RAMT AF PROSTATAKRÆFT

OM PROSTATAKRÆFT

Prostatakræft er en ondartet knude i prostata, der sidder lige under blæren hos mænd. Det er en almindelig form for kræft, som rammer mere end halvdelen af mænd over 60 år. Mange er dog ikke klar over, at de lever med sygdommen, før de får diagnosen. Den rammer sjældent mænd under 50 år, men hvis den gør, er den typisk mere aggressiv end hos ældre mænd. 

SundhedsTVs redaktionslæge Bjarne Lühr Hansen fortæller om prostatakræft og hvilke symptomer, man skal være opmærksom på.

Redaktionslægens perspektiv på prostatakræft

Vi ved ikke, hvorfor man får prostatakræft, men vi ved, at det er en arvelig kræftform.  
Risikoen øges med 10, hvis man har en bror, far eller bedstefar, der har været ramt.  

Prostatakræft giver som regel ingen symptomer og kan derfor være svær at opdage. Man skal kontakte sin læge, hvis man har vandladningsproblemer, eller hvis man har to eller flere slægtninge med prostatakræft. Lægen kan tage en blodprøve og måle indholdet af PSA (Prostata Specifikt Antigen). PSA er et protein, der dannes i prostata, uanset om der er kræft eller ej. Derfor er et let forhøjet PSA-tal ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har kræft. Hvis tallet er over 10, vil det dog med stor sandsynlighed betyde, at man har prostatakræft.    

For langt de fleste er et prostatakræftforløb fredeligt. Men for en mindre gruppe, kan kræften sprede sig til hele kroppen, og det kan blive hårdt for både krop og psyke.   

Redaktionslægen anbefaler ikke, at man får målt sit PSA-tal, medmindre der er begrundet årsag til det.   

Dette afsnit er redigeret af
speciallæge i almen medicin, Bjarne Lühr Hansen

» Vil du vide mere? Se også disse film om livet med prostatakræft

---

Psykologen om fire typiske reaktioner på beskeden om alvorlig sygdom 

Psykolog, ph.d. og klinisk specialist, Svend Aage Madsen, skitserer her de typiske reaktionsmønstre, når man som mand bliver mødt af diagnosen uhelbredelig prostatakræft.

Mennesker er forskellige og reagerer derfor også forskelligt, når de pludselig står i en uventet og kritisk situation. Det samme gælder, når man mødes af en diagnose som uhelbredelig prostatakræft, men man kan dog tale om fire typiske mandereaktioner:  

1. Tilbagetrækning 

• Ønsker at være fri og være i fred   
• Ønsker ikke være sammen med de nærmeste eller tale om udfordringerne  
• Bruger typisk meget tid alene – eksempelvis i kælderen med sin computer    

Udfordringen med denne reaktion er blandt andet, at mændene som regel får lov til at være i fred, men ikke nødvendigvis får det bedre.    

2. Udadreagerende

• Ofte fyldt af vrede og skælder meget ud   
• Vred på omgivelserne, partneren og på lægerne  

Vreden kan for mange mænd føre til vilde handlinger og i yderste fald selvmord 

3. Vil væk fra smerten

• Øget fokus på træning såsom cykling  
• Bruger ekstra tid på arbejdet  
• Øget forbrug af alkohol   

Mange mænd, som har denne typiske reaktion, ønsker at komme væk fra smerten i en fart. De indlærer, at det hjælper at dulme smerten med alkohol. Når man så efterfølgende oplever smerten, kan man slet ikke overskue den, og det kan resultere i yderligere alkoholindtag.     

4. Overvældelsen

• Bange for at åbne op i tilfælde af, at smerten ikke har nogen bagkant 
• Kan ikke sætte ord på smerten og derfor kan det hele blive meget uoverskueligt 

Mænd, som reagerer på denne måde, taler typisk ikke om, hvordan de har det, og derfor kan en stærk følelse hurtigt blive meget overvældende. Hvis de først åbner op og taler om det, er de bange for, at det aldrig holder op igen.  

Dilemmaet 

I kriser bliver mange mænd splittede mellem at ville være frie og autonome, samtidig med at de længes efter omsorg og nærvær. Det bliver let ofte en uoverstigelig ambivalens, som de har svært ved at overkomme. 

» Vil du vide mere – Få psykologens gode råd til livet med prostatakræft her

Dette afsnit er redigeret af
Forskningsleder ved Rigshospitalet Svend Aage Madsen 

---

» Hør alle afsnit af podcastserien ‘Ramt af livet’ her