SundhedsTV Psykologen forklarer: Et godt liv med prostatakræft

Læs transskription af filmen: Da jeg fik konstateret sygdommen og sad inde på hospitalet, der blev jeg målløs, men også helt vildt vred. Havde de bare byttet om på den blodprøve. Det håbede jeg på til det sidste.

Chefpsykolog Svend Aage Madsen om de forskellige mandelige reaktioner
For mange er det at få en alvorlig sygdom noget, der kan vælte det hele. Nogen bliver overflådet af følelser, og andre kan skubbe dem til side og sige, når jeg snakker og taler om det og mærker det, så gør jeg det kun et kort stykke tid, og så går jeg væk igen og skubber bekymringerne til side. Det er ofte noget af det, som mange mænd er gode til. Netop ikke at lade sig overvælde af det. For mange mænd er det, det med at sige: Det er kun en del af tiden, jeg beskæftiger mig med at være syg, ellers er jeg også beskæftiget med andre ting. Hvis man kan gøre det i sin måde at reagere på, så er det gavnligt for mange mænd.

Da Ole og Carsten fik stillet diagnosen
Det med at have prostatakræft, det kunne jeg læse på nettet, at det var noget, ældre mænd typisk havde. Men der var nogle yngre mænd, der også havde det. Det kunne jeg også se, da jeg kom ind på urinvejsklinikken for første gang, der følte jeg mig lidt udenfor. Da jeg fik konstateret sygdommen, og sad inde på hospitalet med min kone, og fik det at vide af lægen og sekretæren, som sad derinde, der blev jeg målløs, men også helt vildt vred. Jeg var lige kommet igennem en leversygdom, og 4 år tidligere var jeg faldet ned i en pool og brækket ryggen og nakken. Så jeg synes ikke det var fortjent, at jeg skulle sidde med en diagnose på prostatakræft.

At få diagnosen uhelbredelig prostatacancer. Jeg vidste godt lidt efter undersøgelsen, hvor det bar hen, men jeg må erkende, havde de bare byttet om på den blodprøve. Det håbede jeg på til det sidste. Men det var ikke tilfældet, og da ordene kom ud af lægens mund, der synes jeg, min verden braste sammen. Min kone og jeg faldt hinanden om halsen. Men så sad vi i sofaen og blev enige om, at det skulle ikke slå vores liv i stykker.

Motion mindsker angsten
Jeg tror, det er vigtigt for mange, når de bliver syge at føle deres krop stadigvæk fungerer. At man ikke slæber sig hen og ligger på sofaen hele tiden. Det er også nogle af de råd alle får på hospitalerne, hvor de er i kræftbehandling at sørge for at holde dig så stærk som muligt. Det har også den fordel, at når man løber, cykler eller udøver anden sport, så er det svært at være bange eller deprimeret samtidig. Det har den effekt, at når man løber og cykler og lignende, så forsvinder de stærke følelser i højere grad. Man kan næsten ikke være angst, mens man er forpustet. På den måde er der mange, der har glæde af at gøre de ting. Der er også mange, der siger, at samme øjeblik de står af cyklen, så kommer det tilbage. Men det hjælper, mens det hjælper.

”Jeg vil gerne livet og min familie”
For at holde mig sund og rask har jeg valgt på en eller anden måde ikke at lægge mit liv om, men jeg har øget intensiteten i det træning, jeg laver. Jeg laver faktisk rigtig meget. Jeg går til wall-svømning og cirkeltræning, og så træner jeg en gang om ugen på Herlev Hospital. Jeg spiller også golf og går til motionsdans zumba, dance it out. Og slutteligt går jeg til pardans med min kone. Det er bare så fedt.

Min sygdom begrænser mig som sådan ikke i min hverdag. Det har jeg besluttet, at den ikke skal. Jeg tager noget medicin om morgenen for at få de muskler omkring prostata til at slappe af, så jeg nemmere kan komme af med mit vand. Det betyder meget for mig, at spise sundt. Det er et valg, jeg har taget. Det er et statement om, at jeg gerne vil livet, og at jeg gerne vil min familie og mine børn og mine børnebørn, når de en dag kommer.

Krævende behandlinger og personlige interesser
Det er sådan, når man bliver alvorligt syg, så fylder det utroligt meget, fordi behandlingerne er meget krævende og tidskrævende. Man skal indstille sig og bliver også hårdt ramt af mange af behandlingerne. Det er vigtigt at sige, nu prøver jeg at være her i behandlingsmood, og når det er overstået, så prøver jeg at gøre en masse ting, som er godt for mig selv, og som interesserer mig udenfor sygdommen.

Carsten og Oles motionsvaner
At danse med min kone, det synes jeg er fedt. Det er noget med, at jeg ikke både kan tænke på cancer og fødder samtidig. Jeg kan ikke blive helbredt af at træne, men jeg kan få det bedre. Og så kan jeg bekæmpe nogle af bivirkningerne. Det er sjov og ballade og hyggeligt. Som jeg siger, vi kysser og krammer undervejs. Det gør vi. Det er ikke kun op med skuldrene og tilbage. Vi hygger os ved det. Kommer også tæt på hinanden.

Det giver mig meget at træne, fordi jeg får et pusterum fra at tænke på, at jeg er syg. Når jeg træner kampsport, så har jeg ikke tid til at tænke på min sygdom. Det betyder meget for mig, og jeg træner sammenlagt selv og underviser andre 10-12 timer om ugen. Så det er nogle gode fritimer, jeg får der.

Struktur og daglige rutiner
Jeg tror, det vigtigste for mange mænd, når de får en alvorlig sygdom, er at opretholde så mange af deres daglige rutiner som overhovedet muligt. Altså at de ikke siger, nu er hele livet ændret, så nu er jeg bare syg, og det er det eneste, der fylder her i livet. Så er der mange, der har behov for at kæmpe i forhold til sygdommen og gøre nogle ting og have en masse aktiviteter. Men for mange mænd, er det at sige: Jeg går stadig på arbejde, jeg laver stadig de ting, jeg plejer at lave, fordi det er den måde, som gør, at sygdommen ikke overvælder mig.

Jeg har cancer, jeg ved, den er der. Det er hvert halve år, når jeg skal have taget en ny blodprøve.
Så kommer det op hele tiden: Ej, kan jeg blive ved med at have det så godt. Men det satser jeg på. Jeg har planlagt min 70-års fødselsdag.

Psykologen forklarer: Et godt liv med prostatakræft

Ole og Carsten er begge blevet diagnosticeret med prostatakræft. I filmen fortæller de, hvordan det føltes at få diagnosen, og hvad de gør for at holde sig stærke og leve et godt liv på trods af sygdommen.

Chefpsykolog Svend Aage Madsen om fysisk og mentalt helbred i forbindelse med diagnosticering

Mange mænd er gode til ikke at lade sig overvælde af at få en alvorlig sygdom. De beskæftiger sig kun med at være syge en del af tiden, og resten af tiden er de beskæftiget med alt muligt andet. Det er ofte en gavnlig måde at reagere på.

For mange er det også vigtigt at føle, at deres krop stadig fungerer, når de får en alvorlig sygdom. Derfor går de op i fysisk aktivitet, som samtidig også har den fordel, at det skubber de stærke følelser til side. Mens man er fysisk aktiv og forpustet, er det svært også at være bange, deprimeret eller angst. For nogle kan det dog vende tilbage, så snart man er færdig med at motionere. Men det virker, mens det virker.

Når man bliver alvorligt syg, er det typisk meget krævende, fordi behandlingerne fylder meget og er tidskrævende. Det kan være godt for mange at prøve at skelne mellem at fokusere på behandlingen, mens den står på. Og når behandlingen er overstået, kan man fokusere på at lave nogle ting, som er gode for en. Det vil også være brugbart for mange at holde fast i så mange af de daglige rutiner som muligt for at forhindre, at sygdommen overtager.

» Hør endnu en personlig beretning om prostatakræft i podcastafsnittet 'Ramt af prostatakræft' her

I afsnittet fortæller Svend Aage Madsen om, hvordan mange mænd typisk reagerer, når de bliver diagnosticeret med en alvorlig sygdom.