted for sundhedsinformation. SundhedsTV tilbyder lettilgængelig og troværdig viden om de mest udbredte emner inden for sundhed og sygdom – fra myter om lus til diagnosticering af kroniske sygdomme. SundhedsTV benytter kun autoriserede fagpersoner med relevant sundhedsfaglig uddannelse.